Bestyrelsens rapport over 2018 er nu på HK Kommunal Sydjyllands hjemmeside, så du kan se vores syn på et årets udvikling og læse om afdelingssektorens og bestyrelsens arbejde. Og der har været nok at skrive om. 

OK18 satte sit præg på hele første halvdel af 2018 på en måde, som vi aldrig har set før. En total lockout og omfattende strejke truede, og mange af os har aldrig – eller kun i en fjern fortid – prøvet at være i en faglig konflikt. 

Relationsarbejdet fortsatte for fuld kraft, og vi arbejder konstant for, at HK Kommunal Sydjylland er relevant, nærværende og giver medlemmerne værdi. Især i en tid, hvor økonomien er presset både i vores kommuner og på vores regionale arbejdspladser. 

Sidste år fortsatte vores fokus på digitalisering, dels for at ruste vores medlemmer til fremtidens arbejdsmarked, og dels fordi vi vil være med til at indføre digitale løsninger indenfor vores fagområder. 

Vi har i 2018 oplevet en større interesse hos medlemmerne til at blive valgt som tillidsrepræsen-tanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De arbejder for dig og for os alle sammen, og det er en dejlig nyhed. 

Alt det og meget mere kan du læse om her i årsrapporten.