Den 8. august har statsminister Mette Frederiksen inviteret formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, og administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad, til møde om, hvordan vi sikrer en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er en nødvendig men svær opgave, vores Statsminister har sat sig for at løse, og fronterne var trukket skarpt op, allerede inden arbejdsmarkedets parter fik invitation til mødet. 

Jacob Holbraad, (DA) har meget bombastisk afvist forslaget og mener, at 'Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid', fordi det vil ramme arbejdskraftudbuddet og dermed også dansk økonomi.
Lizette Risgaard (FH) mener: ”I virkeligheden bør det jo være sådan, at ingen bliver syge eller slidt ned – hverken fysisk eller psykisk – af at gå på arbejde. Sådan er det desværre ikke i dag. Det kræver, at vi gør mere for at forbedre arbejdsmiljøet og mulighederne for at skifte jobspor løbende gennem livet. ”Det var politikerne, som i sin tid valgte at forringe efterlønsordningen – en ordning, som kunne sikre at lønmodtagere selv var med til at spare op til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet uden at stå med hatten i hånden. Derfor er det også politikernes ansvar at lande en løsning”.
Og for at sætte lidt ekstra kolorit på har Socialdemokratiet allerede tilkendegivet, at man som regeringsparti vil sætte sig i spidsen for at vedtage en yderligere stigning i pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035. Et led i velfærdsforliget fra 2006 og dermed en bunden opgave.

En rapport fra december 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 'Den forventede arbejdslivslængde i Danmark - et studie af arbejdsmiljø og fastholdelse på arbejdsmarkedet' (se nedenfor), påviser, at Lizette Risgaard har fat i den lange ende, for adgangen til efterløn og tre af fem arbejdsmiljøfaktorer har stor betydning for, hvor lang tid man bliver på arbejdsmarkedet. 

Med andre ord skal der ske en betydelig forbedring af arbejdsmiljøet og muligheder for at skifte de belastende job ud via efteruddannelse, for at DA og Regeringen kan få deres ønsker opfyldt med hhv. øget arbejdskraftudbud og højere pensionsalder. Indtil da skal der findes en løsning, så de nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning, skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdigheden i behold. En rettighed i lighed med den 5-årige efterlønsordning, der eksisterede inden maj 2011, hvor en katastrofal aftale mellem VLAK-regeringen, Det Radikale Venstre og Danske Folkeparti skar ordningen ned til 3 år.

Fakta:

Fysiske krav i arbejdet: 
Lønmodtagere med høje krav i arbejdet havde i gennemsnit 22 % færre produktive arbejdsår end lønmodtagere med lave fysiske krav i arbejdet. Tallene var hhv. 16 % for mænd og 27 % for kvinder.

Ledelseskvalitet: 
Lønmodtagere, som vurderede ledelseskvaliteten lavt, havde i gennemsnit 14 % færre produktive arbejdsår end lønmodtagere, som vurderede ledelseskvaliteten højt. Tallene var hhv. 11 % for mænd og 16 % for kvinder

Mobning, vold og trusler: 
Lønmodtagere, som havde været udsat for mobning, vold eller trusler, havde i gennemsnit 9 % færre produktive arbejdsår end lønmodtagere, som ikke havde. Tallene var hhv. 7 % for mænd og 11 % for kvinder.

Mulighed for efterløn:
Den forventede arbejdslivslængde blandt lønmodtagerne indeholder færre år som langtidssygefraværende og færre år som ledig, hvis de har adgang til tidlig tilbagetrækning via efterlønnen, end hvis de ikke har.