Budgetplanlægning

Senest har byrådet i Næstved Kommune meldt sig på banen med en tidlig ’julegave’ til både de ansatte og de svageste borgere. ’Gaven’ består i en fyreseddel til en lang række medarbejdere – og i slipstrømmen på det mindre tid og færre indsatser til den enkelte borger. Baggrunden er ønsket om at investere i skoler og børn.

Jeg er helt enig i, at der skal investeres i de kommende generationer, men jeg er bekymret over, at det sker på bekostning af udsatte borgere. Og jeg er bekymret for de konsekvenser, det får.

I Næstved Kommunes Besparelses- og optimeringskatalog 2020, som et eksternt firma har udarbejdet til byrådet, fremhæves faren ved at fortsætte ud af besparelsesvejen.

Rapporten konkluderer, at Næstved Kommunes udgifter og resultater på beskæftigelsesområdet ligger under de øvrige kommuners, og at yderligere besparelser på beskæftigelsesindsatsen vil kunne påvirke resultaterne negativt og dermed føre til en reel kommunal merudgift til forsørgelsesudgifter.

Det virker som et tveægget sværd, at Næstved Kommune får lavet en rapport, og efterfølgende vælger at gøre det stik modsatte af, hvad rapporten anbefaler. Det er spild af velfærdskroner.

I budgettet for 2020 har kommunen indlagt samme forventninger til antallet af ledige borgere, som overgår til varig beskæftigelse. Der er bare 10 % færre ansatte til at løfte den samme politiske målsætning. Selv et barn kan regne ud, at det ikke hænger sammen – og det uden yderligere investeringer i skolevæsenet.

Jeg hører fra mine medlemmer en stor bekymring om, hvad julen bringer af breve, men også om det forringede arbejdsmiljø, som kommer i kølvandet på afskedigelserne. De ansatte er modløse og frustrerede. Det er dels på egne vegne, men især i forhold til de borgere, som kommer i klemme i denne politiske omfordelingspolitik.

Min anbefaling til byrådet skal være, at de ændrer deres beslutning fra nedskæring til en investeringsstrategi. Erfaringen fra andre kommuner – både i Jylland, på Sjælland og senest i Københavns Kommune – har påvist, at det betaler sig. I et projekt gik Københavns Kommune fra 200 til kun 35 borgere pr. ansat. Borgerne fik samme sagsbehandler gennem forløbet, og de blev mødt med tillid.

Resultatet var, at 43 % kom i praktik eller job. Alt dette vil også hjælpe de udsatte familier, som har børn i kommunens institutioner. Vejen frem er tillid og politisk mod.