I de seneste år har fokus i beskæftigelsesindsatsen været på at få ledige hurtigt tilbage i arbejde. Og det er vi gode til i Danmark. Vi er det land i Europa, hvor ledige hurtigst kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig har den nuværende regering sparet 1,4 mia. årligt på den aktive indsats for at få ledige i arbejde, herunder uddannelse, opkvalificering og mentorordninger.

Hvordan hænger det sammen? Det hænger sammen fordi, man i høj grad prioriterer at sende ledige hurtigt ud i støttet beskæftigelse i stedet for at uddanne og opkvalificere dem.

Den prioritering er helt gal. For vi ved, at de ledige som sendes i støttet beskæftigelse - uden løn – har stor risiko for at befinde sig i arbejdsløshedskøen igen kort tid efter. Danmarks Statistik (2016) viser, at i Esbjerg Kommune drejer det sig om 216 personer, der hver dag går på arbejde uden at få en krone for det, ud over deres understøttelse eller kontanthjælp.

Vi ved, at uddannelse kan sikre de ledige fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal anvendes flere ressourcer på at uddanne og opkvalificere dagpengemodtagere og ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Der bliver nemlig længere og længere imellem de job, hvor der ikke er krav om særlige færdigheder og den nyeste viden. Her er VUC-centrene en vigtig brik, for de kortuddannede med behov for almen voksenuddannelse bor jo netop i de områder, hvor skolerne lukker. Det giver ikke nogen mening.

Beskæftigelsesindsatsen skal ikke blot handle om at få flere hurtigt i arbejde. Den skal handle om, at flere får de kompetencer, der skal til, så de i mange år frem kan bidrage til vækst og velfærd i Danmark.