Det ene forlig blev efter lange politiske forhandlinger indgået lige efter påske, hvor en "aftale om arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet frem til 2022" blev indgået af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, som undervejs blev smidt ud af forhandlingerne af beskæftigelsesministeren. I dagene omkring påske så det ud som om, at det alene blev et forlig mellem regeringen og de borgerlige partier. Det endte dog med, at Socialdemokratiet, SF og Alternativet kom med i forliget, der delvist opfylder krav stillet af Socialdemokratiet.

S havde ligesom de øvrige oppositionspartier og fagbevægelsen ønsket, at Arbejdstilsynet (AT) i hvert af de kommende år får tilført 100 millioner kroner for at rette op på de voldsomme besparelser i AT siden 2015. Det endte i forliget med 60 millioner kroner årligt stigende til 67 millioner i 2022, som også skal finansiere nye tiltag, fx nyt it-system og oprydning i reglerne. Omprioriteringsbidraget afskaffes ikke, men opvejes nogenlunde af de ekstra tilførte midler med den positive effekt, at knap 100 AT-medarbejdere slipper for en fyreseddel.

nogle forbedringer, med ikke nok

Et ønske fra både fagbevægelsen og arbejdsgiverne om 100 millioner kroner til rådgivning af virksomhederne indgår ikke i forliget. Dog åbner det mulighed for, at et flertal i Folketinget vil kunne tilføre flere midler til arbejdsmiljøindsatser, da ”initiativer, som ikke er dækket af forliget, ikke vil være forligsbelagt”. Til gengæld kan den samlede ramme ikke reduceres uden forligskredsens opbakning. Så kort sagt: ikke flere besparelser, men heller ikke tilstrækkelig genopretning af økonomien i AT.

Indholdsmæssigt bygger aftalen i høj grad på det af beskæftigelsesministeren nedsatte ekspertudvalg, der i efteråret fremlagde 18 anbefalinger til en styrket arbejdsmiljøindsats. Som skrevet i et tidligere blogindlæg er der ikke tale om megaskridt, men nogle mindre forbedringer. En af anbefalingerne, som også indgår i den politiske aftale, er indførelsen af en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø.

Reglerne om psykisk arbejdsmiljø skal være klare og til at forstå for både ledere og medarbejdere, hedder det i aftalen, der også lægger vægt på tidlig indsats og forebyggelse. Med en bekendtgørelse skal retstilstanden gøres tydeligere, så AT bedre kan reagere over for fx stort arbejdspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet og arbejdsrelateret vold. Rigtig gode hensigter. Det afgørende bliver, hvordan de udmøntes i den konkrete bekendtgørelsestekst, der skal drøftes i forligskredsen til efteråret. Vi må håbe, at arbejdsmarkedets parter inddrages, da vi trods alt nok ved mere om psykisk arbejdsmiljø end politikerne på Christiansborg!

uddannelse og fornuftig forenkling

I aftalen står også, at der skal indhentes og udbredes erfaringer om uddannelse af ledere og tillidsvalgte i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø blandt andet fra den frivillige uddannelse af ledere i staten aftalt ved OK18. Forhåbentlig kan vi snart komme i gang med den uddannelse, det har taget lang tid at få på banen, fordi Moderniseringsstyrelsen har insisteret på, at udviklingen heraf skal sendes i udbud. Ellers bliver der jo ingen erfaringer at høste af!

Reglerne om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal samles i én bekendtgørelse i stedet for de nuværende to om dels samarbejde om sikkerhed og sundhed og dels arbejdets udførelse. Desuden skal forligskredsen se på, hvordan der kan ryddes op i gamle regler og vejledninger. Formålet er, at reglerne skal være forståelige og give mening, hvilket er ganske fornuftigt. Under forudsætning af, at der ikke samtidig listes svækkelser ind, men gerne præciseringer og skærpelser. Vi vil i fagbevægelsen følge og spille ind i forhold til dette arbejde såvel som i regelændringer, der sker som følge af blandt andet EU. Fx en revision af skærmdirektivet. 

Seniorpension: Hvem skal vurdere?

