Selvfølgelig er det en katastrofe, at cirka 800 minkfarme skal lukke, og at de 2.600 heltidsbeskæftigede på danske minkbedrifter (ifølge Danmarks Statistik) mister deres levebrød.

Men der er ikke et ord i medierne om den katastrofe, der venter de næsten 10.000 dagpengemodtagere, der inden for de næste 6 måneder mister retten til dagpenge (ifølge notat fra AE-rådet). 10.000 mennesker lander om få måneder på kontanthjælp eller selvforsørgelse, med minimale muligheder for at finde job på et jobmarked, der bogstaveligt talt er sandet til.

Jeg er overbevist om, at journalisterne kan finde langt flere blandt disse dagpengemodtagere, der står med den ene fod ud over afgrunden med udsigt til at gå fra hus og hjem. Jeg møder dem selv som lokal sektorformand for HK. Men her er der ingen politikere, der står i kø for at tilbyde hjælp eller bare en forlængelse af dagpengeperioden.

På en rigtig dårlig dag kunne jeg få den tanke, at politikere er fløjtende ligeglade med alt, der ikke har mediernes bevågenhed. Og lige nu må de 10.000 dagpengemodtagere, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, konstatere, at mink beregnet til luksuspelse betyder mere, end de gør.