Nu går dette år, 2020, snart på hæld, og her på falderebet kan vi gøre lidt status. Vi kan kigge bagud på et år, der på mange måder er lige til glemmebogen – og vi kan kigge frem mod et nyt år, der forhåbentlig bliver bedre. Der er i hvert fald gode nyheder lige for tiden omkring diverse vacciner, der skal hjælpe os med at få bugt med virusen.

 

Barske otte måneder

De forgangne otte måneder har været barske for jer derude. For jer der har holdt skansen i butikkerne, holdt lagrene fyldte og logistikken kørende fra kontoret. Det gælder i alt fra fødevarebutikker til byggemarkeder, der supplerede med materialer og rådgivning, da danskerne brugte foråret til at realisere en række boligdrømme. Der var mange hylder, der skulle fyldes, og ordrer, fakturaer og varer, der skulle håndteres.

Midt i alt det her, og midt i diverse hamstringsbølger, stod og står I, kære medlemmer af HK Handel Midt. Ansigt til ansigt med Coronaen og de indimellem mundbinds-frustrerede kunder.

På det seneste har I godt nok arbejdet med mundbind, visirer, masker og bag plexiglas-skærme, men det har jo heller ikke gjort hverdagen nemmere for jer.

 

Men der var også arbejdsgivere imellem, der gjorde for lidt og var for langsomme. Det var hverken fair eller forståeligt over for et personale, der skulle arbejde videre som om intet var hændt.

 

Hvad gjorde arbejdsgiverne?

En del af jeres arbejdsgivere gik seriøst til opgaven med at få skaffet forskellige værnemidler og skiltning m.m. til jer og til butikkerne. Men der var også arbejdsgivere imellem, der gjorde for lidt og var for langsomme. Det var hverken fair eller forståeligt over for et personale, der skulle arbejde videre som om intet var hændt.

Jeg synes personligt, at mange af de arbejdsgivere bør lære noget af hele forløbet. Noget om personalepleje!

 

 

Som sektorformand for HK Handel Midt håber jeg, at I vil blive mødt med den respekt, I fortjener efter jeres indsats i året, der gik – og at vi alle i 2021 vil opleve, hvordan covid19 slipper sit greb om vores privat-, samfunds- og arbejdsliv. 

 

Den respekt I fortjener….

Når vi denne gang ønsker hinanden et ”godt nytår”, så må vi håbe, at det lige præcis betyder et godt nyt år! For det trænger vi til efter et opslidende, frustrerende og nærmeste uhyggeligt 2020. Som sektorformand for HK Handel Midt håber jeg, at I vil blive mødt med den respekt, I fortjener efter jeres indsats i året, der gik – og at vi alle i 2021 vil opleve, hvordan covid19 slipper sit greb om vores privat-, samfunds- og arbejdsliv.

 

Last Christmas kunne vi ikke se, hvad der ventede.

Til gengæld håber jeg, at Next Christmas bliver som i de gode, gamle Corona-frie dage.

Med det vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår

 

 

Kh

Pia