Det andet forlig af betydning for arbejdsmiljøet blev indgået mellem regeringen og de øvrige borgerlige partier i form af en aftale om seniorpension. Reaktionerne fra de øvrige partier og fagbevægelsen har været blandede og ikke været lutter begejstring.

Læs på dr.dk: Jubel eller hovsaløsning: Sådan modtages ny pensionsaftale.

Dog retter aftalen op på nogle urimeligheder i den nuværende lovgivning og giver ældre medarbejdere bedre muligheder for tidligere tilbagetrækning på grund af nedslidning på jobbet på et mere klart grundlag end nu.

Seniorpension skal kunne tildeles borgere med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra en individuel konkret vurdering baseret på helbredsmæssige oplysninger og uafhængigt af økonomiske hensyn og geografi. I modsætning til nu, hvor tildelingen administreres meget forskelligt fra kommune til kommune. Men det er uklart, hvem der skal foretage denne vurdering: de praktiserende læger, arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) eller kommunernes lægekonsulenter?   

Seniorpension kan tildeles lønmodtagere, der har 6 år eller mindre til den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Fuldt indfaset i 2025 vil det omfatte cirka 17.000 personer. Udfordringen er, at mange kan være fysisk eller psykisk nedslidte længe inden, at de har 6 år tilbage til folkepension. Det var i øvrigt også udfordringen i Socialdemokratiets udspil til tidligere pension. Mange vil fortsat skulle tilbringe en del år i et arbejdsliv med daglige smerter; men den politiske aftale forsøger dog at tage lidt højde for det.

Uklarhed om sporskifteordning

En hurtigt arbejdende arbejdsgruppe skal se på erfaringerne med sporskifteordningen, der giver medarbejdere i nedslidningstruede brancher mulighed for job- eller -brancheskifte via blandt andet efter- og videreuddannelse. Sporskifteordningen omfatter stort set ingen af HK’s medlemmer, men sammen med FH vil vi se på, om nogle HK-grupper kan komme i betragtning. De eneste brancher, der aktuelt måske kan omfatte HK’ere, er dels serviceydelser i forbindelse med luftfart og dels politi, beredskab og fængsler. 

Forligspartierne er også enige om vigtigheden af at forebygge nedslidning og har derfor aftalt en ramme på 100 millioner kroner. årligt fra 2020 til at forebygge arbejdsbetingede skader og nedslidning. Rammen afsættes til at give fradrag til virksomheder med særlige forebyggelsesindsatser, og den nærmere udmøntning skal drøftes af forligskredsen. Om de offentlige arbejdspladser på nogen måde kan få del i disse midler er uklart, hvilket ellers ville være rimeligt med den voldsomme psykiske nedslidning af mange offentligt ansatte.

De næste skridt skal tages efter valget

Desuden har forligspartierne aftalt, at medarbejdere med nedsat arbejdsevne og under 6 år til folkepensionsalderen skal have bedre muligheder for at komme i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, så de kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. En udmærket lille regelforenkling, som nogle givetvis vil få glæde af.

Alt i alt rummer begge politiske aftaler nogle fremskridt, men de er til at overse. Vi må derfor i fagbevægelsen arbejde for, at politikerne i det nye folketing ved udmøntninger af hensigterne og ved finanslovsforhandlingerne bygger oven på disse mindre forbedringer, så de kun er første skridt på vejen henimod en markant forstærket arbejdsmiljøindsats. I indsatsen på arbejdspladserne skal enhver nok så lille forbedring også bruges til at sikre et bedre arbejdsmiljø. Det går langsomt, men dog fremad!

 

Lettere at få anerkendt arbejdsskader

Forebyggelse er vigtigt; men når arbejdsskaden er sket, kan man søge om at få anerkendt den som arbejdsulykke og om erstatning. Det har været en langsommelig og snørklet affære. Nu ser det dog ud til at lysne.
 
Beskæftigelsesministeren fremlagde i marts et forslag om ændring af loven om arbejdsskadesikring. Det imødekommer mange af fagbevægelsens kritikpunkter.
 
FH vurderer, at det vil få antallet af anerkendte arbejdsskader til at stige fra 50 til 80 procent og rette op på en uretfærdig praksis. Læs på fho.dk: Sejr for fagbevægelsen: Lettere at få anerkendt arbejdsskader