Find tilmelding til arrangement for unge (og måske forældre) nederst.

...vi skylder både som samfund, arbejdsgivere og fagforeninger at sikre de unge en god start på et godt arbejdsliv.

Det er i det hele taget godt for unge at opleve de normer og regler, der gælder på en arbejdsplads, og lære det danske arbejdsmarked at kende. Vi skal dog også passe godt på de unge i de tilfælde, hvor deres arbejdsgivere ikke gør det.

 

Derfor har vi i HK Handel Midt valgt at køre en kampagne i uge 43 og uge 44, som skal hjælpe de unge fritids- og studiejobbere på Fyn og i Fredericia med at få, hvad de ifølge loven har ret til – fx når det gælder løn, feriepenge, underskrevne kontrakter, ordentlige arbejdsforhold og meget andet. Vi hjælper dem også med at vurdere, hvornår og hvordan de kan stille krav til deres arbejdsgiver.
 
Landet over knokler unge teenagere i timerne efter skole. Den står på fritidsjob, ofte i de lokale butikker, så der kan blive råd til det rigtige tøj, ferien med vennerne, en lille opsparing eller blot et supplement til lommepengene. Forskningen viser, at de unge fritidsjobbere samtidig får et andet og meget brugbart udbytte af deres knoklerier, nemlig selvdisciplin og selvværd. 
 
For mange unge er fritidsjobbet samtidig det første møde med arbejdsmarkedet, og vi skylder både som samfund, arbejdsgivere og fagforeninger at sikre dem en god start på et godt arbejdsliv.
 
Som fagforening er vi i HK Handel Midt meget opmærksomme på, at de unge ikke har dårlige oplevelser på jobbet – og at de får hjælp, hvis de har brug for det. Vi deltager for eksempel hvert år i Jobpatruljen, hvor vi kommer ud på mange gode arbejdspladser, men hvor vi også oplever for mange fritidsjobbere, der ikke har de forhold, som de bør og skal have.
 
For eksempel viser det sig, at kun 8,2 % ud af 3.015 fritids-jobbere har ansættelsesforhold, hvor alle love og regler bliver overholdt. Med andre ord oplever 91,8 % problemer i deres ansættelsesforhold. 
 

For eksempel viser det sig, at kun 8,2 % ud af 3.015 fritids-jobbere har ansættelsesforhold, hvor alle love og regler bliver overholdt. Med andre ord oplever 91,8 % problemer i deres ansættelsesforhold. 

Derfor kører vi aktuelt en kampagne, der fortæller de unge fritidsjobbere om deres rettigheder – og om de love, der er til for at sikre dem på deres arbejdsplads.

Derfor kører vi aktuelt en kampagne, der fortæller de unge fritidsjobbere om deres rettigheder – og om de love, der er til for at sikre dem på deres arbejdsplads. Når vi besøger de unge, så inviterer vi dem samtidig til et event, der kun er for unge fritids- og studiejobbere. Her kan de blandt andet lære om, hvordan de får lønnen til at række hele måneden. SKAT kigger forbi og fortæller om frikort, bikort og hovedkort og SU-prisvenlig mad. Samtidig vil vi, fra HK Handel Midt, også være der med eksempler fra det virkelige liv. 
 
Eksemplerne giver de unge en god fornemmelse for, hvad der er rimeligt/urimeligt på arbejdspladsen, når det handler om lønsedler, feriepenge, arbejdsforhold og meget andet.
 
Kort sagt: Vi har sat et event sammen, som vil give dit barn viden om sine rettigheder som fritidsjobber – og almen viden om økonomi, budgetter, skat og så lige det der med en god start på arbejdslivet.

 

Find tilmelding her (også for ikke-medlemmer, herunder forældre):  www.hk.dk/aktuelt/kalender/D2292220315

 

Det arbejdsliv som fritidsjobbere, der helst skal stille de unge stærkere. Ikke bare økonomisk.