For meget alkohol, rygning og fed mad er årsagen til ikke at kunne holde hele arbejdslivet og ikke et nedslidende arbejde. Sådan lød påstanden fra både Joachim B. Olsen og Søren Pind for nylig som kommentar til Socialdemokratiets udspil til en pensionsreform.

Disse synspunkter blev delvist bakket op af professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Velfærdscenter, VIVE, der til Berlingske fortalte, at ufaglærte og faglærte ofte lever mere usundt end de højtuddannede. De dør ikke af hårdt fysisk arbejde, men af usund livsstil, mener professoren.

Også Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, siger til avisen, at de lavest uddannede og lavest lønnede lever kortest primært med årsag i, at "de opfører sig dårligere med hensyn til sundhed." Han peger dog også på, at social arv kan spille ind. Børn af højt uddannede får ofte selv en høj uddannelse og dermed et liv, hvor sund livsstil prioriteres højt, mens børn af kortere uddannede vokser op og lever i miljøer, hvor smøger og fast food i højere grad er en del af dagligdagen.

Usund livsstil spiller uden tvivl ind, men er ikke hovedårsagen til et kortere liv. Det er til gengæld arbejdet. For nok dør de færreste i dag direkte af arbejdet, men den løbende nedslidning tærer hårdt på mange og bliver værre med årerne. Det dokumenter forskningsprojektet SeniorArbejdsliv, hvor 13.000 danskere over 50 år er blevet interviewet. Hver 5. af disse er plaget af smerter, der begrænser dem i deres arbejde, og hver anden har smerter mindst dagligt eller ugentligt. Mest udbredt er smerter blandt dem med tungt og fysisk krævende arbejde, men også knap halvdelen af dem med stillesiddende arbejde døjer med smerter.

Læs på dr.dk: Ældre medarbejdere i ny undersøgelse: Halvdelen har smerter hver uge 

En netop gennemført analyse viser, at mere end hvert andet medlem af 3F tager smertestillende medicin eller går til behandling for smerter forårsaget af deres nuværende eller tidligere job. Værst står det til med dem over 50 år, hvor 2 ud af 3 må ty til smertestillende medicin eller behandling, men også hver 3. af de unge har smerter.   

Læs på fagbladet3f.dk: Hver anden 3F'er tager medicin på grund af jobbet

Netop unge knokler løs med hårdt fysisk arbejde, viser det for nylig offentliggjorte belastningsindeks fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Knap 15 procent af både mænd og kvinder under 25 år har belastende fysisk arbejde og topper dermed blandt aldersgrupperne, hvor ellers færre end hver 10. har den slags arbejde. Dog er antallet af kvinder mellem 25 og 34 år med fysisk belastende arbejde stigende – på vej op over 12 procent.

Læs på nfa.dk: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

Kvinder i samme aldersgruppe er også hårdest ramt af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø i form af vold og trusler om vold, symptomer på stress eller depression, men også kvinder under 25 år er udsatte og den mest ramte gruppe i forhold til depression forårsaget af vold og trusler herom eller mobning. Det er en tung byrde at bære rundt på så tidligt i arbejdslivet og kan sætte sig alvorlige spor mange år frem. 

Ligesom i mange andre undersøgelser er de psykiske belastninger størst i fag med megen kontakt med andre mennesker, fx butiksansatte, og i høj grad en række grupper af offentligt ansatte. Det er især tydeligt i forhold til mobning, vold og trusler om vold, mens andelen af stressramte er nogenlunde lige stor i den offentlige og private sektor. Og uhyggeligt stor. Næsten hver 4. viser symptomer på stress.

En analyse lavet af Tænketanken Kraka og Deloitte ud fra sundhedsvæsenets data om stressramte patienter viser en klar stigning i antallet af stressrelaterede diagnoser især blandt ledige og studerende, men blandt beskæftigede også flere langvarigt sygemeldte med stress på arbejdspladser med stort arbejdspres. Det bekræfter andre undersøgelser om sammenhæng mellem arbejdspres og stressrelateret sygefravær.

Stress kan udover symptomer som træthed, irritabilitet og glemsomhed give sig mærkbare udslag i form af fx hovedpine, mavesmerter og hjertebanken – med øget sygefravær til følge og uarbejdsdygtighed i længere tid og i værste fald gøre det umuligt nogensinde at genoptage arbejdet. En ny undersøgelse af 47.000 danskere med en stressdiagnose viser, at de i højere grad end andre rammes af demens. Presset slider på hjernen, der tilsyneladende skrumper.

Læs på American Journal of Epidemiology: Stress Disorders and Dementia in the Danish Population

Med årene formindskes også muskelmassen hos os alle. Fra man fysisk er på sit højeste, falder muskelstyrken med 1-2 procent. Fra 40-årsalderen og frem til begyndelsen af 70’erne mistes mellem en tredjedel og halvdelen af muskelmassen. Jo hårdere fysiske belastninger i arbejdet desto sværere bliver det at klare et stadig længere arbejdsliv. Men også det psykiske slid kan udfordre og ikke mindst en kombination af fysisk og psykiske belastninger kan gøre de sidste år på arbejdsmarkedet ulidelige.

Omskoling eller sporskifte til et helt andet job kan være én af løsningerne, men langt fra en realistisk løsning for alle. Det ville også kræve en markant omprioritering af midlerne til uddannelse, så mange flere penge blev brugt på efter- og videreuddannelse, herunder en økonomisk ydelse der er stor nok til at gøre det muligt at tage orlov for at uddanne sig.     

Derfor er hovedsagen at få skabt et meget bedre arbejdsmiljø for alle, ikke individualisere ved at fokusere på livsstil, men forstå livsvilkår. Et fysisk eller psykisk nedslidende job levner ikke stort  overskud til at dyrke motion i fritiden og satse på sund kost. Langt fra alle er et sted med en god kantine, men må klare sig med en selvsmurt leverpostejmad eller en i hast indkøbt burger.  

Derfor er både politikerne og arbejdsgiverne i høj grad ansvarlige for at sikre et godt arbejdsmiljø. En af forudsætningerne bag velfærdsforliget fra 2006, der forhøjer pensionsalderen, var investeringer i et bedre arbejdsmiljø, men politikerne har ikke leveret. Tværtimod er Arbejdstilsynet blevet voldsomt beskåret med færre påbud til følge, samtidig med at ud af 3 milliarder kroner afsat i Forebyggelsesfonden til udvikling af et bedre arbejdsmiljø er over 1 milliard ikke blevet brugt. Antallet af arbejdsulykker er ikke faldet, og NFA’s belastningsindeks viser, at den fysiske nedslidning er uændret, mens den psykiske er blevet en smule værre.   

Disse nedslående tal illustrerer det absurde i at forhøje pensionsalderen og nødvendigheden af at se på muligheden for en tidligere tilbagetrækning. Bedst er det at modvirke nedslidning i jobbet, men hvis det alligevel sker, skal det være muligt at trække sig værdigt tilbage. Ingen skal have de sidste år i livet ødelagt af et elendigt arbejdsmiljø.