18 anbefalinger til en forbedret arbejdsmiljøindsats er resultatet af et års arbejde i et ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesministeren sidste år. Baggrunden var, at de politisk opsatte mål for forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser slet ikke var på vej til at blive nået, tværtimod. Fagbevægelsen var derfor helt enig i, at der skulle gøres noget, men var også noget skeptisk over for ekspertudvalget.

Af udvalgets kommissorium fremgik nemlig, at dets anbefalinger samlet set skulle være neutrale for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, altså ikke måtte koste noget. Samtidig rummede panelet ingen eksperter inden for psykisk arbejdsmiljø, der ellers alt for mange steder har det skidt. Der var også udsigt til, at udvalget ville blive druknet i store analyser af arbejdsmiljøaspekter, som allerede er grundigt belyst med både risikofaktorer og løsningsmuligheder – og blot skal omsættes fra ord til handling.

Ny bekendtgørelse og lederuddannelse

Resultatet af udvalgets mange møder med mange bilag blev dog bedre end frygtet – uden ligefrem at give anledning til bragende klapsalver. Flere vildskud blev luget ud og knaster løst med ikke mindst en ihærdig indsats fra fagbevægelsens repræsentanter i udvalget, næstformand i LO Morten Skov Christensen og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Så vi har nu et sæt anbefalinger, der rummer gode elementer, men også mangler.

Læs på lo.dk: Nye anbefalinger skal løfte arbejdsmiljøet 

På plussiden tæller, at udvalget anbefaler, at der laves en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvilket vi i fagbevægelsen længe har efterlyst. At blive enige om indholdet bliver så næste udfordring, da fagbevægelsen og arbejdsgiverne ikke helt deler syn på psykisk arbejdsmiljø. Men et vigtigt første skridt er taget.

Ekspertudvalget foreslår også med inspiration fra ét af resultaterne fra forårets overenskomstforhandlinger på det statslige område, at der udvikles en uddannelse af ledere til håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Endnu et skridt i den rigtige retning, selvom der er tale om en frivillig ordning, hvor en obligatorisk ville have været endnu bedre.

Overlader regelforenkling til regeringen

Ekspertudvalget anbefaler at samle de to bekendtgørelser om 'samarbejde om sikkerhed og sundhed' og om 'arbejdets udførelse' i én bekendtgørelse, hvilket da også kan gøre det lidt nemmere at overskue reglerne. Til gengæld vil udvalget ikke komme med egentlige forslag til regelforenkling, da regeringen selv har igangsat et arbejde om regelforenkling – også på arbejdsmiljøområdet.

Ved en kampagne igangsat af beskæftigelsesministeren er der indkommet 400 forslag til forenkling af arbejdsmiljøreglerne. 40 af forslagene vil regeringen omskrive og i februar fremsætte som lovforslag, der ændrer regler, så de ikke udgør "en barriere for danskernes arbejdsliv og et konkurrencedygtigt arbejdsmarked". Men kan regelforenkling fjerne unødige administrative byrder for virksomhederne uden også at udvande arbejdsmiljøreglerne?

Konkrete måltal på BFA-niveau

Blandt anbefalingerne er også, at der for at sætte retning for indsatsen skal formuleres ikke blot som nu overordnede nationale mål, men også mål på brancheniveau med konkrete måltal aftalt mellem parterne inden for de forskellige brancher. Det skal ske i regi af de 5 branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne i et partssamarbejde udvikler vejledninger og værktøjer til arbejdspladserne.

At udvide dette relativt velfungerende samarbejde er udmærket, men kræver, at der følger penge med. For BFA er spændt økonomisk hårdt for og ressourcemæssigt trængt efter flere års besparelser. Økonomien kan rettes op ved, at 50 millioner kroner af de penge, som virksomhederne årligt indbetaler til partssamarbejdet, ikke længere ryger direkte i statskassen, men i stedet for tilfalder BFA som oprindelig tænkt.

Uenighed om flere penge til AT

Udvalget anbefaler også, at Arbejdstilsynet (AT) i endnu højere grad målretter sin indsats mod arbejdspladser med de største arbejdsmiljøproblemer og giver flere afgørelser end i dag. Begge dele er fornuftigt, men må ikke betyde, at der primært gribes ind over for de tungeste og mest iøjnefaldende problemer. Hele paletten skal med, så der også føres tilsyn med indeklima, ergonomi og stress.

En forstærket tilsyn på alle felter bliver uhyre vanskelig, når Arbejdstilsynets økonomi løbende beskæres. De seneste 10 år er bevillingen blevet beskåret med over 180 millioner kroner, hvilket har betydet en halvering af antallet af tilsynsbesøg og færre påbud. Finanslovsforslaget for 2019 indebærer yderligere besparelser på 40 millioner kroner. Ekspertudvalget kunne ikke blive enige om at foreslå flere penge til AT, men LO har forbeholdt sig retten til at arbejde for en permanent øget bevilling til AT og vil arbejde for en tilførsel af 100 millioner kroner årligt til genopretning af økonomien. Dette ønske bakkes politisk op af ordførerne for Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale.

Listen af anbefalinger rummer også forslag om at ændre Arbejdstilsynets påbud, så de kan suppleres med tilbud om mere vejledning og dialog, hvilket dog må udmøntes på en måde, så tilsynsførende ikke også får en egentlig rådgivende funktion og dermed skaber kasketforvirring. AT skal føre kontrol og ikke samtidigt være rådgiver.

Der anbefales også, at et påbud om rådgivning kan ændres til et kompetencepåbud, hvor virksomheden enten som hidtil indhenter sagkundskab fra eksterne certificerede arbejdsmiljørådgivere eller opbygger og anvender egne kompetencer. Da mange virksomheder mangler kompetencer inden for arbejdsmiljø, kan det være en mulighed for at opbygge dem. Det skal dog ikke ske ved, at en enkelt chef eller HR-medarbejder tager på et kursus, men ved at hele arbejdsmiljøorganisationen klædes på med de nødvendige kompetencer.

Næsten intet til AMR og AMO

Desværre er arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljørepræsentanterne næsten fraværende i anbefalingerne. Bortset fra at regler og resultater af arbejdsmiljøforskning skal gøres mere klare, forståelige og målrettes arbejdspladserne, lægges der ikke op til at forbedre vilkårene for AMR eller styrke deres position, selvom mange AMR ikke får den supplerende uddannelse på 1½ dag årligt, har for lidt tid til udførelse af hvervet og nyder for lidt respekt. Alt sammen årsager til, at LO gør 2019 til et særligt AMR-år med henblik på at styrke deres virke.

Der er risiko for, at for mange af anbefalingerne ender som pæne hensigtserklæringer, især hvis der ikke politisk brydes med dogmet om omkostningsneutralitet og gives flere penge til både AT og BFA. Men der er også afsæt for, at vi nu kan tage fat på at få lavet en længe tiltrængt bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og kan få målrettet en række arbejdsmiljøindsatser, få vendt udviklingen og skabe et stadigt bedre arbejdsmiljø for alle.