HK.dk logo

20. maj 2016

Arbejdsskadede kan ikke være tjent med at vente

Mand i venteposition, der bekymret gnider hænder.

Det er på tide, at der bliver gjort noget for at nedbringe ventetiden på at få anerkendt en arbejdsskade. Arbejdsskadede må i øjeblikket vente over to år på at få afgjort deres sag. Det kan de ikke være tjent med. 

Hvis skulderen bliver slidt op af arbejdet med computermus eller ved kassen i supermarkedet, kan der være lang vej til erstatning. 

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der behandler sagerne om uarbejdsdygtighed, det såkaldte erhvervsevnetab. Her er ventetiden steget markant de sidste år. 

Det tager i øjeblikket i gennemsnit ca. 27 måneder at få anerkendt en arbejdsskade med mén og erhvervsevnetab, ca. 13 måneder at få anerkendt en arbejdsskade med mén og ca. 10 måneder at få anerkendt en arbejdsskade uden erstatning. Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Baggrunden for, at ventetiden er steget eksplosivt, er, at man i 2014 i Arbejdsskadestyrelsen besluttede at indføre en mere grundig sagsbehandling, efter der var blevet afdækket en høj fejlprocent i styrelsens afgørelser. Kvalitetssikringen kræver flere skridt i den enkelte sag og derfor længere sagsbehandlingstid. 

Desuden har Arbejdsskadestyrelsen ophobet en mængde af ældre sager, som den er nødt til at afvikle sideløbende med alle nye sager. Forventningen er, at bunken af ældre sager vil være afsluttet i 2018.

HK MidtVest har flere medlemmer med sager om tabt erhvervsevne, der venter på at blive behandlet. 

Ved udgangen af april 2016 var der alt i alt 57 igangværende sager om arbejdsskader i HK MidtVest. 

27 måneder er lang tid at vente på at få afgjort en sag om tab af erhvervsevne. Urimelig lang tid. Det er ofte betydelige beløb, denne type sager drejer sig om, og erstatningen har stor betydning for den enkeltes økonomi. Den træder jo i stedet for den indtægt, man skulle have haft i sit arbejdsliv, hvis man ikke var blevet ramt af en arbejdsskade.

Ventetiden rammer på flere fronter. Det er et problem at vente, hvis man mangler pengene til at betale sin husleje. Og det er et problem at vente, hvis man ikke kan komme videre med sit liv, før man har fået en afgørelse på sin sag.

Til den lange ventetid kommer, at Arbejdsskadestyrelsen det seneste år har strammet sin praksis for, hvad der kan anerkendes som en arbejdsskade. Det er sket efter, at Ankestyrelsen har fortolket en højesteretsdom fra november 2013. 

Nu skal der være tale om en varig skade eller en forbigående skade, hvor behandling er nødvendig for at blive rask, før der i Arbejdsskadestyrelsens øjne er tale om en arbejdsskade.

Konsekvensen er, at der er rigtig mange ulykker, der sker på jobbet, der ikke vil blive anerkendt som arbejdsskader. Et fald over palleløfteren, et skævt vrid i ryggen eller andet, der i første omgang bare går over af sig selv, og hvor generne måske først viser sig langt senere, vil få svært ved at blive anerkendt.

HK MidtVest anbefaler dog fortsat, at man anmelder ulykker på jobbet, i fald der opstår gener på sigt.

Som en del af Regeringens målsætning om udflytning af statslige arbejdspladser er det besluttet at oprette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fra 1. juli 2016 skal varetage de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har ansvar for i dag herunder arbejdsskadessager. Det bliver ATP, der skal drive Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som bliver en selvejende institution med egen bestyrelse.

Ud over navneskiftet medfører overgangen til ATP ingen ændringer for borgerne. Arbejdsskadeloven forbliver uændret. Måden at vurdere sagerne på vil være den samme som i dag. Og praksis for, hvornår man kan få anerkendt en arbejdsskade og tilkendt erstatning, bliver ikke ændret.

Man kan blot håbe på, at bestyrelsen for den nye selvejende institution vil arbejde for at nedbringe ventetiden til gavn for de arbejdsskadede.
Arbejdsskade

1 Kommentarer


Morten Holmboe

03 juni 2016 21.10

Godt indlæg. Men kan vi ikke gøre lidt mere end at "håbe" på at ventetiden bliver nedbragt?

vh. Morten


Historik

Karin Østerby - HK fagforening

Karin Østerby

Afdelingsformand

HK MidtVest

HK MidtVest er til for sine medlemmer. Derfor er jeg optaget af alt det, der berører HK'ernes arbejdsliv og arbejdsmarkedet her i det midt- og vestjyske. Hovedoverskrifterne for mit daglige arbejde er arbejdsmarkedspolitiske temaer, arbejdsmiljø og uddannelse, og det vil naturligvis smitte af på indholdet i min blog.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk