På trods af aftalen, som aftaleparterne kalder et kæmpeløft for erhvervsskolerne, får de 3.500 kroner mindre per elev. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, der i følge Jyllands-Posten har regnet på effekterne af aftalen. Det ophævede omprioriteringsbidrag betyder, at skolerne frem til 2022 slipper for at spare i alt 1,38 mia. kroner. Men samtidig indebærer aftalen, at den årlige kvalitetsudviklingspulje på 173 mio. kroner. afskaffes. Derfor bliver der fra næste år færre midler per elev.

Læs også: HK Stat: Skrottet omprioriteringsbidrag er ét skridt i rigtig retning

Ganske vist er der i finanslovsaftalen afsat 600 mio. kroner til nye initiativer, blandt andet et udvidet grundforløb for unge voksne, men det kan ikke finansiere den daglige drift på skolerne, som i forvejen er hårdt trængt økonomisk. Hver 4. erhvervsskole kører med underskud, viser en opgørelse fra Uddannelsesforbundet. Mens kun 2 ud af 37 erhvervsskoler havde minus på bundlinjen i 2013, var det i 2017 9 ud af 34 skoler. Det gennemsnitlige overskud på erhvervsskolerne var i 2013 på 6,5 millioner kroner, men var i 2017 faldet til knap 3 millioner kroner. Dette gennemsnitstal dækker over store variationer med et underskud på næsten 15 mio. kroner sidste regnskabsår for den hårdest ramte skole.

Omprioriteringsbidraget har sat sine spor, men også et faldende elevtal er en udfordring for mange erhvervsskolers økonomi. Derfor er det afgørende at få væsentligt flere til at tage en erhvervsuddannelse ved "at styrke optimisme på skolerne" som det hedder i aftalen, så erhvervsskolerne ved afskaffelsen af omprioriteringsbidraget får "bedre muligheder for at tiltrække og fastholde elever".

Det nytter ikke noget at give med den ene hånd og tage med den anden. Der må afsættes de nødvendige midler til både den daglige drift og til nye initiativer som dem, der blev fremlagt i regeringens udspil "Fra folkeskole til faglært". Det lægger op til et større samspil mellem folkeskolens 10.klasse og erhvervsuddannelserne gennem bl.a. tilbud om valgfag på erhvervsskolerne og gæstelærere fra erhvervsskolerne i 10 klasse, ligesom der gives flere mulighed for til at få grundforløb 1 og udvidet adgang til skolehjemsophold.

Læs også på avisen.dk: Advarer Løkke om tikkende bombe: AMU-centre er på falittens rand

Om de 55 punkter i regeringens udspil kan virkeliggøre erhvervsuddannelsesreformens mål om at få hver 4. ung til at vælge en erhvervsuddannelse er tvivlsomt. Der skal nok mere og andet til. Inspiration skal måske også hentes uden for landets grænser.

Mens hver 5. af en ungdomsårgang i Danmark vælger en erhvervsuddannelse, er det 2 ud af 3 i Schweiz, hvor der er stor anseelse i at uddanne sig inden for teknik og finmekanik, ligesom det i nabolandet Østrig er højt anset at arbejde med træhåndværk. I begge lande giver erhvervsuddannelser mulighed for at uddanne sig videre også på akademisk niveau.

I Norge vælger hver anden ung nu at starte på en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. En medvirkende årsag er, at tildelingen af praktikpladser er blevet systematiseret og ikke er den enkelte unges ansvar, men varetages af regionale institutioner organiseret af de arbejdsgivere, der skal oprette praktikpladserne. Desuden er ungdomsuddannelserne i Norge udformet sådan, at de to første år er fælles, så de unge først derefter vælger en erhvervsrettet eller studierettet linje og derfor er mere modne, inden de tager det vigtige valg.

I Danmark vælger mange unge givetvis gymnasiet, fordi de ikke føler sig modne nok til at foretage et for dem uoverskueligt valg og – lidt misforstået – tror, at en studentereksamen holder flere muligheder åbne. En del af dem ender dog med at tage en erhvervsuddannelse. Over en tredjedel af de elever, der i 2017 påbegyndte en erhvervsuddannelse, var over 25 år og en del af dem med en studentereksamen i bagagen. Det kan kaldes samfundsøkonomisk spild, men er lige så meget udtryk for, at hele uddannelsessystemet er ude af trit med tiden og trænger til en større renovering.

Imidlertid ændrer det ikke ved, at udsultningen af uddannelsesområdet må høre op. Ikke bare på erhvervsuddannelserne, men også på resten af uddannelserne, som stadig er ramt af omprioriteringsbidraget og fx betyder, at professionshøjskolerne med det fremlagte finanslovsforslag frem til 2022 vil miste i alt 2,6 mia. kroner. En økonomisk genopretning er nødvendig nu, hvis der skal være et ordentlig fundament at bygge fremtidens uddannelser på.