Det er ikke godt nok, indrømmer direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i Politiken 16. januar 2018. Og nej, det er absolut ikke godt nok, at sagsbehandlingstiden på de sværere arbejdsskadesager igen er steget. For 2 år siden var alle enige om, at en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i disse sager på 26 måneder var for lang. Der skulle gøres noget, men i stedet for steg den til 27 og dernæst 28 måneder sidste år. Nu er den så steget yderligere – til 32 måneder!

Direktøren forklarer den forlængede sagsbehandlingstid med, at det har taget rigtig lang tid at komme igennem en pukkel af tunge sager, der har været anmeldt i 2014 eller tidligere. Mange af dem havde ligget stille, fordi Kammeradvokaten havde påpeget fejl i sagsbehandlingen, som skulle rettes op. Den nok en gang forlængede sagsbehandlingstid kan således tilskrives fortidens synder. Men udover et kuldsejlet it-system er politisk bestemte besparelser i høj grad årsag til, at det er gået så galt.

Massive besparelser resulterede i fyringer og personaleflugt i Arbejdsskadestyrelsen. Derudover et elendigt psykisk arbejdsmiljø dokumenteret i en Arbejdspladsvurdering (APV). Alt sammen blev en ond spiral, der førte til stadig længere sagsbehandlingstider, men også flere fejl. Der var naturligt nok et pres fra fagbevægelsen med flere for at få sagsbehandlingstiderne bragt ned af hensyn til de mange skadelidte, der havde brug for en afgørelse for at komme videre i livet og ikke havne i økonomisk uføre.

Medicinen til Arbejdsskadestyrelsen blev for et par år siden beslutningen om at overføre behandlingen af arbejdsskadesager til ATP med den begrundelse, at ATP er så gode til at udvikle og drive it-systemer. Politikerne overhørte de advarsler, der kom fra fx HK Stat om, at der altså er forskel på at håndtere udbetaling af ATP, feriepenge og andre ydelser baseret på objektive kriterier, der kan sættes på algoritmer, og behandling af arbejdsskadesager, der krævet meget mere individuelt skøn og inddrager mange aktører i sagsforløbet.

Men politikerne ved jo meget bedre end os, der er belastet af viden og erfaring fra den virkelige verden. Så i denne geniale politiske løsning blev overflytningen af behandlingen af arbejdsskadesager også en del af den første bølge af udflytning af statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Konsekvensen har været, at ligesom i en række andre udflytningsberørte statslige arbejdspladser har mange medarbejdere ikke kunnet rykke teltpælene op og flytte familien til den anden ende af landet.

Mange medarbejdere har derfor forladt eller er på vej til at forlade AES med stort kompetencetab til følge. Selvom ledelsen i AES har forsøgt at udskyde udflytningen længst muligt, ændrer det ikke ved, at udflytningen vil give store udfordringer for sagsbehandlingstiden. Det tager tid at rekruttere nye medarbejdere, lære dem op og få dem ind i rutinen. Det vil også være naivt at tro, at det nye digitale sagsbehandlingssystem, der skal indføres i 2020 ikke vil kunne blive forsinket eller volde indkøringskvaler, som vi har set med mange andre større it-systemer i det offentlige.

Når Troels Lund Poulsen i samråd i Folketinget og i medierne har lovet, at nu er der ved at blive rettet op på de lange sagsbehandlingstider, lyder det stadig mere hult og utroværdigt. Politikerne har skabt et stort problem, som de må påtage sig ansvaret for at løse. De må trække i nødbremsen. Sæt den videre udflytning i bero, så kontoret i København bibeholdes sammen med de nyoprettede enheder i Vordingborg og Haderslev. Tilfør flere medarbejdere – eventuelt ved at tilbageføre behandlingen af arbejdsskader til staten.