Statens Museum for Kunst lukker og slukker i 2034. Så kontant har museets direktør Mikkel Bogh udtrykt sin kritik af omprioriteringsbidraget, der årligt beskærer bevillingen på finansloven med 2 procent og vil medføre, at der til sidst ikke er flere penge, hvis omprioriteringsbidraget fortsætter. Museet deler skæbne med alle andre statsinstitutioner og -myndigheder, men rammer især hårdt på kultur- og uddannelsesområdet, der tidligere var delvist friholdt for grønthøstermetoden.

Omprioriteringsbidraget har fået kritik fra mange sider. Blandt andet fra Søren Pind, der ved sin afgang som minister i sin afskedssalut gav det et par ord med på vejen og ønskede det afskaffet – senest i 2022. Omprioriteringsbidragets hærgen har dog allerede forvoldt stor skade mange steder og gjort livet surt for mange statsansatte, der er pressede og stressede, utrygge om fremtiden og utilfredse med ikke at kunne yde en ordentlig service. Det afspejlede sig også i forårets overenskomstforhandlinger.

Slagordet foran Forligsinstitutionen, ved mange demonstrationer landet over og på de sociale medier var nok er nok! Det udtrykte, at de offentligt ansatte ikke blot ønskede en lønudvikling på lige fod med de privatansatte, men også havde fået nok af de bestandige besparelser og omlægninger i den offentlige sektor, som gennemføres ud fra snævre regnearksbetragtninger uden hensyn til borgere eller medarbejdere i det offentlige. 

Forhåbentlig forstår de ansvarlige politikere, at nok er nok også er en form for nødråb om, at det står skidt til mange steder i den offentlige sektor. Og så nytter det ikke noget, at politikerne henviser til, at tal fra Finansministeriet viser, at der i Danmark bruges flere penge end nogensinde før på offentlig velfærd. Ifølge en ny rapport fra ministeriet er de offentlige udgifter steget med 136 milliarder kroner siden år 2000, fordi der især er brugt flere penge på sundhed og uddannelse. Det er da også korrekt, at der fx er investeret i en kræfthandlingsplan og nye supersygehuse, og at mange flere unge tager en videregående uddannelse.

Det øgede offentlige forbrug steg især i opgangstiderne i de første 10 år efter 2000, hvor der var godt gang i hjulene i den private sektor. Med finanskrisen i 2008 skete der en voldsom opbremsning i samfundsøkonomien, og det offentlige forbrug stagnerede målt i kroner og faldt frem til nu målt som procent af bruttonationalproduktet. Samtidigt lagde politikerne snævre økonomiske rammer for den offentlige sektor med vedtagelsen af budgetloven efter tilslutningen til EU’s finanspagt, der kræver at de offentlige udgifter – og de offentligt ansattes lønninger – skal holdes i stram snor.

Budgetloven blev i staten fulgt op med omprioriteringsbidraget og i kommuner og regioner med lignende tiltag, der skulle bidrage til effektivisering. Efter voldsom kritik blev produktivitetskravet på hospitalerne i regionerne suspenderet, og to nye rapporter peger på, at produktionskravet bør fjernes permanent. I den ene rapport fra VIVE hedder det, at produktivitetskravet i sin nuværende form synes at stå i vejen for at løse nogle af de store udfordringer i dagens sundhedsvæsen. Den anden rapport fra McKinsey og PricwwaterhosueCoopers konkluderer, at med kortere ventelister og øget aktivitet bidrager produktivitetskravet ikke længere til at skabe incitamenter i forhold til faglig kvalitet, patientforløb og ressourceudnyttelse.

Lignende konklusioner kan sikkert drages mange andre steder i det offentlige, hvor grænsen simpelthen er nået for, hvor meget skruen kan strammes. Derfor er det glædeligt med nye takter fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen, der i en ny debatbog og en artikel i Jyllands-Posten lægger op til et opgør med den nuværende måde at styre den offentlige sektor på. I artiklen giver han udtryk for, at han ikke mere tror på omprioriteringsbidraget, da man ikke ”kan drive meget mere produktivitet ud af den eksisterende metode”.  Han lægger også afstand til den plan, som den socialdemokratiske regering i 2013 fremlagde om at effektivisere for 12 milliarder i det offentlige inden 2020, og som var afsættet for det nuværende omprioriteringsbidrag.

”Det er ikke for sent at blive klogere”, siger Henrik Sass Larsen til avisen, hvilket han har ganske ret i.

Læs på Avisen.dk: Henrik Sass til offentligt ansatte: Spar penge og bliv belønnet

Så lad os få gang i en debat om, hvordan vi kan få en mere fornuftig styring og udvikling af den offentlige sektor, der ikke består i snæversynet effektiviseringspolitik baseret på regnearksøvelser fjernt fra den virkelige verden og ensidige regnemodeller. For som en ny rapport fra Enhedslisten kritiserer og overvismand Michael Svarer delvist giver partiet ret i, så er de positive effekter af offentlig forbrug ikke indregnet i Finansministeriets regnemodeller, men kun de positive følger af skattelettelser.

Læs på Avisen.dk:Overvismand med lussing til Kristian Jensens regnemaskine: EL har fat i noget

Netop skattelettelser er mange borgere ifølge adskillige undersøgelser ikke interesseret i, men foretrækker god offentlig velfærd. Så forhåbentlig får råbet om nok er nok flere politikere til at indse, at det ikke er for sent at blive klogere. De bør ikke lade det blive det forsømte forår, men et tøbrud for en ny politik.