Mand i kørestol, der arbejder ved computer.

 

Regeringen vil frem til 2025 have flere borgere med større handicap i arbejde. Og der er over en periode på fire år sat knap 130 millioner kroner af til at styrke indsatsen.

 

Ifølge beskæftigelsesministeren betyder det, at kommunerne skal have særligt fokus på at få borgere med handicap ind på arbejdsmarkedet i år. Ministeren ser et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige, har han udtalt.

 

I HK er vi helt enige. Vi mener, at alle, der kan og vil arbejde, skal have muligheden. Så det er positivt, at indsatsen for at få borgere med handicap i arbejde bliver styrket. Men vi savner rummelighed og arbejder som fagforbund for ordentlige vilkår, så for eksempel fleksjobberne også har retten til en lønforhandling.

 

I dag er det ikke en del af lovgivningen, at man kan have sin faglige organisation med til lønforhandling, hvis man skal ansættes i et fleksjob. Lønnen bliver ofte fastsat mellem jobcentret og den ansættende virksomhed – uden fleksjobberen bliver inddraget. Og vi ser også en indirekte løndumping, hvor fleksjobberen, der skulle have 180 kroner i timen, må nøjes med 120, fordi han eller hun ikke kræver sin ret af frygt for at miste muligheden for at blive ansat.

 

Et andet problem er karensperioden ved fastholdelsesfleksjob. Karensen består i, at der er krav om 12 måneders skånehensyn, som oven i købet skal være skrevet ned.

 

Forestil dig, at du bliver ramt af uheld eller sygdom, så du ikke længere kan arbejde som i dag. Nu skal du og din arbejdsgiver skriftligt indgå aftale om, at du bliver ansat under overenskomstens sociale kapitler eller ansættelse på særlige vilkår, før din 12-måneders periode begynder at løbe. Og det skal stå i aftalen, hvilke funktioner du har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn I har aftalt.

 

Vi ser kommuner, der afviser, at borgere kommer i fastholdelsesfleksjob, hvor de er ansat, hvis der ikke er 12 måneders forudgående skånehensyn – og det er alt andet lige også dyrt for virksomheden at have folk på fuld løn med hensyn.

 

Mange ender derfor reelt med at være ledige og komme på ledighedsydelse. Herefter afprøves de på ydelsen i forskellige funktioner og skal søge job på de timer, afprøvningen angiver. Ofte er det timetal under 20 timer/uge.

 

Fuldkommen absurd. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er i den grad behov for rummelighed men også bedre rettigheder for ansatte med et nedsat funktionsniveau.

Artiklen er opdateret 20. maj 2021

DIN STEMME BLIVER HØRT

Vi er med til at påvirke den politiske dagsorden – og husk det er din sag, vi taler. Vi har tæt kontakt med politikere både lokalt og på landsplan. Hvad end det handler om uddannelsesmuligheder eller pensionsalder, om børnepasning eller offentlig transport, så sikrer vi, at politikerne får viden om, hvordan vores medlemmer bliver påvirket af konkrete politiske forslag. Vi arbejder hver dag for at give dig de bedste muligheder i dit arbejdsliv.