Velfærd er kommet meget i fokus. Venstre har lanceret et velfærdsløfte, der skal give velfærdsforbedringer for i alt 69 milliarder kroner frem til 2025. Om der reelt er tale om forbedringer i den størrelsesorden, har flere økonomer stillet spørgsmål ved. Andre har påpeget, at begrundelsen for nu at lempe på en stram økonomisk politik ikke holder.

Økonomer, også fra den borgerlige tænketank Cepos, afviser Lars Løkkes argument om, at regeringen har fået ryddet op efter en dårlig økonomi efterladt af den forrige regering. Budgetterne var i 2015 ikke kørt helt ud til kanten, som Løkke hævder. Argumentet bygger på, at Finansministeriet fejlagtigt havde forudsagt et budgetunderskud på 50 milliarder kroner på de offentlige finanser i 2016, der i virkeligheden endte med nogenlunde balance på den finansielle bundlinje. Så Danmark "på lidt længere sigt grundlæggende havde sunde offentlige finanser", som Cepos-økonom Mads Lundby Hansen sagde til Information 15. maj.

Nør Løkke-regeringen spændte livremmen ind, var det ikke for at rette op på en dårlig økonomi, men for at give økonomisk råderum til skattelettelser til gavn for primært de højere indkomster. Venstre gør da også i valgkampen opmærksom på de milliardstore skattelettelser, men taler ikke helt så højt om, at de er finansieret via lavere offentlig vækst og blandt andet omprioriteringsbidraget.

Ganske vist lanceres Velfærdsløftet, så det lyder som om, at det indebærer afskaffelse af omprioriteringsbidraget. Det er en sandhed med store modifikationer. Det handler alene om, at afskaffelsen af omprioriteringsbidraget inden for undervisning, uddannelse og kultur fremrykkes til at være allerede næste år i stedet for 2021 og ikke fjernes på andre områder. Om andre partier vil fjerne omprioriteringsbidraget på andre områder eller helt, som HK helst ser, er derimod uklart.

Socialdemokratiet havde ønsket at afskaffe omprioriteringsbidraget for Arbejdstilsynet (AT), men endte med at indgå en aftale om styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen, hvori AT får rettet delvist op på økonomien ved at få tildelt ekstra midler, som næsten modsvarer de besparelser, som omprioriteringsbidraget ellers ville have medført. Se mit tidligere blogindlæg To forlig om arbejdsmiljø: fremskridt uden de store ryk.

Ligesom Venstre vil Socialdemokratiet give flere penge til velfærd i hele Danmark, som det hedder i et valgoplæg. Partiet vil droppe omprioriteringsbidraget på uddannelser og via en velfærdslov sikre, at økonomien automatisk følger med, når der bliver flere børn og ældre. Dette løft af såkaldt kernevelfærd skal blandt andet finansieres af et loft over brugen af konsulenter i stat, regioner og kommuner, så der kan spares 3 milliarder kroner på den konto.

Færre af de alt for mange konsulenter vil være kærkomment, men vi savner mere konkrete tanker om, hvordan det i praksis skal gennemføres. Hvis bevillingerne blot nedskrives med det beløb, og pengene overføres til andre aktiviteter, er der tale om et omprioriteringsbidrag i ny forklædning og dermed mindst lige så meget pres og stress for offentligt ansatte som nu.

Læs også: I orden at bruge 8.582 årsværk på konsulenter?

I stedet for af konsulenter udefra skal opgaverne løses af medarbejdere i det offentlige. Socialdemokratiet peger ganske vist på, at der i det offentlige er kommet så mange akademikere, der kan løse konsulentopgaver lige så godt eller bedre end et konsulentfirma. Har socialdemokraterne helt glemt de mange HK’ere og andre fagprofessionelle, der med stor viden og erfaring kan bidrage til at udvikle den offentlige sektor?

Der er klart brug for velfærd i hele Danmark. Men det opnås ikke ved blot at afskaffe omprioriteringsbidraget på nogle områder. Det skal helt væk og erstattes af et opprioriteringsbidrag til at rette op på årelange besparelsers hærgen. Er der så råd til det? Ja absolut, hvis der ellers er politisk vilje.

Skat spiller en nøglerolle i finansiering af velfærd. En styrkelse af skatteforvaltningen med flere medarbejdere vil kunne sikre flere penge i statskassen. Det kan suppleres med at rulle Løkke-regeringens skattelettelser tilbage og øget beskatning af blandt andet finansielle transaktioner. Dertil kommer, at det ikke ser så dårligt ud for dansk økonomi, viser den seneste status fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Til Ugebrevet Mandag Morgen siger Mads Lundby Hansen oven i købet, at "Danmark har meget sunde offentlige finanser, og der er et stort råderum på cirka 45 milliarder kroner frem mod 2030". Det kan bruges til nye skattelettelser eller mere velfærd, lyder det fra Cepos-økonomen. Det kan også blandt andet bruges til at rette op på grønthøsterens besparelser. Valget er dit – på valgdagen 5. juni.