To hænder der mødes i håndtryk
 
Der er tale om en skæringsdag for den danske fagbevægelse, når det fredag 13. april på to ekstraordinære kongresser skal afgøres, om danske lønmodtagere i LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) slår sig sammen i én stor hovedorganisation med ca. 1,5 millioner medlemmer. En skæringsdag for, hvordan den danske fagbevægelse skal være i fremtiden.
 
For mig at se er fremtiden lig med fusion. Jeg tror på, at vi står stærkere, når vi står sammen. Det har arbejdsgiverne allerede fundet ud af, og de har gennem årene sluttet sig sammen i større og mere magtfulde enheder. Blandt andet DI (Dansk Industri) og politikerne på Christiansborg har fået stadig større mod og vilje til at diktere udviklingen på arbejdsmarkedet. Sjældent til lønmodtagernes fordel. 
 
Efterlønnen er stort set væk, dagpengeperioden halveret, kravene til førtidspension voldsomt skærpet, og Folketinget har bakket op om at fjerne en arbejdstidsaftale for landets lærere gennem lovindgreb. Lige nu har vi en minister, der påstår, at der har været lønfest i det offentlige de seneste år og, at de ansatte derfor må holde igen, selv om det går forrygende for dansk økonomi.
 
I HK MidtVest ønsker vi at vende den udvikling, og det kan kun ske, hvis fagbevægelsen finder sammen i en ny og stærk organisation. Derfor anbefaler vi et ja til en fusion mellem LO og FTF. Med en samlet hovedorganisation kommer vi til at tale med en stærkere stemme overfor arbejdsgiverne. 
 
En samlet hovedorganisation vil også give de forskellige forbund større forståelse for hinanden – og dermed et stærkere samarbejde. På mange måder sker det allerede i dag – for eksempel på de offentlige sygehuse, hvor de ansatte i sundhedspersonalet arbejder sammen uden skelen til, om de tilhører LO eller FTF.
 
Og vi skal se, at den private og den offentlige sektor ikke er hinandens modstandere men hinandens forudsætninger. Det ved vi bedre end de fleste i HK, hvor vi har to offentlige og to private sektorer.
 
I HK organiserer vi både ufaglærte, faglærte og lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser. Vores erfaring er, at skellene mellem lønmodtagerne bliver mindre og mindre og, at vi bør stå på samme side. Vi ER på samme side. 
 
Det skal vi også være i fagbevægelsens hovedorganisationer. Ikke for at få svar på, hvem fagbevægelsen er i dag. Men for at beslutte, hvem fagbevægelsen skal være fremover.