Af Mads Samsing, forbundsnæstformand i HK. Bragt på A4 den 20. oktober 2022. 

I år er det 50 år siden, at danskerne stemte ja til at træde ind i EF. Det har uden overdrivelse haft stor betydning for vores økonomi, arbejdsmarked og velfærd. På godt og ondt. Men når vi gør regnebrættet op, går vægten i allerhøjeste grad til den gode side.

Omkring 500.000 jobs hænger direkte sammen med handlen med de øvrige lande i EU’s indre marked. Selvfølgelig ville vi kunne eksportere til de lande, selv hvis Danmark ikke var medlem af EU, men på betydeligt ringere vilkår og med mindre indflydelse på reglerne. Det ville uden tvivl gå hårdt ud over vores økonomi, beskæftigelsen og vores fælles velfærd. Samtidig vil det ramme vores samhandel med flere andre lande uden for EU, da vi som en lille økonomi har fordel af EU’s handelsaftaler.

Vi er nødt til at se ud over vores egne landegrænser, hvis vi skal sikre gode vilkår for arbejdstagere i Danmark og fair konkurrencevilkår.

I det arbejde spiller EU selvsagt en væsentlig rolle. Og som en af verdens største økonomier har EU også en væsentlig rolle at spille i forhold til håndhævelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i verden uden for EU blandt andet gennem udviklingsbistand og handelsaftaler. Et ansvar, som EU bør løfte i højere grad.

Den danske debat om EU bliver dog ofte noget negativ, når det handler om sociale- og arbejdsmarkedsforhold. Kritikken er – af gode grunde – særligt taget til i forbindelse med mindstelønsdirektivet. HK er på linje med den øvrige fagbevægelse, arbejdsgiverorganisationerne og den danske regering: Vi er imod.

Det betyder dog absolut ikke, at HK af princip er imod, at EU sætter fælles rammer og regler for arbejdsmarkedsforhold og sociale forhold.

Misforstå mig ikke: Vi skal selvfølgelig beskytte den danske model, hvor det primært er de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne, der aftaler arbejdsvilkår. Det er afgørende.

Men der har været stemmer fremme, som taler for, at Danmark skal have et arbejdsmarkedsforbehold. Det vil jeg advare imod.

Vi kan godt se på, om og i så fald hvordan, vi kan give de enkelte overenskomstparter manøvrerum til at implementere EU-lovgivning på en måde, der passer til deres specifikke branche. Hvis parterne vel at mærke er enige om den.

Men et arbejdsmarkedsforbehold er ikke nødvendigt for at værne om den danske model. Det vil blot svække lønmodtagerne.

EU er kilde til lovgivning, der gavner lønmodtagerne og fungerer sideløbende med overenskomsterne. For eksempel om, hvad der definerer en lønmodtager, om arbejdsmiljø, ligestilling, digitale rettigheder med videre. Dér har vi brug for fælles europæiske rammer for at sikre fair og lige konkurrence, og selvfølgelig at vilkårene bliver løftet for dem, der er dårligst stillet.

HK støtter fælles EU-regler om eksempelvis atypisk beskæftigede, løngennemsigtighed – og direktivet, som er vedtaget, der giver bedre barselsregler og øger ligestillingen. Vi bakker også op om forslaget om et ID-kort for vandrende arbejdstagere, som vil styrke mulighederne for at komme social dumping og arbejdskriminalitet til livs.

EU bør desuden gøre mere for at styrke den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Det er en stor udfordring i lande, som til forskel fra Danmark ikke har en stolt og stærk tradition for, at parterne sætter sig til forhandlingsbordet.

Det bør vi selv, den danske regering og danske medlemmer af Europa-Parlamentet presse på for.

Og så har jeg end ikke talt om alle de andre udfordringer, der kalder på fælles svar – det være sig klima, sikkerhed og meget andet.

Den EU-politiske arena rummer et betydeligt potentiale for at finde fælles løsninger. Det potentiale skal arbejdsmarkedets parter være med til at udnytte ved at prioritere vores tilstedeværelse og sikre indflydelse der, hvor beslutningerne tages.