En af dagene op til jul klippede Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington med en forgyldt saks et rødt bånd over bundet i en sløjfe om en 2 meter høj papirbunke. Den skulle symbolisere statens omfattende regulering af det private erhvervsliv. I gamle dage blev papirdokumenter bundet om med rødt bånd, så på engelsk står 'red tape' for bureaukrati.

Mindre statsligt bureaukrati var netop et af Trumps valgløfter, der i modsætning til flere af de andre er ved at blive gennemført med henblik på at svække statens rolle i samfundet – afmontere den administrative stat, som det er blevet formuleret af præsidentens tidligere chefrådgiver Steve Bannon. Trump selv praler af at have afskaffet 22 gange flere love og regler, end hans regering selv har indført.

Især inden for miljøområdet er love blevet fjernet eller lempet, mens fx mulighederne for at oprette private skatteyderbetalte skoler uden indflydelse til lærernes fagforeninger er blevet styrket. Samtidigt skiftes embedsmænd i centraladministrationen gradvist ud med nye rekrutteret ud fra politisk holdning frem for faglige kompetencer.

Også i Danmark er afbureaukratisering sat på dagsordenen – igen. Første gang var i midten af 1980'erne, hvor den daværende Schlüter-regering satte modernisering af den offentlige sektor på dagsordenen med afbureaukratisering og regelforenkling som vigtige ingredienser. Siden har forskellige regeringer forsøgt at lancere deres udgave af afbureaukratisering, men som regel uden den helt store effekt. Der kom stort set lige så mange nye og indviklede regler eller nye institutioner til, som forsvandt. Anders Foghs regering i 2001 havde som mærkesag at nedbringe antallet af nævn og råd, hvilket også lykkedes – bortset fra, at andre blev oprettet, så der til sidst var cirka lige så mange som oprindeligt.

Ofte overskygger andre politiske hensigter målet om at forenkle regler og procedurer, hvilket også gælder for den nuværende regering. I bestræbelserne på at begrænse indvandring og lægge restriktioner på, hvad indvandrere med arbejdstilladelse må lave, er en række udenlandske musikere og forskere med job i Danmark kommet i klemme og idømt bøder. En af forbrydelserne har bestået i, at en amerikansk forsker med ekspertise i skatteret og ansat på Københavns Universitet har holdt oplæg for Folketingets skatteudvalg, mens andre henholdsvis har været censor på et andet universitet og spillet i et andet orkester end ved det i tilladelsen angivne ansættelsessted.

Uhensigtsmæssig forvaltning lyder Lars Løkkes kommentar til reglerne, der blev strammet for et par år siden, men ellers stammer fra 1908 som værn mod datidens østarbejdere kaldet roepolakker.

Hvor langt den nuværende regering vil komme med regelforenkling må fremtiden vise. Men den lægger kraftigt op til forenkling på både beskæftigelsesområdet og inden for arbejdsmiljø med blandt andet en reform af arbejdsskadelovgivningen. Især på beskæftigelsesområdet kan der være brug for forenkling, men risikoen for at effektiviserings- og besparelseskrav kommer i centrum kan betyde, at reformer – ligesom vi allerede har set på andre områder – vil betyde strammere regler, lavere ydelser og mindre retssikkerhed for borgerne.

Som noget nyt skal også digitalisering på banen. I efteråret fremlagde regeringen udspillet 'Enkle regler, mindre bureaukrati – lovgivning i en digital virkelighed'. For at 'rydde op i det offentlige bureaukrati, så der kan frigøres tid og ressourser til den borgernære service' vil regeringen 'luge ud i unødvendige og komplekse regler'. Lovgivningen skal udformes, så det er muligt at understøtte administrationen digitalt – skabe digitaliseringsklar lovgivning, der understøtter effektivisering af den offentlige sektor og digitalisering af borgerne.

Ambitionen er, at al ny lovgivning skal være helt eller delvist digitaliseringsklar fra 1. juli 2018 og levere administrative gevinster for 1 milliard kroner i 2020 og 3 milliarder kroner i 2025, hvilket svarer til at frigøre cirka 7,5 millioner timer årligt i den i den offentlige sektor, som ifølge udspillet 'i stedet kan bruges til kernevelfærd'. Eller sagt med andre ord: flere SOSU’er og færre HK’ere.

Udover beskæftigelsesmæssige konsekvenser for administrative medarbejdere i det offentlige kan gennemførelsen af dette udspil også få konsekvenser for borgerne. Digitaliseringsklar lovgivning vil give mere objektiv sagsbehandling og færre skøn, hvilket er i modstrid med de ønsker, som det store flertal af borgerne har ifølge en undersøgelse gennemført for HK Stat og HK Kommunal for et par år siden.

Denne principielle betænkelighed har vi gjort opmærksom på i en henvendelse til finanslovs- og it-ordførerne på Christiansborg og opfordret til, at et så vigtigt udspil ikke bør gennemføres uden en grundig politisk og demokratisk debat. Tanken var, at udspillet skulle være vedtaget som en del af finansloven, hvilket ikke skete. Det åbner muligheden for en grundigere dialog med politikerne, hvilket vi i HK Stat og HK Kommunal vil benytte os af.