Initiativet til at gøre 28. april til en særlig markering eller oprindeligt mindedag stammer fra USA, hvor den første gang i 1989 blev afholdt af en række fagforeninger og i 1991 blev en officiel mindedag i Canada.

Initiativet nåede hurtigt over Atlanten til Europa, og i 1995 blev arbejdsmiljøets internationale dag første gang gennemført på dansk jord af en række lokale fagforeninger med en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Et par år senere var jeg selv med til at markere dagen ved at stille 68 par sko på Rådhuspladsen i København. Det år faldt den på en søndag, så det var mest japanske turister, der lidt måbende så på. Vi forklarede dem, at det ikke var en særlig dansk forårstradition, men for at symbolisere antallet af dræbte ved arbejdsulykker i Danmark. 

       

Billedet er taget ved Arbejdsmiljøets internationale dag 28. april 1999 i København. Ballonerne symboliserer antallet af døde ved arbejdsulykker i Danmark. (Privatfoto). 

Siden er antallet af dødelige arbejdsulykker på danske arbejdspladser heldigvis mere end halveret takket være en målrettet indsats fra fagforeninger, myndigheder og mange arbejdsgivere. Dog har der de senere år været tendenser til et stigende antal dødsulykker på grund af øget brug af udenlandsk arbejdskraft især i landbrug og byggeri, hvor arbejdet ikke altid udføres under ordentlige og kontrollerede former. Arbejdstilsynet har nu stærkt fokus på disse områder og har styrket indsatsen på byggepladserne med en ny form for kontrol – også uanmeldt – af beskæftigelsesministeren kaldet intelligente tilsyn. 

Et ikke bare intelligent, men i det hele taget øget tilsyn er der behov for på mange arbejdspladser inden for alle brancher. Der er stadigvæk problemer med tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, ensidig gentaget arbejde og andre former for fysiske belastninger, der nedslider kroppen. Ellers næsten glemte problemer som asbest dukker op igen ikke kun til fare for bygningsarbejdere, men også for andre mennesker, der arbejder, færdes eller bor i bygninger, der skal renoveres. Kræftfremkaldende stoffer er der stadig alt for mange af på arbejdspladserne, uanset om de indgår i produktionsprocesser eller i inventar og bygningsdele. Derfor har den europæiske fagbevægelse gjort farlige stoffer på arbejdspladsen til tema for 28. april i år. 200.000 mennesker i EU-landene dør hvert år af arbejdsrelaterede ulykker eller sygdomme.

Ved siden af arbejdsulykker og nedslidning er dårligt psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst arbejdsrelateret stress blevet den store svøbe, der rammer alt for mange mennesker og betyder sygefravær i kortere eller længere tid – og kan føre til uarbejdsdygtighed, depression og i værste fald dødsfald. Diskussionen har i en del år gået på, i hvilket omfang stress skyldes personlige forhold i privatlivet eller har årsag i arbejdspladsen. Stress er ofte en kompliceret størrelse, hvor flere forhold kan spille ind. Men flere undersøgelser såvel som interviews med stressramte HK-medlemmer har vist, at i de fleste tilfælde er stress overvejende arbejdsrelateret og udslagsgivende for at blive sygemeldt med stress.

At stress ikke bare er et selvforstærkende modefænomen, har også politikerne vist erkendt. I hvert fald nedsatte regeringen et stresspanel, der for nylig barslede med 12 anbefalinger - en broget buket af forslag til, hvad der på forskellige områder kan gøres for at nedbringe stress.   

Mest relation til arbejdslivet har forslag 2: 'Skab arbejdspladser – og ledelseskulturer – der forventer utilgængelighed, (når medarbejderen har fri), har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress'. Sidstnævnte måske inspireret af en aftale herom ved OK18 på det statslige område.   

Panelets bud på at modvirke stress på arbejdspladsen er en ret tynd kop te og afspejler nok, at panelet har manglet folk med viden om arbejdsmiljø. Panelet skyder forbi målet, som næstformand i FH Morten Skov Christiansen så rigtigt udtrykker det: FH: Stresspanelets anbefalinger er helt utilstrækkelige

I dag, den 25. april, er der indgået en politisk aftale om en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen med afsæt i 18 anbefalinger fra et ekspertpanel nedsat af beskæftigelsesministeren. Forliget imødekommer en del af fagbevægelsens ønsker, men kunne have været bedre.    

Læs på FH's hjemmeside: Ny aftale om arbejdsmiljø er et skridt på vejen, men ikke ambitiøs nok

Derfor er det vigtigt at bruge 28. april til at markere nødvendigheden af en styrket og ikke mindst forebyggende indsats, hvad end det gælder ulykker, kræftfremkaldende stoffer eller stress på arbejdspladserne, ligesom fagbevægelsens AMR-år 2019 skal bidrage til at påskønne og tydeliggøre arbejdsmiljørepræsentanternes vigtige indsats.

Også HK har taget arbejdsmiljøets internationale dag til sig og markerer igen i år dagen flere steder i landet – dog ikke 28. april, som er en søndag, men om mandagen. Bak op om dagen og de mange andre arbejdsmiljøarrangementer, der gennemføres som led i AMR-året

Vi skal stå sammen om ikke bare at mindes ofrene for et skidt arbejdsmiljø, men om også at få et bedre arbejdsmiljø for alle.

Gode råd om stress

Find gode råd til at håndtere stress på hjemmesiden fra BFA Velfærd og Offentlig Administration: https://www.etsundtarbejdsliv.dk/stress/kampagne-om-stress.