greta thunberg

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg igangsatte skolestrejker for klimaet i august 2018. Siden har de bredt sig til mange lande. Foto: Mostphoto.

Klimakrisen er kommet på dagsordenen kloden rundt. Millioner af unge har demonstreret med krav om at gøre noget alvorligt ved klimaudfordringerne. FN har holdt et særligt klimatopmøde med deltagelse af hele 4 danske ministre med Mette Frederiksen i spidsen. I Danmark har ikke blot regeringen med sine støttepartier meget ambitiøst besluttet at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, men næsten alle partierne i Folketinget profilerer sig nu også som grønne – senest Dansk Folkeparti.

Erhvervslivet hopper også med på den grønne vogn. Dansk Industri (DI) har lanceret en omfattende plan med 150 forslag til nedbringelse af CO2-udledningen, mens pensionsselskaberne frem mod 2030 vil investere cirka 350 milliarder kroner i grøn omstilling frem mod 2030.    

Fagbevægelsen er også med på den grønne bølge. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har for nylig holdt en større konference med deltagere fra alle fagforbundene i FH om FN's 17 verdensmål  med vægt på klimaindsatsen. Hovedbestyrelsen i HK har ligeledes haft en første drøftelse af HK’s initiativer på feltet, hvilket også var et af temaerne for den årlige uddannelses- og beskæftigelseskonference for de repræsentanter, som HK har i bestyrelser og uddannelsesudvalg på erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler og i de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).

HK er også sammen med en række andre fagforbund og miljøorganisationer gået med i initiativet Broen til fremtiden – Alliance for en grøn og retfærdig omstilling. Også den europæiske fagbevægelse engagerer sig i klimakampen.

Det er da også på tide, at fagbevægelsen er kommet på banen, vil nogle sikkert mene. Andre vil måske advare mod klimahysteri og spørge, hvorfor det er et anliggende for HK og fagbevægelsen.  

Men der er gode grunde til at tage klimaspørgsmålet op. Klimaforandringerne truer vores og hele klodens fremtid. Det viser billeder af døende gletsjere i Schweiz og Island, smeltende indlandsis på Grønland, voldsomme orkaner og oversvømmelser, hedebølger og tørker, der kan betyde sult, nød og flygtningestrømme. Forskere advarer om, at vi er langt fra at nå de klimamål, der er besluttet af alle verdens lande i Paris-aftalen, ja nærmest går den forkerte vej på mange parametre. Så alene derfor er der god grund en bred indsats i klimakampen.

For fagbevægelsen og dens medlemmer er der desuden det gode i det dårlige, at der kan være mange jobs og uddannelsesmuligheder i en storstilet klimaindsats – også for HK’ere. Regeringen vil bruge 1 milliard kroner til klimaforskning, og andre opfordrer til at afsætte endnu flere midler. En markant øget forskning vil også give jobs til laboranter, it-medarbejdere og administrative medarbejdere til at understøtte forskernes virke.

Mange HK’ere er ansat i logistik- og indkøbsfunktioner, hvor bæredygtighed vil være et centralt element, ligesom bæredygtighed også vil være vigtigt for forbrugerne både ved indkøb af dagligvarer og anskaffelse af forbrugsgoder. Derfor er der også behov for at klæde HK’erne godt på til en ny rolle som en faggruppe, der har godt kendskab til og kan vejlede om, hvordan virksomheder, offentlige institutioner, borgere og forbrugere kan handle klimaansvarligt.

Vi skal kunne håndtere data og lave beregninger på, hvad der klimamæssigt er fornuftige løsninger både ved udvikling af nye produkter og i den daglige drift samt forstå såvel som i praksis mestre cirkulær økonomi med genanvendelse som omdrejningspunkt.

Allerede for 2-3 år siden blev der i HK arbejdet med tanken om at udvikle en uddannelse til ressourceøkonom; men da var tiden endnu ikke moden. Det er den nok ved at være nu. En spændende udfordring bliver at gøre både grunduddannelser og efter- og videreuddannelse inden for HK-fagene grønne, så vi kan efterkomme den efterspørgsel, som samfundet har på medarbejdere med klimakompetencer – og også gøre en uddannelse på HK-området attraktiv for de mange klimabevidste unge.

Der kan være mange gode jobs i en målrettet klimaindsats, som vi i sin tid så det, da Danmark havde førertrøjen på inden for vindkraft. DI kalkulerer i sin klimaplan med at kunne bringe 120.000 flere personer i beskæftigelse, hvilket dog lyder for godt til at være sandt – og hel reelt er det da heller ikke.

For under et grønt dække trækker DI nogle af sine gamle travere af stalden og forudsætter som krav, at beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft sænkes fra 427.000 kroner til 325.000 kroner, og at også faglært arbejdskraft fra udlandet skal kunne hentes til Danmark – med andre ord en åbning for løndumping. Samtidig skal finansieringen af klimaplanen ske ved besparelser på 20 milliarder kroner i den offentlige sektor og stramninger af kontanthjælpen, mens topskatten derimod skal lettes. Som formanden for FH, Lizette Risgaard, skriver i sin blog, er det en hel forkert vej at gå.

Klimaindsatsen skal ikke misbruges til helt andre formål, men holdes på rette spor, så vi både sikrer jobs og dermed velfærd, men ikke mindst får vendt udviklingen og sikret en klode, vi fortsat kan bo på. Vi skal for at genbruge et gammelt slogan tænke globalt og handle lokalt.