Samarbejdsudvalgene i staten har rund fødselsdag. Der har været samarbejdsudvalg på statslige arbejdspladser i 70 år, hvilket Samarbejdssekretariatet markerede med et debatarrangement for nylig på Panuminstituttet på Københavns Universitet.

På programmet for de fremmødte tillidsvalgte og ledere var en paneldebat mellem to formænd og to næstformænd fra samarbejdsudvalg på fire forskellige statsinstitutioner med det formål at belyse, hvad der kan befordre et godt, værdiskabende samarbejde. Alle debattører var enige om, at tillid, anerkendelse og respekt er afgørende forudsætninger for et vellykket samarbejde. Information og inddragelse i rette tid blev også påpeget som vigtigt.

Hvis der ikke er reel vilje fra ledelsen til at lytte og inddrage medarbejderne, vil det give en negativ reaktion fra medarbejderne – for tryk avler modtryk, som én af næstformændene sagde. Og interessemodsætninger skulle ifølge én af formændene anerkendes, men håndteres gennem god information og inddragelse.   

Også de centrale overenskomstparter, CFU og den nye Medarbejder- og kompetencestyrelse indgik i paneldebatten. Styrelsens konstituerede direktør Linda Nordstrøm Nissen understregede, at man ikke kan regulere sig til godt samarbejde. Og netop tillid er ganske rigtigt ikke noget, der kan besluttes, men kun noget, der kan opnås.

Selv om situationen er meget forskellig på de statslige arbejdspladser i forhold til samarbejdsrelationerne, er der ingen tvivl om, at tillidsbarometeret ikke har stået højt alle steder.

Nok er nok, var sloganet ved OK18 og udtrykte, at mange statsansatte følte sig virkelig pressede og frustrerede. Årsagerne var flere: både politisk, centralt fra udstukne besparelser, omstruktureringer og flytninger, men også lokale lederes beslutninger om forringelser af medarbejdernes vilkår ved eksempelvis afskaffelse af kutymefridage mellem jul og nytår, tvungen ferielukning på bestemte dage og indskrænkning af tillidsvalgtes tid til at udføre hvervet. Samt truslen om at fjerne den betalte spisepause.

Dertil kom, at gennemførelsen af såvel centralt som lokalt besluttede tiltag ikke altid blev gennemført særlig elegant og ikke altid med særlig god orientering og inddragelse af medarbejderne. En klassisk fadæse var, da medarbejdere på Statens Seruminstitut på Politikens hjemmeside om aftenen eller om morgenen på vej til arbejde på avisens lysavis på Rådhuspladsen kunne læse, at en del af virksomheden skulle privatiseres – uden intern forhåndsinformation herom.

Dårligt håndterede fyringer, flytninger og forandringer giver mistrivsel og mistillid, selv om de enkelte ledelser også har været pressede af snævre økonomiske rammer og politiske beslutninger, der ikke altid var særlig gennemtænkte eller grundigt analyserede.

Desuden en regering med en innovationsminister, der ofte blev opfattet som arrogant og uforstående over for de offentligt ansattes pressede hverdag og nærmest manisk krævede stadig mere effektivisering – køre længere på literen! Dertil kom en Moderniseringsstyrelse og en række HR-afdelinger, der oplevedes som rene paragrafryttere og en så indskrænkende fortolkning af regler og aftaler som muligt.

Nu har vi fået et nyt folketing, en ny regering og en ny styrelse – og dermed muligheden for en ny og bedre kurs. Den ansvarlige minister, Morten Bødskov, har gjort tillid og respekt til nøgleord for de kommende overenskomstforhandlinger og for Medarbejder- og kompetencestyrelsen. Det lyder lovende, men pæne hensigtserklæringer fra toppen nytter ikke meget, hvis de ikke bundfælder sig og forankres lokalt.

Trykprøven frem til OK21 bliver derfor, om de enkelte samarbejdsudvalg virkelig lever op til at skabe værdi gennem tillid, anerkendelse og respekt.