Ung guitarspillende fyr, der sidder foran telt og bål.

 

Retten til ferie er imidlertid ikke kommet af sig selv – den er skabt af stærke bånd og sammenhold mellem lønmodtagerne igennem tiden.

 

Her i Danmark kan vi særligt hylde fagbevægelsen og de kollektive overenskomster for, at vi i dag står med en ferielov, som kun er få lande forundt.

 

En ferielov, der giver os ret til fem ugers ferie med løn om året. Fem uger til at lade batterierne op, at rejse, pleje relationen til venner og familie og gøre de ting, vi ikke når i hverdagen. De fleste lønmodtagere dækket af en overenskomst er ovenikøbet sikret en ekstra sjette ferieuge.

 

Kigger vi 100 år tilbage, har vi bevæget os milevidt. Dengang var det kun en fjerdedel af danske arbejdere organiseret i en fagforening, som fik lov til at holde ferie. Og typisk kun tre-fire dage om året uden løn.

 

Også retten til et sikkert arbejdsmiljø, løn under sygdom og et familieliv ved siden af arbejdet er fremskridt, vi ikke turde drømme om for hundrede år siden.

 

Sammen med arbejdsgiverne har fagbevægelsen skabt en forhandlingsmodel, hele verden misunder os: Den danske model, der er baseret på tillid og ansvar, hvor vi i fællesskab finder løsninger.

 

Som afdelingsformand for HK MidtVest hylder jeg fællesskabet. Både på arbejdspladsen og det fællesskab, vi alle sammen dyrker i vores fritid. Og jeg vil ønske dig og din familie en rigtig dejlig sommer og en forhåbentlig god lang ferie – uanset, hvordan du vælger at bruge den.

 

Rigtig god ferie!

 

Læg OK-kabalen og bliv klogere på dine rettigheder. Hvilke der er vedtaget ved lov, og hvilke der er sikret gennem overenskomsten 

Artiklen er opdateret 21. juni 2021

DU ER SIKRET MED OVERENSKOMSTER

Overenskomster (OK) er aftaler om løn- og arbejdsvilkår – og arbejder du på en arbejdsplads med OK, så forhandler vi for dig. Vi arbejder desuden hele tiden for at sikre alle medlemmer en overenskomst. Vi er eksperter på området, og derfor kan du altid få vejledning om, hvilke bestemmelser der gælder for dig. I nogle overenskomster er det muligt, at den enkelte arbejdsgiver og de ansatte kan forhandle lokalt. Hvis det gælder for dig, så vejleder vi dig i, hvordan du bedst gennemfører den slags forhandlinger.