Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, Per Hansen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF, Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA, Ghita Parry, formand i Kost-og Ernæringsforbundet, Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, Søren Heisel, forbundssekretær i 3F og John Larsen, hovedkasserer i Dansk Metal. Bragt i Information, 29. december 2020.

På mange danske arbejdspladser vrimler det lige nu med kvinder og mænd, der har brugt voksenlærlingeordningen til at få sig en uddannelse og dermed mere fast grund under fødderne. Det er vigtigt for dem på et arbejdsmarked under hastig forandring.

Allerede i dag er elektrikere, VVS'ere, industriteknikere, finmekanikere og smede en mangelvare på danske produktionsvirksomheder, og flaskehalse risikerer at bremse væksten inden for nogle brancher og i nogle områder af Danmark.

Den grønne omstilling forstærker også behovet for flere faglærte med tekniske færdigheder.

En undersøgelse fra Dansk Energi har netop vist, at Danmark frem mod 2030 kommer til at mangle mange hænder til blandt andet at opføre ladestandere til elbiler, fremstille vindmøller, udskifte oliefyr med varmepumper og klimarenovere landets almene boliger.

Voksenlærlingeordningen er derfor en skjult succeshistorie for både voksenlærlinge og samfundet.

For de mange ufaglærte, arbejdsløse voksne over 25 år får nu endelig den uddannelse, som de af mange forskellige grunde ikke kom i gang med som helt unge. Det gælder også faglærte med forældede uddannelser. På den måde får vi et rigere samfund generelt.

47-årige Lene Sørensen fra virksomheden Eagle Burgmann i Ringkøbing er et godt eksempel på, hvad det giver at tage springet fra arbejdet som ufaglært produktionsmedarbejder til faglært klejnsmed: »Det magelige havde været at fortsætte som ufaglært, men når jeg nu interesserer mig for svejsning og gerne vil udvikle mig fagligt, måtte jeg kaste mig ud i det,« fortæller hun og understreger, at hun aldrig havde taget uddannelsen som klejnsmed på SU.

Logistik-og lageroperatør Jan Heino Busemann fra Vejen siger det på en anden måde: »Jeg er 57 år og har indtil nu altid kunnet få et stykke arbejde, hvis jeg var ledig. Men i fremtiden er det ikke sikkert, at det er så nemt at få et stykke arbejde, hvis man ikke har en uddannelse. Så jeg er glad for, at jeg nu har mit svendebrev.« Voksenlærlinges egne succesoplevelser viser værdien af en aktiv beskæftigelsespolitik.


Corona ramte ufaglærte

Det er efterhånden nogle år siden, at vi blev enige om, at man godt kan have brug for at blive lærling, selv om man er over 25 år. Og de gode muligheder er til stede. For voksenlærlingeordningen sikrer dem over 25 år en højere løn end den almindelige lærlingeløn.

Ordningen skal også sikre, at vi får uddannet flere smede, industrioperatører, ernæringsassistenter, social-og sundhedshjælpere og -assistenter og andre af de faggrupper, som vi har desperat brug for - både nu og i fremtiden. For at sætte turbo på ordningen modtog fagbevægelsen i midten af 2019 penge til at igangsætte en kampagne for at få flere voksne til at tage en erhvervsuddannelse med voksenløn.

Kampagnen slutter ved årsskiftet, men indsatsen i a-kasser, virksomheder og jobcentre fortsætter ufortrødent.

Lige nu er der næsten 9.000 voksenlærlinge, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse med løntilskud fra jobcentret.

I denne særlige tid er det en god nyhed, som både lønmodtagere, arbejdsgivere, jobcentre og a-kasser kan være stolte af, og som viser, at det i den grad nytter at skrue nogle støtteordninger sammen, hvor alle trækker i samme retning.

2020 har været et godt år for voksenlærlinge, men vi skal gerne have endnu flere voksne til at tage en faglært uddannelse allerede igen næste år - til gavn for den enkelte lønmodtager, den grønne omstilling, virksomhederne i Danmark og velfærdssamfundet.

