Digitale sladrehanke ved, hvornår du læser mails og holder pause på jobbet. Det skal stoppes

Af Mads Samsing, forbundsnæstformand for HK, Camilla Gregersen, formand for DM, Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen og Aske Nydam Guldberg, fungerende formand for IDA. Bragt i Information den 3. januar 2023.

Nye vinde blæser over digitaliseringsdagsordenen, nu når Danmark har fået en selvstændig minister på området. Det lover godt, at Venstres Marie Bjerre har sat sig på ministertaburetten, for der er nok at tage fat på. En af de første dagsordener, den nye minister bør kaste sig over, er overvågningsdagsordenen.

Hvor mange timer bruger dit team på at sende mails, gå til møder og holde pauser? Har du et stort eller lille netværk, som de sender mails til? Og har du lyst til, at ledelsen på din arbejdsplads kan følge med i det? Sikkert ikke.

Men faktum er, at over 60 procent af danske medarbejdere er udsat for digitale sladrehanke. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Mandag Morgen, Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD), IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), HK og Dataetisk Råd har lavet. Her svarer mere end seks ud af ti, at de oplever, der indsamles data, mens de arbejder, og en ud af fem beskriver det som decideret overvågning. 

Microsofts monitorering

Vi vil gerne kaste lys op en opdatering fra Microsoft tidligere på året, hvor redskabet Viva Insights automatisk blev aktiveret i Outlook på samtlige arbejdspladser, der bruger Outlook. Viva Insights indsamler information om medarbejderens anvendelse af Outlook og andre Microsoft-apps.

Den bliver lanceret som digital monitorering af medarbejderadfærd og præsenteres som en individuel hjælp til at skabe bedre produktivitet og trivsel med datadrevne indsigter og anbefalinger. Men informationerne går ikke kun til dig selv, de går også til din ledelse og til Microsoft. Det skal vi forholde os til.

Det startede med, at Microsoft under navnet MyAnalytics gav chefer mulighed for at følge den enkelte medarbejders ’produktivitetsscore’. Det affødte berettiget international kritik, som vi er enige i. For vi ønsker ikke en udvikling, der fører til overvågning af de ansatte, hvor medarbejderne skal frygte, at ledelsen konstant kigger med over skulderen, når man klikker på sit tastatur. Vi skal ikke acceptere overvågning, bare fordi den sker digitalt.

Kritikken fik Microsoft til at trække produktet tilbage. Dernæst blev det relanceret med den forskel, at ledelserne nu ikke kan se de enkelte medarbejderes performance, men kun en samlet rapport for grupper af mere end ti medarbejdere.

Vi mener dog stadig, vi skal forholde os til dataindsamlingen, selv om den sker på et kollektivt niveau. For det er yderst relevant, hvor meget information vores arbejdspladser indsamler og anvender om os.

Ikke al værdi er målbar

Studier viser, at overvågning af medarbejdere faktisk har den modsatte effekt på deres produktivitet. Dels fordi værdiskabende arbejde såsom teamwork og kreativ tænkning ikke kan kvantificeres i de meget overfladiske monitoreringsmekanismer, der registrerer, hvor hurtigt du besvarer mails, eller hvor aktiv du er på tastaturet, og hvornår du er aktiv.

For at score godt i registreringer fravælger medarbejdere ofte arbejde, der også skaber værdi for virksomhederne, men som ikke er målbart, fordi det ikke kan registreres digitalt. Er man bevidst om overvågningen, handler man nemlig ofte efter, hvordan man tror, at lederen vil have en til at handle – og ikke efter hvad man mener, er bedst for det gældende projekt eller produkt.

Viva kan i udgangspunktet afinstalleres af den enkelte bruger, og der ligger forskellige værktøjer på YouTube, der kan hjælpe med afinstalleringen. Men hånden på hjertet: Det er der jo ingen, der får gjort. Derfor bør vi kollektivt drøfte og aktivt tage stilling til, om vi på vores arbejdspladser vil acceptere den nye og mere usynlige kollektive form for overvågning af ansatte.

Det gælder ikke kun for Microsofts konkrete produkt, men helt generelt, at vi skal forholde os til dataindsamling. Godt nok forsikrer Microsoft Danmarks direktør, Ole Kjeldsen, at Viva ikke indsamler nye data, men blot analyserer de data, der allerede findes. Han understreger ligeledes, at data ikke ryger ud til andre end virksomhedernes egne servere.

Gennembrud uden eftertanke

Vi er ikke teknologiforskrækkede, men vi mener, at vi skal tage stilling til, hvad vi vil bruge teknologien til.

Der er mange gode eksempler på, at teknologi i form af kunstig intelligens og machine learning kan hjælpe os med for eksempel at reducere antallet af kedelige rutineopgaver eller holde styr på og finde mønstre i store datasæt, domme, patientoplysninger med videre. Og enhver it-afdeling har mulighed for at se, hvorfra en medarbejder logger sig på, så man kan gardere sig mod sikkerhedsbrist. Det skal vi selvfølgelig stadig anvende. Vi skal bruge de tekniske muligheder til at højne cybersikkerhed og gøre hverdagen nemmere.

Men vi skal ikke bare lade os føre med strømmen af samtlige nye teknologiske gennembrud uden eftertanke. Vi skal indimellem stoppe op og insistere på at tage den demokratiske samtale. Det er tid til at give reglerne om arbejdsgivers muligheder for overvågning og kontrol – og særligt techgiganternes datahøst om os – et juridisk og dataetisk serviceeftersyn.

Vores nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre, har en stor opgave foran sig, for vi har i dag ikke en tilstrækkelig klar lovgivning, regler eller aftaler, som forholder sig til rækkevidden for anvendelsen af den nye ’usynlige’ overvågningsteknologi.

I dag gælder principperne om saglighed og proportionalitet i forhold til at vurdere, om overvågning og kontrol af medarbejdere er lovlig. Der er krav og regler, så man ikke blindt kan indføre videoovervågning af de ansatte, men der er endnu ingen regler omkring den langt mere indgribende digitale overvågning, som foreløbig er gået under radaren.

Forældede overvågningsregler

Overvågning på arbejdspladserne er en sag, som vi har fokus på. Vi er stærk optagede af, at vi ikke får en kultur med utryghed, stress og mistrivsel på grund af utilsigtet overvågning på arbejdspladserne. Og det siger vi netop med det in mente, at nogle af de nye teknologiske tilbud faktisk også kan bruges til at øge trivslen og nedsætte stress på jobbet. Det handler om at skabe gennemsigtighed og inddragelse af medarbejderne i beslutninger om ibrugtagning af den slags software.

Derfor bliver vi nødt til sammen at drøfte og tage stilling til hvor, hvornår og hvorfor vi vælger at benytte os af en eller flere overvågningsteknologier på arbejdspladsen. Vi skal beslutte os for, hvem der skal kunne høste data, og hvordan både ledelser og medarbejdere bliver informeret og inddraget i det.

Der er noget regulering i den aftale om kontrolforanstaltninger, som arbejdsmarkedets parter har indgået, der regulerer sådan noget som logning af e-mails, telefoner, gps, internetbrug og videoovervågning. Men den er fra 2006 og trænger til et eftersyn.

Vi bør også se på, om der kan stilles krav på EU-plan til dem, som udvikler og lever af at sælge overvågningssoftware.

For alle ansatte skal kunne gå trygt på arbejde – såvel på selve arbejdspladsen som derhjemme – uden at risikere konstant overvågning.