27. september 2016
Regeringens helhedsplan er skæv

Skattelettelser, der hverken er ikke er behov for eller råd til, betales med forringelser for bl.a. ledige, unge og seniorer
Regeringens 2025-helhedsplan indebærer en række forringelser for almindelige lønmodtagerne, seniorer og unge under uddannelse. Og samtidig uddeles skattelettelser med rund hånd.
Fordelingsmæssigt er planen helt skæv og løser ikke de udfordringer, vi står overfor.
I forlængelse af Venstres mantra om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde” foreslår regeringen således skattelettelser i form af et jobfradrag, skatterabat for at spare op til pension, en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde, og lettelser i topskatten.
At almindelige lønmodtagere får flere penge mellem hænderne er svært at klage over. Men skattelettelserne er dyrt betalt. Husk, at de penge, du sparer i skat, skal findes andre steder i de offentlige kasser. Pengene kommer til at mangle til velfærd og uddannelser.
Vi har hverken brug for eller råd til skattelettelser – og slet ikke i toppen!
Desuden kommer der ikke flere i arbejde ved at give langtidsledige et ekstra skattefradrag. Det er arbejdspladser, ikke lediges motivation til at arbejde, der mangler.
I planen vil regeringen ganske vist øge væksten med 65 millioner kroner frem til 2025 ved fx at give bedre vilkår for virksomheder og iværksættere og ved at afskaffe PSO-afgiften. I HK mener vi imidlertid, at regeringen slet ikke tager højde for de krav, udviklingen stiller os overfor.
På det digitale område står vi overfor en revolution, der vil betyde at brancher og arbejdsområder forsvinder, mens nye opstår. Det er en stor udfordring, som regeringen burde have taget med i sin plan gennem initiativer til uddannelse og efteruddannelse. Derfor foreslår HK også, at der nedsættes en digitaliseringskommission, som skal udvikle en strategi for at udnytte de nye muligheder og hvordan digitaliseringen kan tænkes ind i uddannelser, i det offentlige og i arbejdsmarkedspolitikken.
Tilbagetrækning udskydes
Pensions- og efterlønsalderen skal igen sættes op, mener regeringen.
Så sent som sidste år vedtog Folketinget ellers at hæve pensionsalderen til 68 år i 2030. Nu foreslår regeringen så, at hæve efterlønsalderen med et halvt år til 63,5 år allerede i 2021 og igen til 65,5 år i 2027. Pensionsalderen hæves med et halvt år til 67,5 år i 2025 og til 68,5 år i 2030.
Det er ikke i orden, at seniorerne på arbejdsmarkedet ikke kan regne med de politiske aftaler og med kort varsel må indstille sig på at blive længere tid på arbejdsmarkedet!
Dyrere at være i a-kasse
Helhedsplanen indeholder en jobreform, der får en række konsekvenser for lønmodtagere:
- Du skal betale mere to procent mere til a-kassen fra 2017-2020
- Dagpenge og andre overførselsindkomster reguleres mindre
- Ny seniorfleksjobordning til nedslidte
- Jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde
- Lavere løn til seniorjobbere
- 1 måneds karenstid for nyuddannede
- Voksenlærlingeordningen forringes
- Revalidering afskaffes
Flere af disse forslag er med til at gøre helhedsplanen skæv.
Med det højere a-kassebidrag og mindre regulering af dagpengesatserne kommer lønmodtagerne til at betale mere til en forsikring, der gradvis giver dårligere dækning:
Forslaget om mindre regulering af dagpengene skal ses i sammenhæng med skattereformen fra 2012, der udhuler dagpengesatser med 5,2 procent. Desuden udhuler satspuljeordningen dagpengene med 0,3 procent om året – eller 3 procent frem til 2025. Når regeringen nu lægger en mindre regulering på 1,5 procent oveni, vil det altså give en samlet forringelse af dagpengene på i alt 9,7 procent frem til 2025.
Desuden vil den tvungne pensionsopsparing for ledige og andre på overførselsindkomst betyde, at det bliver endnu sværere at få privatøkonomien til at hænge sammen.
Lavere løn i seniorjob
Efter regeringens opfattelse skal ansatte i seniorjob fremover lønnes med højeste dagpengesats. I dag er medlemmer af efterlønsordningen, der mister retten til dagpenge højst fem år inden efterlønsalderen, sikret et job på overenskomstmæssig løn. Det er altså en væsentlig forringelse af ordningen – og af økonomien for de ansatte i seniorjob.
I HK er vi også modstandere af at nedlægge revalideringsordningen, der har hjulpet mennesker med fx arbejdsskader tilbage på arbejdsmarkedet og dermed til at blive selvforsørgende. Derfor er regeringens forslag helt uden perspektiv.
Ligeså perspektivløst er forslaget om at ramme studerende, nyuddannede og voksenlærlingeordningen.
Det vi skal leve af i Danmark er viden og kompetence. Derfor burde der satses alvorligt på uddannelse og at gøre det attraktivt at uddanne sig.
Når regeringen vil lægge uddannelsesstøtten om, så en større del skal være lån, vil det forringe levevilkårene for studerende, og – kan man frygte – trække den sociale rekruttering til uddannelserne skæv.
Jeg kan heller ikke se visdommen i at forringe voksenlærlingeordningen, så den ikke længere gælder for mennesker, der er i job. Netop voksenlærlingeordningen er med til at sikre uddannet og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, samtidig med, at den baner vejen fra ufaglært til faglært.

Mette Lyndgaard Pedersen
Fællesformand HK Nordjylland
Følg Mette Lyndgaard Pedersens blog
Følg denne blog via RSS-feed