Det er ikke rart at blive udsat for vold, men ekstra surt at skulle vente lang tid på erstatning. Og desværre bliver ventetiden stadig længere for voldsofre, der søger om erstatning.

Det er en af følgerne af en udflytning, som regeringen og dens støtteparti nu søger af afbøde virkningerne af med nogle ekstra millioner til at bekæmpe sagsbunker.

Før tog det 89 dage – nu tager det 230 dage

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet var i første halvår 2018 på i gennemsnit 230 dage, mens den i 2017 var på 200 dage og tidligere endnu lavere – i 2012 på 89 dage. Ifølge DR er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget med 55 procent siden 2015, og i øjeblikket er 3.000 ansøgninger om erstatning ikke afgjort.

De stigende sagsbehandlingstider skyldes besparelser og udflytning. Erstatningsnævnet er ligesom alle andre statsinstitutioner omfattet af omprioriteringsbidraget, der betyder en årlig besparelse på 2%, så en tidligere besluttet tilførsel af mere personale løbende ædes op.

Samtidigt er nævnet som led i regeringens udflytningsplaner rykket fra København til Viborg. Meget få medarbejdere er rejst med, hvilket ifølge en rapport lavet for Justitsministeriet har påvirket sagsbehandlingstiderne, da mange nye medarbejdere skulle ansættes og oplæres.

Regeringen var advaret

Der var ellers forinden blevet advaret om, at flytningen kunne give længere ventetider. I et svar til Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti på et spørgsmål om i forvejen lange sagsbehandlingstider advarer Erstatningsnævnet i februar 2016 om, at beslutningen om at flytte nævnet til Viborg ”har haft og må få” effekt ”i relation til bl.a. fastholdelse af medarbejdere, motivation og kompetencer”.

Daværende justitsminister Søren Pind bedyrede, at der ville blive arbejdet ”målrettet på, at udflytningen vil få så lille en effekt som muligt”. Han betegnede selv en sagsbehandlingstid på 113 dage i 2015 som utilfredsstillende.

Trods advarsler den gang fra også Offerrådgivningens landsorganisation siger Peter Skaarup nu til DR, at DF ikke vil vedkende sig et medansvar for lange sagsbehandlingstider, da de har været lange i et godt stykke tid, og regeringen ved udflytninger må sikre sig, at ”det hænger sammen”.

DF har dog fået med i finanslovsaftalen, at der over de næste 4 år afsættes 120 millioner kroner til at nedbringe sagsbehandlingstider i Nævnenes Hus, som Erstatningsnævnet er en del af.

Men det er at lappe på en skade, der allerede er sket. Til Altinget.dk siger René Christensen fra DF, at de ekstra penge vil række til omkring 60 årsværk. En konsulentundersøgelse lavet for Justitsministeriet viser ifølge Altinget, at det vil kræve 23 årsværk alene at komme i bund med den nuværende sagspukkel i Erstatningsnævnet.

Flere flyttede nævn er bagud med sagsbehandlingen

De 120 millioner skal også bruges til at nedbringe sagsbehandlingstider i to andre nævn, nemlig Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Så pengene kan hurtigt få ben at gå på. Der er også ophobet mange sager, hvoraf nogle er fra før flytningen til Viborg. Også andre myndigheder kommer i samme situation. Når Styrelsen for Patientklager fuldender flytningen fra København til Aarhus, rykker næsten ingen medarbejdere med.

Derfor forudser styrelsens direktør længere sagsbehandlingstider, og foreningen Danske Patienter frygter en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra lidt over 1 år til op til 2 år i klager over fejlbehandling. Landbrugsstyrelsen har efter flytningen fra København til Sønderborg og Tønder fået længere sagsbehandlingstider, der nu risikerer at blive yderligere forlænget på grund af afskedigelser som følge af omprioriteringsbidraget, så udbetaling til tiden af tilskud til landmænd igen kan komme i farezonen.

Det er en giftig cocktail, når flytning og besparelser mixes og endnu mere giftig, når der samtidigt indføres nye it-systemer, som det har været tilfældet i både Nævnenes Hus og Landbrugsstyrelsen, der har måttet bøvle med it-problemer. Det giver pressede og stressede medarbejdere, som en større rundspørge foretaget af HK Stat blandt medlemmer berørt at flytning tydeligt viser med blandt andet øget sygefravær til følge.

I Nævnenes Hus har hver femte af de adspurgte inden for et halvt år haft sygedage på grund af stress eller andre psykiske påvirkninger, 4 ud af 5 har oplevet stigende arbejdspres og 9 ud af 10 altid eller ofte et højt arbejdstempo.

Ramt bliver også borgere, der får forlænget i forvejen ofte lange ventetider, hvilket ikke gør livet lettere, når man er i en svær situation som voldsoffer, fejlbehandlet patient eller gældstruet landmand. De kan ikke bruge til noget, at René Christensen til Altinget siger, at der ved udflytning altid bliver i et vakuum i en kort periode, eller Sophie Løhde i tv erklærer, at der i en kortere tid tabes flyvehøjde!

For mennesker i klemme kan arrogante politikerbemærkninger og lappeløsninger ikke rette op på dårlige politiske beslutninger.

Læs også: Dyb kritisabel ventetid for landmænd

Læs også: Fejl hos flytteramt styrelse kan koste dyrt