Når voksenlærlingeordningen er blevet et stort hit, er det også på grund af coronakrisen.

Den har desværre sendt mange ufaglærte og kortuddannede ud i ledighed.

I juni i år satte forligskredsen bag beskæftigelsesreformen sig til forhandlingsbordet og blev hurtigt enig om at forbedre og forenkle mulighederne for at opkvalificere sig under krisen.

Blandt andet blev reglerne for voksenlærlingeordningen lempet og styrket med henblik på at få sat gang i endnu flere voksenlærlingeforløb.

Den nye og stærkere udgave af voksenlærlingeordningen har blandt andet appelleret til folk, der, før coronakrisen ramte, arbejdede inden for servicefag blandt andet i hotel-og turistbranchen.

De føler sig nu usikre på fremtiden og bruger derfor muligheden til at opkvalificere sig til et brancheskift.


Gavner virksomheder

Men for en gangs skyld handler alt ikke om corona. Danske lønmodtagere kan se, at digitalisering, automatisering og grøn omstilling revolutionerer arbejdsmarkedet og kræver helt nye kompetencer. Det er her, voksenlærlingeordningen er oplagt. Ikke mindst, fordi de kompetencer, der efterspørges, ændres for både smeden og de administrative medarbejdere på en maskinfabrik.

Frygten for, at robotterne eller kineserne hugger danskernes job, er formindsket og afløst af en vilje og et mod til at uddanne sig for at sikre både sit eget arbejdsliv og samtidig bidrage til fortsat dansk konkurrencekraft, innovation og kvalitet.

Voksenlærlingeordningen er en trædesten til, at lagerarbejdere, industriarbejdere, administrative medarbejdere og andre kan blive opkvalificeret på voksenelevløn.

Men ordningen er også en økonomisk håndsrækning til arbejdsgivere.

Det er ikke for ingenting, at vi siger, at voksenlærlingeordningen har to vindere. Med voksenlærlinge får virksomhederne et klækkeligt løntilskud til elever, der kommer med bunker af erfaring, møder til tiden og bidrager fra allerførste dag.


Dygtigere medarbejdere


På en stor jysk virksomhed har man i år haft fem voksenlærlinge, og arbejdsgiveren har været så begejstret, at man også de kommende år vil sende ufaglærte på skolebænken. Simpelthen fordi medarbejderne bliver dygtigere i deres arbejde og er mindre utrygge over for forandringer. På den måde kan man som virksomhed uddelegere mere ansvar.

Eller som klejnsmed Lene Sørensens fabrikschef siger: »Vi har kun gavn af, at vores medarbejdere konstant bliver dygtigere og får kendskab til nye svejseteknologier.

« Den grønne omstilling vil blandt andet også kræve digitale og administrative kompetencer, som går udover, hvad mange er klædt på til i dag. Skal nye teknologiske virkemidler finde deres plads og brugbarhed på arbejdspladsen, så kræver det blandt andet opkvalificering af de mange HK-arbejdspladser. Det er helt konkret i administrative funktioner, hvor kunstig intelligens, datahåndtering og -analyse samt automatiserede løsninger kalder på massive digitale kompetencer, ligesom digitale kompetencer inden for digital handel allerede er efterspurgte.

Også Velfærdsdanmark lider under mangel på social-og sundhedshjælpere og -assistenter, ernæringsassistenter og kernemedarbejdere inden for HK-området.

Vi har i flere år kendt de alarmerende prognoser for, hvor mange social-og sundhedsassistenter og -hjælpere vi kommer til at mangle om ganske få år.

Alle disse udfordringer kan voksenlærlingeordningen spille en rolle i at løse.

Når vi slutter 2020, slutter den officielle voksenlærlingekampagne også. Men vi håber, at mange bruger juleferien på at overveje, om 2021 er året til at sadle om og prøve en ny vej i arbejdslivet.

For nogle vil voksenlærlingeordningen være svaret.