HK Stat har siden 2014 fulgt sagen, der for en række HK-medlemmer på SSI betød flere år med utryghed og førte til, at en del fandt andet arbejde, inden det efter flere års anstrengelser endelig lykkedes at finde en køber til vaccineproduktionen på Amager. Det er dog ikke medarbejdernes trængsler, som Rigsrevisionen kritiserer i en rapport fra januar i år; men det kolossale tab, som staten og dermed skatteborgerne led ved salget. I stedet for en forventet salgspris på op imod 285 mio. kroner blev salgsprisen på kun 15 mio. kroner som nok nærmere svarer til prisen på et autoværksted end en avanceret vaccinefabrik med 5-600 medarbejdere.

Udover den lave salgspris, var der også en række omkostninger forbundet med den langstrakte salgsproces og bestræbelserne på at finde en interesseret køber. En medarbejderflugt undervejs på næsten 1/3 af staben og produktionstab gav ekstraomkostninger, ligesom adskillelsen af it-systemer blev vanskeligere og dyrere end forventet. Møblement og udstyr blev også overdraget til en for køber meget favorabel pris, samtidig med at huslejen er sat pænt lavt.

Alt i alt vurderer Rigsrevisionen, at de samlede udgifter ved salget udgør mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner Statsrevisorernes kritik går derfor på, at der ikke i forberedelsen af salget var udarbejdet en tilstrækkelig underbygget forretningsplan, ikke var en plan for adskillelse af it-systemerne og ikke var indgået en fastholdelsesaftale med kernepersonale.

Sundhedsministerens svar i samrådet 5. april var, at hun fandt kritikken "uproportional og på flere punkter stærkt uberettiget". Kun kritikken af den manglende plan for adskillelse af it-systemerne vedkendte hun sig og lagde ellers skylden på den daværende socialdemokratiske sundhedsminister samt de daværende regeringspartier S, SF og RV inklusiv daværende kulturminister Uffe Elbæk, der i mellemtiden har stiftet Alternativet, som i dag er kritisk over for salget. I sin tid var kun EL imod salget, og partiets sundhedsordfører Stine Brix, der også stod bag samrådet, stillede en række kritiske spørgsmål til daværende sundhedsminister Nick Hækkerup, som også HK Stat uden held havde møder med for at drøfte salget og processen.

Ministeriets massive afvisning af statsrevisorernes kritik er problematisk. Rigsrevisionen og statsrevisorerne er borgernes vagthunde, og de er sat i verden til at være kritiske. Det må ministerier og ministre kunne tåle.  I en helt anden sag har vi allerede på forhånd hørt kritik fra regeringen af at Rigsrevisionen kan finde på at undersøge de igangværende flytninger af statslige arbejdspladser. Det er vigtigt for vores demokrati, at kritiske revisorer ikke bare er nogen, man kan ignorere.

Salget af vaccineproduktionen var og er efter min mening en dårlig ide. Ikke blot blev medarbejderne behandlet ualmindelig dårligt; men salget er også dårlig forretning og kan blive en trussel mod forsyningssikkerheden. Helt tilbage i 2004, da der også var tanker om salg, advarede Rigsrevisionen mod et salg med henvisning til forsyningssikkerheden og påpegede, at produktionen på SSI bidrog til at styrke det danske beredskab. Det blev også påpeget, at når prisen hos SSI var højere end hos private leverandører, var det udover forsyningssikkerheden returret, fri levering og mulighed for løbende bestilling af varer samt forskning og udvikling til et mindre marked som det danske.

Vi ved at medicinalbranchen i en årrække har lobbyet kraftigt for at politikerne skulle afhænde statens vaccineproduktion. Uden en statslig produktion bliver der afhængighed af de kommercielle producenter og medicinprisernes op- og nedture på markedet - og dermed en mere ustabil og uforudseelig udgiftsudvikling for brugerne af vaccinerne. Et salg indebærer også risikoen for, at den private ejer på et tidspunkt ikke finder produktionen rentabel nok og lukker den eller i yderste fald går fallit, som vi har set det på andre privatiserede områder, bl.a. hjemmeplejen.

Hvad enten man er for eller i mod et salg, er det indiskutabelt, at vi som stat ville stå stærkere i tilfælde af en pandemi eller en anden trussel med behov for hurtig produktion af vaccine til befolkningen, hvis vi havde en egen produktion. I stedet for at se vaccineproduktionen som en virksomhed, der ikke skal drives af staten, burde den ses som en del af det offentlige sundhedssystem og indgå i tæt samarbejde med og opnå synergieffekter med både sundhedsvæsenet og forskningsverdenen.

Det kan også undre, at Finansministeriet går fri for kritik. Drevet af en snæversynet effektiviserings- og spareiver styrede Finansministeriet salget, og sad for bordenden i styregruppen. Fordi de ikke lyttede til fagpersoner og medarbejdere, endte vi med en milliardregning, som ingen af de ansvarlige politikere efterfølgende vil tage ansvaret for.