Viden er magt, siges det ofte. Men viden kan også være vejen til profit. I hvert fald når viden gøres til en vare, som det er tilfældet med meget af den litteratur, der beskriver nye forskningsresultater – ofte fra offentligt finansierede forskningsinstitutioner.

I mere end 100 år er resultaterne af forskning blevet offentliggjort i fagtidsskrifter i artikler, der er forinden er blevet bedømt af fagfæller til de pågældende forskere. Udgiverne af tidsskrifterne har været store internationale, kommercielle forlag, der har specialiseret sig inden for denne genre og ofte tjent ganske godt på de oprindeligt trykte tidsskrifter, der i de senere år alle også er blevet elektroniske.

Hovedparten af formidlingen af forskningsresultater sker derfor i dag digitalt, men digitaliseringen har ikke gjort adgangen til den stigende mængde forskningslitteratur fri og gratis for alle. Du kan godt finde omtaler og korte sammendrag ved en simpel søgning på nettet, men ofte ikke den fulde ordlyd af de kvalitetssikrede videnskabelige artikler. Det forudsætter nemlig en betalt adgang til det digitale tidsskrift og forhindrer derfor mange i umiddelbart at få adgang til interessante forskningsresultater.

I mit seneste blogindlæg omtalte jeg en ny undersøgelse udført af blandt andet danske forskere om sammenhængen mellem stress og demens, men måtte nøjes med at give et link til et sammendrag af artiklen, der var offentliggjort i et amerikansk lægetidsskrift, hvortil der kun er adgang for betalende abonnenter.

Adgang til sådanne artikler kan man så få via et bibliotek. Især de statslige forskningsbiblioteker har adgang til en lang række digitale tidsskrifter og databaser med forskningslitteratur fra det meste af verden, men adgange til disse digitale samlinger af viden er ved at blive en økonomisk møllesten om halsen på bibliotekerne. Forlagene har skruet priserne på de adgangsgivende licenser voldsomt op de senere år – samtidig med at bibliotekerne er pålagt løbende besparelser på grund af omprioriteringsbidraget.

Danske forskningsbiblioteker bruger i dag over 200 millioner kroner årligt på abonnementer på videnskabelige tidsskrifter, som forskere og studerende så har adgang til. Abonnementerne er tegnet hos nogle ganske få forlag, der løbende skruer priserne op. Magisterbladet har ved aktindsigt afdækket, at det største af forlagene, Elsevier, hævede priserne med 3 procent fra 2014 til 2018, selvom inflationen var meget lav i perioden.

Læs på magisterbladet.dk: Ét forlag tjener 65 millioner årligt på danske forsknings­biblioteker

De høje priser har fået universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter til sammen med 800 andre europæiske universiteter at klage til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager over de monopollignende tilstande og indgåelse af uigennemskuelige tavshedsklausulerede aftaler – og har anmodet kommissæren om et møde. Universiteterne peger på, at forlagenes ”enorme profitter baseret på offentlige tilskud til forskning og innovation går direkte ned i virksomhedernes lomme – ikke tilbage til de offentlige forskningsinstitutioners fremtidige forskningsaktiviteter”.

Udfordringen med de høje og stigende priser indgår som et væsentligt element i en analyse fra Kulturministeriet om forskningsbibliotekernes fremtid fremlagt omkring årsskiftet. Heri nævnes, at blandt andet tyske og svenske universiteter har opsagt samarbejdet med forlagsgiganten Elsevier og i stedet for arbejder med en såkaldt Open Access-strategi, som også Danmark vil satse på med det mål, at alle videnskabelige publikationer er åbne for alle i 2025 for at stille universiteternes forskning til rådighed for alle. Men en sådan adgang er heller ikke gratis og kan for et universitet koste op til 30.000 kroner for hver artikel.    

Analysen munder ud i anbefalinger om at lade Open Access indgå i forhandlinger med forlagene, så forskeres artikler både offentliggøres som hidtil i betalingsbelagte, kvalitetssikrede videnskabelige tidsskrifter og i et digitalt arkiv åbent for alle efter eventuelt en kortere periode.

Analysen og anbefalingerne blev drøftet med repræsentanter for HK Stat, Bibliotekarforbundet og Dansk Magisterforening på et møde i november, hvor vi understregede udfordringerne med den dyre adgang til videnskabelig litteratur med konsekvenser for bibliotekernes økonomi og dermed medarbejdernes beskæftigelse. Vi anbefalede, at der under inddragelse af medarbejderne findes løsninger, så forskningsbibliotekerne ikke økonomisk tvinges i knæ – og at forskningsresultater i øvrigt bør være så nemt og frit tilgængelige som overhovedet muligt.

Læs også: Fagforeninger inviterede sig selv til møde om forskningsbibliotekernes fremtid

Der er mange gode grunde til, at høje betalingsmure ikke bør afskære borgere, virksomheder og faglige organisationer fra vigtig forskning. For eksempel anbefaler det af beskæftigelsesministeren nedsatte ekspertudvalg om en forstærket arbejdsmiljøindsats, at forskning i arbejdsmiljø gøres nemmere tilgængelig og mere anvendelig for arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og andre, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Det er en helt rigtig tanke, som også bør gælde på mange andre områder, så forskning bliver til nytte for de mange og ikke afsæt for en pengemaskine. Studenteroprørets gamle parole fra 50 år siden om forskning for folket og ikke for profitten kan passende omskrives til forskningsresultater for alle og ikke kun for de få.