Af Mads Samsing, Næstformand i HK Danmark

Debatindlæg bragt i A4 d.19 august 2022

 

DET LYDER UMIDDELBART tillokkende med en fire-dages arbejdsuge og en forlænget weekend. Det er allerede virkelighed for medarbejdere flere steder.

I Odsherred Kommune har de administrative medarbejdere en fire-dages arbejdsuge på i alt 37 timer. I IT-virksomheden IIH Nordic har de valgt at have en fire-dages arbejdsuge på 30 timer uden lønnedgang. Det resulterede i højere arbejdstilfredshed, færre sygedage, mindre stress og sidst men ikke mindst – et større overskud i virksomheden. Samtidig har der været et stort forsøg i Island, som gav flotte resultater.

Det er gode og inspirerende eksempler på, at det kan fungere godt. Men det er ikke ensbetydende med, at det fungerer godt for alle.

Fleksibilitet er nøglen

Har man et ønske om et mere fleksibelt arbejdsliv, er løsningen ikke nødvendigvis at presse arbejdstiden sammen på færre og længere arbejdsdage. Der er også nogle, der foretrækker at møde senere og gå tidligere for så i stedet at sætte sig foran computeren om aftenen, når børnene sover sødt.

Jeg mener, at tilrettelæggelsen af arbejdet skal passe til arbejdets karakter og de opgaver, der skal løses. Og så skal der selvfølgelig tages hensyn til, at medarbejderne kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen i det daglige.

Arbejdstidsregler er beskyttelsesregler og vi skal ikke lempe beskyttelsen af medarbejderne i en tid, hvor arbejdsrelateret stress er et stort problem for alt for mange. Det handler både om den ugentlige arbejdstid, men der skal også være tid til pauser i løbet af dagen.

Det helt afgørende er, at de konkrete løsninger findes lokalt og i fællesskab. Og så skal der løbende evalueres på, om det giver de ønskede forbedringer og fordele for både arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.

Skal aftales i fællesskab

Jeg ser et stort potentiale i en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden og i nogle sammenhænge vil en fire-dages arbejdsuge givetvis være det helt rigtige. Det væsentlige her er, at tilrettelæggelsen af arbejdet giver et godt arbejdsmiljø og en god balance i forhold til familie- og fritidslivet.

Derfor skal løsningerne bero på kollektive aftaler. I den lokale udmøntning er det vigtigt, at medarbejdernes tillidsvalgte repræsentanter inddrages for at sikre, at løsningen passer til opgaverne. Det nytter ikke noget, at vi trækker det ned over hovedet på arbejdspladser, hvor det ikke kan fungere i praksis.

En fire-dages arbejdsuge eller anden form for mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet skal være til gavn for både arbejdsgiveren og de ansatte. Hvis det ikke er win-win, så kan det ikke fungere på den lange bane. Det er også sådan, vi har gjort før i tiden med nye modeller.

Det handler om at finde balancepunktet, så derfor ønsker jeg med dette indlæg at mane en lille smule til ro. For hvis det skal gøres, så skal det gøres klogt, ellers taber vi alle sammen – både ansatte og arbejdsgivere.

Her er det netop, at den danske model er guld værd, for når vi laver aftaler sammen i stedet for at lovgive, så har vi det bedste afsæt for at finde gode løsninger for alle.