Der går næsten ikke en dag uden en nyhed eller et indlæg om stress i medierne. Stress er nærmest blevet vor tids svøbe; men det kniber med at komme fra ord til handling, når der skal gøres noget for at modvirke og helst forebygge stress på arbejdspladserne.

Lidt er der dog sket her på det seneste. En ændring af lov om arbejdsmiljø giver mulighed for, at medarbejdere på en arbejdsplads kan tale med Arbejdstilsynet uden chefens tilstedeværelse. Fremover kan en tilsynsførende fra AT bede chefen om at forlade lokalet under samtaler med de ansatte om arbejdsmiljøet. Det gælder både ved samtaler enkeltvis med ansatte og ved gruppesamtaler. Chefen kan ikke længere kræve at sidde med ved en gruppesamtale.

Medarbejdere kan derfor tale mere frit, hvilket ikke mindst er vigtigt, når stress og psykisk arbejdsmiljø trænger til at blive taget op med Arbejdstilsynet. Problemer på dette felt er ikke umiddelbart synlige eller målbare som mange fysiske arbejdsmiljøproblemer og kræver derfor mulighed for med ord at beskrive de faktiske forhold uden selvcensur af frygt for repressalier fra chefen.

Lovteksten er udformet således, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som udgangspunkt kan være tilstede ved gruppesamtaler medmindre tilsynsførende vurderer, 'at der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen derved forspildes. Den tilsynsførende skal forud for gruppesamtalen vurdere, om der er konkret grund til at udelukke en arbejdsgiverrepræsentant fra samtalen og skal mundtligt forklare, hvorfor en sådan beslutning er truffet. Beslutningen kan træffes i kraft af Arbejdstilsynets beføjelser som myndighed, men arbejdsgiveren kan klage til Arbejdstilsynet over beslutningen.

Forhåbentlig vil arbejdsgiverne ikke benytte klagemuligheden i større omfang til at spænde ben for, at arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket - og Arbejdstilsynet og ikke mindst virksomheden får en bedre mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet.

En arbejdsmiljørepræsentant kan dog også klage, hvis en tilsynsførende har besluttet at arbejdsgiveren deltager i gruppesamtalen eller lader sig repræsentere ved en HR-medarbejder. For HR-afdelingen er sjældent en neutral instans, men som udgangspunkt sat i verden for at varetage arbejdsgiverens interesser. Det udelukker ikke, at HR eller andre repræsentanter for arbejdsgiverne kan have relevant information, der kan indgå i afdækningen af arbejdsmiljøproblemer – blot bør de ikke inddrages på en måde, som hæmmer medarbejderne i at fremføre deres syn på tingene.

Ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø

Bedst er det, hvis arbejdsgivere og chefer forstår vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og kan bidrage til at sikre trivsel og arbejdsglæde. Derfor er det også et lille, men godt skridt i den rigtige retning, at det ved overenskomstforhandlingerne på det statslige område blev aftalt, at ledere skal tilbydes en frivillig uddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsen skal forløbe over tre dage fordelt på et år, så læringen fra uddannelsen forankres i ledernes praksis, ligesom de undervejs kan deltage i et netværk med andre af deltagerne.

En række undersøgelser viser, at mange ledere i det offentlige ikke magter at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge en undersøgelse fra AC mener under halvdelen af lederne, at de er fagligt klædt godt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere, selv om 9 ud af 10 ellers ser det som en vigtig opgave. Den nye uddannelse kan derfor være et første skridt i retning af at klæde ledere i staten bedre på til det psykiske arbejdsmiljø; men andre skridt skal der også til.

Derfor arbejder HK og LO også politisk på, at det med inspiration fra nye svenske regler skal pålægges ledere på alle niveauer et større ansvar for det psykiske arbejdsmiljø – eller med svenskernes ord det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø. Ifølge de svenske regler har lederne en pligt til at have viden på dette felt, og i praksis har mange svenske ledere også kastet sig over at få den nødvendige uddannelse.

Det er små skridt ad gangen, men heldigvis i den rigtige retning og måske også med stigende fart. Senest gav beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på folkemødet på Bornholm udtryk for, at det er vigtigt med øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvilket forhåbentlig også vil afspejle sig i kommende politiske initiativer. Vi vil i HK  presse på for at få forstærket indsatsen på feltet, men også kraftigt opfordre til, at de selv nok så små forbedringer udnyttes mest muligt til at forbedre arbejdsmiljøet.