Af Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark, Rita Bundgaard, formand for HK Stat og Lene Roed, formand for HK Kommunal. Bragt den 9. november 2022 i Information.
Med søvngængeragtig sikkerhed tyer politikere – både røde og blå – til en bestemt og urealistisk snuptagsløsning, når de skal finde pengene til at finansiere deres mange valgløfter. ’Skær ned på administrationen,’ lyder mantraet. ’Så får vi råd til mere velfærd.’
Argumentationen holder ikke. Dels fordi der i den grad er brug for en velfungerende administration. Dels fordi den bygger på en forkert præmis om, hvad der er velfærd.
Velfærd er ikke kun børnehaver, sygehuse, hjemmepleje og psykiatri uden månedlange ventetider. Velfærd er også offentlige systemer og en forvaltning, som er afgørende både for finansieringen af velfærden og for borgere og virksomheder. Administration er ikke »bare bureaukrati«, som flere politikere antyder.
Tænk for eksempel på skatteforvaltningens inddrivelse af gæld. Tænk på sagsbehandlingen af skifteretssager. Tænk på dem, der godkender patenter og varemærker og på de medarbejdere, der udbetaler lønninger og betaler ydelser leveret af det private erhvervsliv. Tænk på hele den kommunale forvaltning, hvis medarbejdere hver eneste dag drifter velfærdssamfundet og får hjulene til at snurre.
Administration er også velfærd
Når det er sagt, er det naturligvis ikke ligegyldigt, hvordan administrationen er skruet sammen. Korrekt og ordentlig administration er nemlig en forudsætning for det velfungerende velfærdssamfund, som også den private sektor i den grad nyder godt af.
I HK ønsker vi en effektiv og omkostningsbevidst offentlig sektor. Naturligvis gør vi det. HK’s medlemmer er også skatteborgere. Og de er mennesker med fagligheder, som de ønsker at bruge optimalt i samfundets tjeneste. En vigtig forudsætning for at nå målet er, at vi bruger medarbejdere med de rette fagligheder til de rette opgaver.
Alt for mange eksempler viser, at medarbejdere med alle mulige andre fagligheder må bruge en del af deres arbejdstid på administrative procedurer, som de ikke har hverken tid til, interesse i eller faglig baggrund for at udføre.
Specialister som læger, forskere og dommere er ofte overladt til selv at bruge en pæn del af deres arbejdstid på administration, som professionelle kunne løse bedre, hurtigere og billigere. Det er dyrt og uhensigtsmæssigt. Som flere af specialisterne selv har påpeget.
Det gælder for eksempel sygehuslægerne, der har klaget deres nød over lægesekretærerne, der blev sparet bort. Det gælder skolelærerne og pædagogerne, der ikke har tilstrækkeligt tid til deres kerneopgave, fordi der er for få administrative ressourcer. Og det gælder dommerne, der i årevis har tordnet mod et faldende antal HK’ere, mens de selv har måttet klare de administrative opgaver i retssalene. Udviklingen er bekymrende.
Men på trods af en udbredt kritik af mange års besparelser på administrationen, griber mange politikere fortsat ud efter yderligere besparelser på netop det område, når de skal finde flere penge til alt det, de gerne vil forbedre.
Rette fagligheder
Aktuelt er det jobcentrene, som både regeringen og flere borgerlige partier vil lade bløde. Venstre og Nye Borgerlige ønsker helt at nedlægge centrene uden at det står bare nogenlunde klart, hvordan man så forestiller sig, at opgaverne skal løses. Og regeringen vil spare tre milliarder på den kommunale beskæftigelsesindsats for at finansiere blandt andet et højere beskæftigelsesfradrag.
For nylig var det dele af den statslige administration, der måtte holde for. Det skete, da regeringen og et politisk flertal besluttede, at et forøget omprioriteringsbidrag skal betale for den seneste vinterpakke.
Den ekstra besparelse rammer på et tidspunkt, hvor politikerne ellers over tid har indset, at omprioriteringsbidraget på flere områder gjorde for ondt og gik ud over service, sagsbehandling, undervisning og anden produktion. Hvorefter de droppede besparelsen.
Da regeringspartiets finansordfører for nylig blev spurgt, om en ekstra besparelse på centraladministrationen nu ikke ville gå ud over arbejdet dér, svarede han benægtende:
»Vi gør det målrettet mod administration og rammer dermed ikke velfærden,« skrev han på Twitter.
Den måde at italesætte og behandle professionel administration på vil vi gerne gøre op med. Finansordføreren og hans kolleger på Borgen kunne i stedet sige for eksempel: Vi vil gøre den offentlige forvaltning mere omkostningseffektiv ved at lade medarbejderne gøre det, de er uddannet og bedst til.
Rette fagligheder til rette opgaver ku’ man også kalde det.
