Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
14. juni 2017
Henny Fiskbæk glæder sig over, at OECD nu anerkender, at globalisering kan skabe større ulighed.
Jeg blev helt glad i låget, da jeg læste at OECD endelig er ved at nå frem til en ny erkendelse. En rapport fastslår, at den uretfærdighed, mange af os føler, har rod i virkelige oplevelser.
Ja, OECD´s generalsekretær, Angel Gurria, går så vidt at sige: ”Moderne kapitalisme avler uligheder, og ikke alle har adgang til globaliseringens fordele. Tiden er inde til at få det fixet”.
WOW - en af verdens førende økonomiske og førende liberale organisationer er ved at erkende, at globalisering og frihandel medfører sociale og økonomiske skævheder, med mindre regeringer tager ansvar for at fordele gevinsterne mere ligeligt. Unægtelig noget af en kovending og i direkte modsætning til det, der ellers i årtier har været anbefalet af OECD, og som vore skiftende regeringer har lænet sig op af.
Det er uden tvivl Brexit og valget af Trump, der har medført denne opvågnen. Rigtig mange oplever en stigende ulighed, og med den vokser vreden og utrygheden. Skatter og sociale ydelser omfordeles i stadig mindre grad, den rigeste tiendedel ejer 89% af verdens rigdom, og deres ufattelig mange penge sendes i skattely, mens uligheden bliver større og større. Det sociale sikkerhedsnet gennemhulles, og reallønsudviklingen står slet ikke mål med de produktionsgevinster, vi er med til at skabe.
Det mest opsigtsvækkende er, at generalsekretærens anbefalinger til OECD-landene i høj grad ligner det, vi kender som den Danske Model: Staterne skal tage ansvar for at rette op på skævhederne og fordele goderne, der skal være et godt socialt sikkerhedsnet, en velorganiseret arbejdsstyrke, et uddannelsessystem, der tager højde for globaliseringens udfordringer, og retfærdige lønstigninger. Kampen mod skattely, social dumpning og lobbyisme skal intensiveres.
Med andre ord har den Danske Model, som mange med jævne mellemrum erklærer for død, ja nærmest stendød, fundet vej til en af verdens største, liberale tænketanke.
Selv den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron sagde for et par dage siden til statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Den danske model er en kilde til inspiration for mange andre. Selvfølgelig også for Frankrig”. Godt klaret af en model med mere end 100 år på bagen.
Jeg vil holde sommerferie med et smil på læberne, og sangen ”De kloge dyr” af Carsten Bo Jensen i tankerne. Du kan høre den her.
Rigtig god sommer.
Formand
HK Privat Sydjylland
Jeg har et broget CV med to erhvervsuddannelser og mange forskellige job i hotelbranchen, spedition og fagforening. Jeg brænder for, at ansatte skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er ikke nogen selvfølge, har jeg lært gennem et langt arbejdsliv. Derfor er det pejlemærket for mit politiske virke i HK Privat Sydjylland.
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID