Et løft i velfærden er et afgørende mål for den nye regering, der gik til valg på at sikre velfærd og et mere retfærdigt Danmark. Og der trænger virkelig til et løft efter en årrække med en stram økonomisk politik, der har udsultet velfærden. Med både flere børn og ældre vil udfordringerne i de kommende år heller ikke blive mindre.

At tage pengene fra det i forvejen hårdt trængte administrative område er, hvad hvad den nye finansminister Nikolaj Wammen åbenbart vil. Som optakt til forhandlingerne med kommuner og regioner om næste års budget har han proklameret, at der skal flere penge ud i frontlinjen, "hvor patienterne" er, og bruges færre på administration.

”Man bruger rigtig mange penge på administration, og vi vil gerne have, at flere penge bruges i den borgernære service, og færre penge bruges på administration”, lyder hans melding via Ritzau 21. august

Tanken om at spare på administrationen er dog ikke ny – for 10 år siden som borgmester i Århus ville Wammen spare 50 millioner på den århusianske administration.

Den gang som nu er tanken lige tosset, selv om det umiddelbart kan virke fristende at spare på det administrative niveau til fordel for den såkaldt borgernære service. Gennem de senere år er der blevet effektiviseret og sparet gevaldigt på administrationen i både kommuner, regioner og staten. Yderligere besparelser vil blot betyde, at læger, lærere, forskere, dommere, politibetjente og andre faggrupper i endnu større omfang end i dag skal udføre administrative opgaver, som de hverken er uddannet til eller har lyst til. Det er ofte både dyrere og dårligere end at lade administrativt uddannede lave administrativt arbejde.

Økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner vil blive kædet sammen med finanslovsforhandlingerne, hvor finansministeren samlet vil "prioritere at ansætte mere personale til pleje, omsorg og nærvær". Flere medarbejdere på det område er der klart brug for; men skal den nødvendige tilførsel af ressourcer ske ved helt eller delvist at fastholde omprioriteringsbidraget i staten?

Der er i hvert fald uklarhed om, i hvilket omfang den socialdemokratiske regering vil fjerne omprioriteringsbidraget. I det forståelsespapir, som regeringen har skrevet sammen med SF, Enhedslisten og Radikale, er fjernelse af omprioriteringsbidraget kun udtrykkeligt nævnt på uddannelsesområdet.

Læs mit blogindlæg: Nye muligheder med ny regering 

Om den nye regering i lighed med den forrige regering også vil afskaffe omprioriteringsbidraget på kulturområdet, er der opstået tvivl om. Kulturminister Joy Mogensen har angiveligt på et lukket møde forberedt kulturlivet på, at omprioriteringsbidraget fortsætter og til Politiken udtalt, at regeringen er ved at se på Danmarks samlede økonomi, ”hvor også omprioriteringsbidraget indgår”. 

En videreførelse af omprioriteringsbidraget vil gøre rigtig ondt på statsligt finansierede teatre, museer og biblioteker. Det Kongelige Bibliotek vil både skulle skære ned i indkøb af materialer og igen fyre medarbejdere, har direktør Svend Larsen advaret om. Mange andre statslige institutioner og myndigheder vil også skulle reducere antallet af medarbejdere med længere sagsbehandlingstider og dårligere betjening af borgerne til følge, hvis forståelsespapirets formulering om, at der vil "løbende blive behov for at prioritere og tilvejebringe den nødvendige finansiering" betyder, at omprioriteringsbidraget stort set fortsætter.

Det kan ikke opvejes af, at nogle områder som fx skatteforvaltningen og Arbejdstilsynet får tilført flere midler til personale, hvis omprioriteringsbidraget hen ad vejen udhuler bevillingerne. Heller ikke af, at regeringen vil nedbringe brugen af eksterne konsulenter, hvilket i sig selv er fornuftigt nok, men kun i et vist omfang bringer penge til veje. For konsulentopgaverne skal jo så udføres af medarbejdere i de offentlige institutioner, selv om det vil være billigere end de dyre konsulenthuse.

Med et - ifølge regeringens kasseeftersyn - hul i de offentlige finanser på 3,5 milliarder kroner i 2020 og behov for flere ressourcer til velfærd skal der naturligvis gøres noget. Men en snuptagsløsning med at skære i administrationen batter ikke meget og klares ikke bare ved digitalisering, hvilket bl.a. inddrivelsessystemet EFI i det tidligere Skat og Sundhedsplatformen vidner om. I stedet handler det om at se på, hvordan offentlig administration kan effektiviseres ved inddragelse af medarbejderne og ved at finde den rette medarbejdersammensætning ud fra LEON-princippet – Lavest Effektive OmkostningsNiveau.

I stedet for at ansætte AC’ere til at lave HK-arbejde, så lad HK’erne arbejde med det, de er uddannet og gode til. I staten er antallet af akademikere steget med 61 procent de seneste 10 år, og gennemsnitslønnen for en akademiker er 53 procent højere end for en HK’er. Så hvis ikke mindst de 4.000 akademisk uddannede, der er ansat i HK-jobs i staten, med tiden blev erstattet af HK’ere ville der både kunne spares på lønudgifterne og være mere valuta for pengene.

Læs også: Peter Raben: Man bliver jo ikke lokofører af at køre meget i tog 

Forhåbentlig indgår den slags overvejelser også i forhandlingerne om økonomiaftale og finanslov, så vi ikke ender med kortsigtede løsninger baseret på, at nogle personalegrupper skal betale for udvidelsen af andre med det samlede resultat, at der ikke bliver et ordentligt velfærdsløft.