En mild regn af gaver drysser ned over danskerne i regeringens forslag til finanslov for 2019. Det er i alt fald det første indtryk og ikke mindst det budskab, som regeringen gerne vil sælge. Men selvom finanslovsforslaget med den besnærende titel 'Større tryghed og mere nærhed' ser ud til at give flere penge til en række velfærdsområder, er det ved nøjere eftersyn ikke et massivt løft af den hårdt trængte offentlige velfærd.

Ganske vist har regeringen besluttet at droppe decideret nulvækst i de offentlige sektor og lægger i finanslovsforslaget op til en vækst på 0,4 procent i de offentlige udgifter. Det er ikke nok til at følge med i den demografiske udvikling, der betyder flere børn og ældre og vil kræve en årlig stigning i det offentlige forbrug på 0,65 procent de kommende år ifølge Finansministeriets egne beregninger.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre går på, at væksten snarere skal være på over 1 procent for at holde trit med forventninger og behov. Eksempelvis sluges en del af merbevillinger til sundhedsvæsenet af stigende medicinpriser og udstyr til nye behandlingsformer. En vækst på 0,4 procent er historisk set en meget lav vækst, da væksten i det offentlige forbrug de seneste 25 år har været på gennemsnitligt 1,75 procent om året ifølge tænketanken Kraka.

Når der så samtidigt er vækst og fremgang i den private sektor, vil der også modsat i krisetider være forventninger om forbedringer fremfor forringelser i den velfærd, som det offentlige leverer til borgerne. For så er der råd til forøget velfærd og ikke fortsatte besparelser, som finanslovsforslaget reelt indebærer.

En stor del af velfærdsmillionerne er ikke nye penge, men beløb allerede aftalt i økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner tidligere på året. Af de 4,2 milliarder kroner som regeringen ifølge finanslovsforslaget vil bruge til et "løft af velfærden", udgøres de 2,7 milliarder af disse økonomiaftaler. Ligeledes medregnes 800 millioner kroner fra satspuljemidler, selv om de ikke indgår i finanslovsforhandlingerne.

Kun 750 millioner kroner er egentlige nye penge, der er målrettet børn, ældre og velfærd. Flere midler til kernevelfærd kan dog opnås gennem effektiviseringer og begrænsning af administration, hvilket regeringens udspil om en sammenhængsreform med afbureaukratisering og regelforenkling lægger op til.

I perioden 2019 til 2022 skal udgifterne til administration i henholdsvis stat, kommuner og regioner derfor falde år for år, hedder det i udspillet. Der skal i den offentlige administration frigøres ressourcer til borgernær kernevelfærd, som mangler hænder, sagde finansminister Kristian Jensen i en tv-duel 2. september med Mette Frederiksen, der ikke modsagde ham. En del HK’ere skal derfor nok til at se sig om efter nyt arbejde!

Finanslovsforslaget foreskriver også fortsatte besparelser i de kommende år, da omprioriteringsbidraget i staten ikke fjernes bortset fra undervisnings- og kulturområdet, men først fra 2022. Det betyder, at Nationalmuseet skal fyre 35-40 medarbejdere. Andre uddannelses- og kulturinstitutioner kan komme i samme situation – også efter 2022. For selvom omprioriteringsbidraget til den tid fjernes, vender pengene i form af 75 millioner kroner årligt ikke bare tilbage til den daglige drift. De skal derimod gå til særlige initiativer, som politikerne fastsætter – og der vil nok blive skelet til, hvad der vil gavne det enkelte folketingsmedlems valgkreds, som det om end lidt skjult er tilfældet i det aktuelle finanslovsforslag.  

Jyllands-Posten har afdækket, hvordan folketingsmedlemmer fra Venstre og Konservative har sikret sig, at lokale hjertesager lige fra højskolejubilæum over terrarium til legepladser får en bevilling på finansloven. Der er i alt fordelt omkring 100 millioner kroner til mindre initiativer rundt om i landet.

Derimod bliver der ikke en øre mere til Arbejdstilsynet (AT), hvor nedskæringerne fortsætter. Siden 2015 har AT mistet en sjettedel af bevillingen og 100 årsværk er skåret væk – og frem mod 2022 vil yderligere næsten 100 forsvinde. LO ønsker derfor 100 millioner kroner mere til AT, hvilket ordførere fra De Radikale, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet har tilsluttet sig. Afgørende bliver, om Dansk Folkeparti vil bakke op om flere penge til AT, hvilket partiet havde tilkendegivet ved sidste års finanslovsforhandlinger, men ikke fastholdt som krav.

Økonomisk er muligheden til stede, da regeringen i finanslovsforslaget har afsat en forhandlingsreserve på 1,35 milliarder, så Dansk Folkepartis tilkendegivelser fra sidste finanslovsforhandling om flere midler til såvel AT som erhvervsuddannelserne vil kunne gennemføres denne gang, hvis viljen er der. Allerhelst bør omprioriteringsbidraget fjernes fra alle områder og gerne erstattes af et opprioriteringsbidrag.

For flere års grønthøsterbesparelser har sat spor mange steder i den offentlige sektor. Det opvejes ikke af, at regeringens spindoktorer op til det kommende folketingsvalg forsøger at give finansloven et mere rødt skær med påståede velfærdsløft.