Et nyt år er lige begyndt, og vi kan se tilbage på det forgangne, som et år der på flere måder var usædvanligt også set med arbejdspladsbriller. Ikke blot blev det en tør og varm sommer, der fik temperaturen op og sveden til at løbe på mange arbejdspladser. Det blev også et varmt, men ikke forsømt forår for de offentligt ansatte. Overenskomstforhandlingerne blev rigtig svære og langtrukne. Det var tæt på forlis, men endte med forlig og et over forventning godt resultat.

Det forhadte privatlønsværn blev afskaffet. I stedet for beskedne lønstigninger som ønsket af innovationsministeren blev det til pæne generelle lønstigninger til alle, så reallønnen er sikret – med mindre verden går af lave, hvilket ikke helt kan udelukkes med Trump ved roret i USA!

OK18 gav også et ekstra løft til de lavtlønnede i staten. Elever, lærlinge og praktikanter kommer lønmæssigt på linje med deres "kolleger" i private virksomheder. De laveste løngrupper inden for både kontor- og laborantområderne får en mærkbar forbedring i kroner, selv om Moderniseringsstyrelsen ikke var meget for den slags solidarisk lønløft, som desværre er hårdt tiltrængt.

Alt for mange er gået i stå lønmæssigt. Over 3.000 HK’ere i staten har ikke noget tillæg oven på grundlønnen, hvilket ellers var intentionen med Ny Løn. I bedste fald tildeles et engangsvederlag, der ikke når i nærheden af det engangsvederlag på 75.000 kroner, man kan få, hvis man er kæreste med departementschefen – i alt fald i Forsvarsministeriet. I dette ministerium er der på øverste niveau ifølge pressen udført adskillige manøvrer for at forsvare nepotisme, der ikke blot er moralsk angribelig, men også i nogle tilfælde måske på den forkerte side af stregen, hvilket undersøges for tiden.

På den forkerte side af stregen var også en kontorfuldmægtig, der i Socialstyrelsen gennem 16 år supplerede sin løn med svindel for mindst 111 millioner kroner. Det store svindelnummer lykkedes ikke alene via koldblodig, kynisk kreativitet, men også takket være et lemfældigt tilsyn og svigtende ledelse helt op på topniveau trods adskillige advarsler fra både Rigsrevision og politikere med kendskab til området. En medvirkende årsag til manglende reaktion på advarslerne var givetvis, at satspuljemidlerne, som svindelen gik ud over, for mange politikere var en hellig ko.

Det var en gavebod, som de folkevalgte kunne høste popularitet på ved uddeling af gaver til udvalgte udsatte grupper i samfundet, men betalt ved en lavere regulering af overførselsindkomster end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Netop udhulingen af overførselsindkomster og øget anvendelse af puljemidlerne til regeringstiltag som blandt andet bekæmpelse af bandekriminalitet, der ellers kunne være finanslovsfinansieret, skabte stigende kritik og førte langt om længe til en beslutning om afvikling af satspuljemidlerne. Men mon ikke den for en stund forsvundne kontorfuldmægtig også bidrog til denne beslutning?

Svindel viste sig i 2018 i det hele taget at være et alt for udbredt fænomen i det ellers relativt korruptionsfrie Danmark. Virksomheder i fødevarebranchen svindler med datomærkning, hvidvask forekommer i selv de største banker, og ikke så få firmaer snyder med moms og told. At svindel har grebet om sig skyldes såvel politikernes overdrevne tro på virksomhedernes evne og vilje til egenkontrol som omfattende besparelser i de kontrollerende myndigheder, her iblandt Skatteforvaltningen, Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Netop Arbejdstilsynet (AT) har de senere år været udsat for store nedskæringer – 180 millioner kroner over de seneste 10 år. Derfor har fagbevægelsen presset på for at få en ekstra bevilling på årligt 100 millioner kroner til AT, hvilket hele oppositionen tilsluttede sig. Så langt ville den afgørende brik, Dansk Folkeparti, ikke gå, men fik dog foranlediget, at AT i år har samme bevilling som sidste år og derfor ikke skal skæres yderligere 2 procent. Det er slet ikke nok til at rette op på de store besparelser, men dog et lille skridt i den rigtige retning.

