HK.dk logo

08. november 2016

Et godt arbejdsliv hele livet

Regeringen vil hæve pensionsalderen med at halvt år fra 2025. Det kan ramme mennesker med fysisk hårdt eller ensformigt stillesiddende arbejde. Politikerne må påtage sig ansvaret for at sikre, at de sidste år på arbejdsmarkedet bliver gode.

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det har politikerne bestemt. Danmark får Europas højeste pensionsalder, der i 2030 vil være 68 år og stige yderligere. Regeringen vil nu gerne hæve den med at halvt år allerede fra 2025. Blot en lillebitte korrektion i forhold til den stadigt stigende levealder, sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen på en konference i LO for nylig.

For rigtig mange lønmodtagere er det dog ikke en bagatel, at pensionsalderen hæves. Mange er stærkt bekymrede for, om de vil kunne holde til et så langt arbejdsliv. For det slider både fysisk og psykisk at gå på arbejde – i nogle brancher og jobs mere end i andre og til en vis grad også forskelligt fra menneske til menneske. Fælles for alle er, at vores ydeevne falder med alderen. Den fysiske kapacitet begynder så småt at falde allerede fra midten af tyverne. Faldet accelererer i 50-årsalderen og tager for alvor fat efter de 60. Hårdest rammes mennesker med tungt fysisk arbejde, men også ensidigt, stillesiddende arbejde kan være nedslidende.

Mange mennesker har ikke overskud til at restituere sig selv med en tur i fitnesscentret eller en løbetur, men er virkelig trætte, når de kommer hjem fra arbejde. For de fysiske krav i jobbet falder jo ikke tilsvarende, snarere tværtimod. Kravet om effektivitet er konstant stigende og øger også det psykiske pres. Derfor vil nedslidning i de kommende år ikke kun belaste kroppen, men også sjæl og sind. Stress og depression breder sig – også forårsaget af utryghed om fremtiden: Er der plads til mig på arbejdsmarkedet?

Selvom erhvervsliv og politikere har talt meget om mangel på arbejdskraft og behovet for et øget arbejdsudbud, ser vi alligevel, at der ved fyringsrunder ofte er en overvægt af ældre medarbejdere – ikke mindst i det offentlige. Den officielle begrundelse er som regel, at de havde de smalleste kompetencer. Men bag det begreb fornemmes ofte en antagelse om, at ældre medarbejdere ikke er så hurtige, effektive og omstillingsparate. De er low performers, som Moderniseringsstyrelsen påstår, at hver 10. statsansatte er.

Moderniseringsstyrelsen har intet konkret belæg for sin påstand, men afslører samtidigt hulheden i ét at styrelsens nøglebegreber: god arbejdsgiveradfærd. For god adfærd må bestå i, at lederne løbende sikrer, at alle medarbejdere uanset alder får den fornødne kompetenceudvikling og støtte til at udføre arbejdsopgaverne. Samtidigt må der tages højde for og gives plads til, at alle ikke til hver en tid kan yde i det meget høje tempo, der præger arbejdspladserne. For så vil der ikke være plads til hverken de nye og urutinerede medarbejdere eller de lidt ældre, der endnu har en del år tilbage på jobbet.

Det budskab kunne beskæftigelsesministeren passende give videre til sin kollega finansministeren, så regeringen og det offentlige går i spidsen med at indrette arbejdspladserne med – som Jørn Neergaard Larsen sagde på konferencen – en ny arbejdsmiljøkultur, der skal skabe forståelse for og føre til, at jobbene udvikles, så vi kan holde hele arbejdslivet. Det forebyggende arbejde skal med ministerens ord styrkes ved, at arbejdsmiljø kommer ind på direktionsgangen. 

Et stort ansvar og en vigtig indsats ligger da også ude på virksomhederne, hvor et godt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte skal sikre et godt arbejdsmiljø for alle. Ministeren og politikerne kan dog ikke fraskrive sig også at have et væsentligt ansvar for, at arbejdsmiljøet indrettes, så vi kan holde til et længere arbejdsliv.

Der burde afsættes flere resurser til både den forebyggende, kontrollerende og opfølgende indsats. I stedet for skæres der ned på de institutioner og myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø, blandt andet Arbejdstilsynet. Jørn Neergaard Larsen har annulleret 11 ud af 12 arbejdsmiljøindsatser finansieret af penge fra Forebyggelsesfonden – senest til en indsats rettet mod mindre virksomheder – med den begrundelse, at budgetloven blokerede.

Politikerne kunne også vende blikket mod øst og finde inspiration i Sverige, hvor seniorer i større omfang forbliver i beskæftigelse af forskellige årsager. En god folkesundhedspolitik betyder, at svenskerne generelt har et bedre helbred og en højere levealder end danskerne. Selv om Sverige har flere tunge og farlige jobs, er der færre alvorlige arbejdsulykker end i Danmark. På det psykiske felt har Sverige i foråret indført regler, der pålægger arbejdsgiverne et større ansvar. Endelig sikres et mere rummeligt arbejdsmarked gennem regler, der gør det sværere at fyre ældre medarbejdere samt bedre muligheder for efteruddannelse.

Massiv efteruddannelse var da også ved konferencen ét af beskæftigelsesministerens bud på, hvad der skal gøres, så flere kan gennemføre et sporskifte til et andet – og mindre nedslidende - job. Det kræver dog væsentlig mere handling fra både politikere og arbejdsgivere end hidtil set, hvis det skal blive til mere end pæne ord og hensigtserklæringer. 

Vi må håbe det bedste, når trepartsforhandlingerne om et mere effektivt efter- og videreuddannelsessystem går i gang til foråret. Det bliver forhåbentlig ikke det forsømte forår. For politikernes beslutninger om at hæve pensionsalderen må også indebære, at de påtager sig ansvaret for at sikre, at de sidste år på jobbet ikke bliver en smertefuld og stressende udfordring, men bliver flere gode år på arbejde. 

Arbejdsmiljø Pension

Bloggere

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk