Vi går på sommerferie med en ny regering, der vil sætte en ny retfærdig retning for Danmark. Sådan hedder det i den ”politiske forståelse”, som den socialdemokratiske regering har aftalt med De Radikale, Enhedslisten og SF. Se den politiske aftale.

Den borgerlige opposition har været hurtige til at kritisere regeringsaftalen for at være uansvarlig og trække i den forkerte retning. Set med fagforeningsbriller kunne det friste til at mene, at så er regeringen og aftalen nok slet ikke så ringe endda! 

HK Stat har gennem mere end 10 år arbejdet for en styrkelse af skatteforvaltningen med et stærkt ønske om ansættelse af flere medarbejdere. De politiske vinde var allerede før valget begyndt at blæse i den retning med beslutning om tilførsel af flere ressourcer til et omstruktureret skattevæsen; men den vigtige kontrolfunktion var stort set ikke tiltænkt flere ressourcer.

Se mit blogindlæg: Folkemøde-debatter peger på nødvendig ny kurs

Ifølge regeringsaftalen ”er det en bunden opgave at genoprette og styrke skattevæsenet for at mindske skattegabet og øge tilliden til Skat som myndighed”. Det skal blandt andet ske ved at ansætte flere medarbejdere til skattekontrol – uden der dog er sat konkret antal på.

Hvad med omprioriteringsbidraget?

Én af HK Stats mærkesager ser altså ud til af blive opfyldt. En anden mærkesag er total afskaffelse af omprioriteringsbidraget, som aftalen desværre kun lægger op til delvist at fjerne, nemlig alene på uddannelsesområdet. Intet sted i aftalen en nævnes generel afskaffelse af omprioriteringsbidraget. Til gengæld tales der om, at for at finde finansiering til velfærdsløft, vil der ”løbende blive behov for at prioritere og tilvejebringe den nødvendige finansiering”. Hvad denne formulering konkret dækker over, kan der kun gættes om!

I tv har Mette Frederiksen sagt, at omprioritering blandt andet kan bestå i at bruge færre penge på eksterne konsulenter i det offentlige. Det er vi helt enige i – blot ikke i det argument, som Socialdemokratiet i et valgoplæg tidligere har anvendt: nemlig at der i det offentlige er kommet så mange akademikere, som kan løse konsulentopgaver lige så godt eller bedre end et konsulentfirma.

Se mit blogindlæg: Gyldne løfter og luftige påstande i valgkampen

Der er mange andre faggrupper i det offentlige, heriblandt HK’erne, med god viden og erfaring. I forhold til både kvalitet, effektivisering og finansiering vil der netop være gode takter i at bruge de rigtige faggrupper til de forskellige opgaver, så meget administrativt arbejde udføres af HK’ere i stedet for akademikere, politibetjente, sygeplejersker eller ledere. Det vil være en fornuftig omprioritering frem for den årlige 2 procent grønthøsterbesparelse, der betyder pres og stress med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mere sygefravær til følge, hvilket giver et negativt økonomisk udslag. Samfundsøkonomisk gavner det heller ikke, når omprioriteringsbidraget betyder længere sagsbehandlingstider og fyring af medarbejdere, der skal på dagpenge og i aktiveringsindsats.

Af mange årsager er der således god grund til at fortsætte kampen mod omprioriteringsbidraget og ved finanslovsforhandlingerne presse på for en afskaffelse. Ved finanslovsforhandlingerne skal der også presses på for at få udmøntet mange af hensigterne i regeringsaftalen. Af den fremgår, at arbejdsmiljøet skal styrkes ved at afsætte flere permanente midler til Arbejdstilsynet (AT), men ikke hvor mange. I HK og FH har kravet været 100 millioner kroner årligt mere til AT, hvilket alle 4 partier bag regeringsaftalen også tidligere har bakket op om. Ved indgåelsen i april af en politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats blev det til kun 65 millioner kroner, men med mulighed for, at partier senere hen kan aftale yderligere midler. Det sker forhåbentlig, når der til efteråret skal forhandles finanslov.

Se mit blogindlæg: To forlig om arbejdsmiljø fremskridt uden de store ryk

Håb for job og uddannelse

I regeringsaftalen lægges stor vægt på uddannelse, ikke mindst en styrkelse af folkeskolen, ligesom alle unge uanset bopæl skal have gode uddannelsesmuligheder. Derfor skal den nye regering lave en plan for bedre geografisk spredning til både velfærds- og ungdomsuddannelserne samt sikre fortsættelsen af ellers lukningstruede VUC’ere. Fint for både de unge og for sikring af HK-job på uddannelsesinstitutionerne.

Et af de centrale emner i regeringsaftalen er sikring af en grøn og bæredygtig fremtid, hvor ”Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling” for at modvirke klimaforandringerne. Det skal blandt andet ske gennem øgede midler til grøn forskning og demonstrationsprogrammer, hvilket må indebære ikke bare flere forskere, men også laboranter, it-folk og kontormedarbejdere til at understøtte forskernes virke. I det hele taget må gennemførelse af en kommende klimaplan med mange initiativer kaste jobs af sig også på HK-området, men også behov for ny, spændende kompetenceudvikling.

Efter- og videreuddannelse står dog kun nævnt sporadisk i regeringsaftalen, men der er også allerede et godt afsæt for en styrket efter- og videreuddannelsesindsats i trepartsaftalerne indgået for et par år siden, men stadig brug for flere midler. HK har beregnet, at kun 1,4 procent af de samlede uddannelsesomkostninger i Danmark går til efter- og videreuddannelse.

Ny modpart i OK-forhandlinger

Til gengæld lægges der op til betydelige ændringer af ledelsen af den offentlige sektor med henblik på større tillid og trivsel: ”En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution”. Det vil også være en ny regerings udgangspunkt, at ”den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt”, og at der overvejes indførelse af flerårige budgetter – en lille justering af budgetloven.

Desuden vil en ny regering styrke den danske arbejdsmarkedsmodel, hvilket skal ske ”i samarbejde med parterne samt ved at se på, hvordan de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag, så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog”. Hvad der gemmer sig bag disse ord, har vi endnu ikke fået løftet sløret for. Vi kan blot med en vis forbavselse konstatere, at regeringen er blevet udformet sådan, at overenskomstforhandlingerne ikke længere skal føres af finansministeren, men sammen med ansvaret for løn, pension, personale og ledelse overføres til skatteministeren!

Hvad den konstruktion betyder for Moderniseringsstyrelsen og de faglige organisationer, må vi nok med spænding vente på at få nærmere afklaret først efter sommerferien, da også det offentlige Danmark går i sommerdvale.