Læs også mit blogindlæg: Ekspertudvalgs anbefalinger: små skridt på rette vej, men ikke megaskridt

Lige sådan er det små skridt i den rigtige retning, at et ekspertudvalg nedsat af regeringen i efteråret kom med en række anbefalinger til styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen og blandt andet foreslår udarbejdelse af en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. En sådan bekendtgørelse har vi i HK længe ønsket og ser frem til, at både den og flere af de andre anbefalinger nu skal igennem en politisk forhandling, hvor beskæftigelsesministeren har indbudt alle Folketingets partier og ikke som ellers kun en snæver kreds.

Andre små skridt at glæde sig over fra det forgangne år er, at Arbejdstilsynet nu får lov til at holde møder med ansatte på en arbejdsplads om psykisk arbejdsmiljø uden tilstedeværelse af en repræsentant for arbejdsgiveren. Lige før jul vedtog Folketinget, at ligebehandlingsloven indskærper arbejdsgiverens pligt om lige arbejdsvilkår for mænd og kvinder også indbefatter et forbud mod seksuel chikane, som ikke længere vil kunne undskyldes med en uformel omgangstone på arbejdspladsen.

Lovændringen er sket i lyset af #Me-Too-kampagnen, der også har været med til at anspore en bredere debat om krænkelser og især har udfoldet sig på de højere læreanstalter, og i medierne meget er kommet til at handle om retten til at bære mexicanerhat. Debatten rejser dog også nogle mere principielle og værdimæssige dilemmaer om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed. Når nogle studerende på Københavns Universitet opfatter det krænkende, at der i statistikker kun regnes med mænd og kvinder og ikke også med transpersoner, rejser det da nogle spørgsmål. Skal vi så for eksempel droppe kravet om kønsopdelte lønstatistikker, der ellers er et vigtigt redskab i sikring af ligeløn? 

Krænkelsesdebatten og identitetspolitik vil nok også være på dagsordenen i medierne i år, men må ikke tage opmærksomheden fra de udfordringer og bekymringer, som alt for mange står med i form af fysisk og psykisk nedslidning på jobbet, risiko for at miste arbejdet, ryge ud af dagpengesystemet eller få beskåret eller fjernet kontanthjælp. Disse udfordringer blev ikke nævnt med ét ord i statsministerens skønmalende nytårstale. Men under den glinsende overflade er stadig flere i social og økonomisk nød, hvilket behovet for en hjælpende hånd til jul fra Frelsens Hær og andre med hjertet på rette sted tydeligt illustrerede. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil i 2019 sætte fokus på uligheden med krav om et ulighedsstop frem for et skattestop. For de få går det rigtig godt, men for alt for mange går det dårligt, især når vi ser ud over resten af Europa.

50-året for maj 68 gik stille for sig i Paris, mens der var mere gang i den i Danmark, hvor mange offentligt ansatte var på gaden for at støtte op om forhandlerne i Forligsinstitutionen. HK var synlig landet over med vores hvide veste. I Frankrig har de gule veste siden november til gengæld været synlige også på alverdens medier på en helt anden og håndfast måde end os nordboere - antændt af vrede over stigende benzinpriser, men også over store erhvervstilskud og skattelettelser til de rige, mens den brede befolkning oplever forringet velfærd og nedskæringer, der også vil betyde fyring af mange offentligt ansatte. 

I fortyndet udgave oplever vi samme medicin i Danmark, men får inden for de næste måneder lejlighed til at give vores mening til kende med stemmesedlen. Vi kan så alle være med til at afgøre i hvilken retning, fremtidens Danmark skal udvikle sig. Vær velkommen til et nyt år med både udfordringer og muligheder!