Af Forbundssekretær Kasper Palm, Dansk Metal. Underdirektør Signe Tychsen Philip, DI. Forbundssekretær Søren Heisel, 3F. Formand Benny Yssing, Dansk El-Forbund. Underdirektør Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne.Forbundsformand Anja C. Jensen, HK. Uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv. Bragt i Avisen Danmark 13. marts 2023.

Vinteren er ved at lakke mod enden, og sammen med tusindvis af nytårsforsæt er vintertøjet så småt på vej i gemmerne. Et nytårsforsæt, som vi ikke har glemt, var da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale kiggede os alle i øjnene gennem tv'et fra Marienborg og sagde, at erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.

Dette kom som en opfølgning på præsentationen af den nyslåede SVM-regerings regeringsgrundlag, hvor det blev slået fast, at " erhvervsuddannelserne er og skal være noget af det vigtigste på uddannelsesområdet".

Løfter er lette, men beslutninger svære. Med en finanslov på vej, håber vi at se løfterne afspejlet. For ikke nok med at der er behov for, at der investeres i erhvervsuddannelserne for at få flere faglærte i fremtiden, så haster det lige nu med at holde hånden under stærkt pressede erhvervsskoler.

Siden lærlingene begyndte at råbe højt sidste forår, og 40 organisationer i efteråret gik sammen om et opråb til politikerne, om at der er behov for et løftaf erhvervsuddannelserne, er situationen forværret.

Faldende elevtal og stigende energi-og materialepriser presser skolernes økonomi. Alene sidste år faldt optaget af elever på erhvervsuddannelserne med henholdsvis 24 procent i januar og 12 procent i august.

Færre elever betyder selvsagt mindre i taxameter og færre penge til at drive de samme skoler for.

Med mange års nedskæringer siden 2015, er det ganske enkelt blevet umuligt at nedskalere og samtidig bevare kvaliteten, når der er " færre kunder i butikken". Uanset om der er 7 eller 16 på et hold, så er der brug for en lærer, der er brug for udstyr, og der er brug for lokaler, haller og værksteder. Så på trods af tilpasning på skolerne ser mange skoler ind i røde tal på bundlinjen i 2023.

Knap 800 medarbejdere er blevet opsagt på erhvervsskolerne i 2022.

Det hænger ganske dårligt sammen med, at der er brug for at styrke kvaliteten.

Danmark mangler faglærte, og vi har ikke råd til at tabe lærlinge, elever og virksomheder, fordi kvaliteten halter. Tværtimod skal erhvervsuddannelserne være så attraktive, at de tiltrækker langt flere unge og voksne.

Op mod 100.000 faglærte forventes at mangle i 2030, hvis ikke der gøres noget for at vende udviklingen.

Hver eneste faglærte kommer derfor til at gøre en forskel i fremtiden.

Det gælder både, hvis vi skal lykkes med nødvendige sundhedsreformer, ordentlig velfærd til flere ældre, en industri, der kan producere og eksportere, velfungerende handel og service og ikke mindst den grønne og digitale omstilling.

De faglærte kompetencer er kernekompetencer i vores samfund, og uden kvalificerede faglærte kan vi umuligt opretholde eller styrke vores vækst og velfærd. Det bør enhver anerkende alvoren i.

Der er brug for indsatser, der kan sikre kvaliteten og ikke mindst i forhold til at flere, der starter på erhvervsuddannelserne, ender med at gennemføre. Eleverne på erhvervsuddannelserne skal møde tidssvarende udstyr, undervisningsmateriale af høj kvalitet og undervisere i topklasse. Det kræver et varigt og betydeligt løftaf erhvervsuddannelserne.

Det kræver også, at vi har nogle bæredygtige uddannelsesmiljøer, som kan løfte opgaven og uddannelserne til et højere niveau. Men når tallene er røde, overskygges gode intentioner og idéer af realiteten på erhvervsskolerne.

Derfor er der behov for, at der kastes en redningskrans nu. Derfor er det en af politikernes vigtigste opgaver at sørge for, at løfterne om at prioritere erhvervsuddannelserne bliver et nytårsforsæt, der følges til dør.