I en fremragende video fra det norske Finansforbund kunne man tidligere i år se to børn - en dreng og en pige - samle farvede bolde sammen. De hygger sig godt med det, hjælpes ad og får sammen løst opgaven.

Som belønning får de hver et glas med slik; vingummi, lakridser, slikkepinde. Men drengens glas er næsten dobbelt så fyldt med slik, som pigens er, og da uligheden i belønning opdages, er det altså ikke kun pigen, der finder det uretfærdigt. Det gør drengen i den grad også. For som de begge konkluderer, så bør de vel få samme belønning for samme arbejde? Argumenter om, at den ene jo er en pige, og den anden jo er en dreng, preller fuldstændig af på dem. Lige meget lakrids for lige meget arbejde er den eneste fair løsning ifølge børnene.

Og det er faktisk også en logik de fleste danskere kan forstå. Lige løn for lige arbejde.

Desværre tror mange også, at dette allerede er sådan, det forholder sig på arbejdsmarkedet. Det er jo trods alt vedtaget ved lov. Også selv om vi kan fremdrage det ene eksempel efter det andet på, at mænd og kvinder fortsat lønnes forskelligt på trods af, at arbejdsopgaver, uddannelsesniveau med mere er tilsvarende hinanden.

De seneste tal fra Danmarks Statistik (2017) og det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE, taler et tydeligt sprog. Der er en 15 % forskel på den gennemsnitlige timeløn for mænd og kvinder. Smag lige lidt på den. 15 % lønforskel for det samme arbejde, fordi den ene er en mand, og den anden er en kvinde. 15 % mindre slik i glasset.

I 2018 lønner vi altså stadig ham, der fejer på legepladsen bedre end hende, der fejer på legestuen. Og det er ikke et problem, der bliver mindre, jo højere op i hierarkiet man kommer. Den kvindelige direktør tjener også fortsat mindre end hendes mandlige lederkollega.

Barsel! Børn! Fravær! Deltid! Er der nok nogen, der råber nu. Men faktisk er forskellen udelukkende baseret på timeløn, så når tallet netop er rent på timeløn, så kan vi vel da for søren (eller mette) blive enige om, at man skal belønnes lige for lige arbejde!

Et af de store problemer er jo, at vi ikke ligesom i den norske video har den nødvendige gennemsigtighed omkring lønforskellen. Vi får ikke udbetalt vores løn stående side om side med hver vores mere eller mindre fyldte slikskål. Derfor er lønstatistik et helt centralt redskab, og her kan der gøres en kæmpe forskel ved noget så simpelt som fx at kræve, at flere virksomheder skal offentliggøre lønstatistik med gennemsigtighed i forhold til køn.

I Storbritannien har man fx sikret ved lov, at virksomheder med over 250 ansatte hvert år skal offentliggøre 6 nøgletal for aflønning af mænd og kvinder. De skal samtidig i et simpelt sprog give en forklaring på lønforskellene og komme med et bud på, hvad virksomheden vil gøre for at nedbringe forskellen.

Men der er vi ikke endnu i Danmark, og så længe vi ikke har formået at ligestille kønnene i kroner og øre, så må vi jo gøre lige som i eksemplet med børnene og slikket og omregne det i en valuta, der er lettere at forstå. Og nej – vi taler ikke om lakrids og vingummi. Vi taler om timer og sekunder.

Hvis man ikke vil kompensere mænd og kvinde lige for lige arbejde, så må vi ligestille via arbejdstiden. Derfor kan vi i morgen mandag sige til kvinderne: Glædelig årets sidste arbejdsdag! Med en forskel på 15 % kan det kun være rimeligt, at kvinderne holder resten af året fri. Vi har jo ligestilling i Danmark. Har vi ikke?