Det har været et spændende år, hvor vi har arbejdet intenst med vores fagpolitik og på at skabe synlighed omkring vores fag. Vi udvikler kontinuerligt på vores efter- og videreuddannelse, og vi kan konstatere, at kolleger landet over ser værdien af at uddanne sig. I DL finder vi det vigtigt, at vi uddanner os, så vi fortsat har en plads i et sundhedsvæsen, som byder på digitale udfordringer.

Vi glæder os til 2018, som kommer til at bringe spændende ting med sig. Vi ser frem mod en ny overenskomst, og vi ser frem mod, at vi skal have delegeretmøde, hvor den nye bestyrelse for de kommende 4 år skal på plads, og hvor der igen skal vælges formandsskab.

Derudover skal vi fortsat arbejde fagpolitisk og have vores opmærksomhed på de digitale løsninger, som ikke kun udfordrer vores fag, men også bringer nye, spændende opgaver med til vores faggruppe.

Vi glæder os til at arbejde for faget, faggruppen og dig.

Mange julehilsner fra DL bestyrelsen

Formand Nathali Shaap Degn og næstformand Cristina Hedegaard Kildevang