ved kassen

Ledige akademikere skal ikke være for fine til at tage et job som kasseassistent. Sådan lyder budskabet fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard foranlediget af, at næsten nyuddannede 7.000 akademikere står uden job.

Ministerens udmelding har skabt debat. Ikke uventet har reaktionen været skarp og afvisende fra de akademiske fagforeninger med AC-formand Lars Qvistgaard i spidsen. Han synes ikke, at højtuddannede skal tvinges til at tage et ufaglært job i Netto. I modsætning hertil mener Hummelgaard, at et sådant job kan være med til at kvalificere én og give læring. Man skal som akademiker ikke føle sig bedre og mere værd end dem, der sidder ved kassen hele dagen, siger han til Berlingske.

Blandt flere andre er Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen helt enig i, at en nyuddannet akademiker ikke skal føle sig for fin til at sidde ved kassen, men må leve med ikke at få drømmejobbet første gang. Det samme må sikkert også en del andre uanset uddannelse og fag. Alt for stor kræsenhed i forhold til at tage et job er heller ikke rimeligt, især hvis nogle faggrupper har lov til at være mere kræsne end andre. Men problemstillingen er bare ikke helt så enkel. Helt overordnet og principielt kan der lure en risiko for, at krav om et udvidet jobsøgningsfelt bliver en glidebane i retning af, at alle ledige skal til at søge job meget bredere og langt fra det felt, som de har uddannet sig til og mange også arbejdet inden for.

Flertallet på arbejdsmarkedet har i dag en faglig orienteret uddannelse som jobmæssigt afsæt, hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse – og har ofte også efter- og videreuddannet sig med udgangspunkt heri. Motivationen for efter pres at tage et job på et helt andet felt vil derfor sjældent være stor, men kan også samfundsøkonomisk være tvivlsom. I både Sydeuropa og USA har vi set, at ikke blot universitetsuddannede, men også mange faglærte er endt i lavtlønnede, ufaglærte servicejobs.

Et andet aspekt er, om ledige akademikere fortrænger andre, der har lige så meget brug for et job som butiksassistent og måske er uddannet til det eller kunne tænke sig at tage en butiksuddannelse. Ganske vist byder både Salling Group og Coop de ledige akademikere velkomne med åbne arme med den begrundelse, at det er svært at skaffe arbejdskraft. Men det kunne jo skyldes løn- og arbejdsforhold i branchen. Det kan være svært at få et fuldtidsjob, og de lange åbningstider kan være svære at forene med familie- og fritidsliv, ligesom butikkerne ofte foretrækker ungarbejdere og personer i jobtilskudsordninger, som de to nævnte koncerner flittigt benytter sig af.

Læs også: HK Handel: Udsigtsløst at sende ledige i praktik i detailbranchen

At ledighed blandt nyuddannede akademikere fortrænger HK'ere ser vi på en række statslige arbejdspladser, såvel styrelser som uddannelsesinstitutioner. Det sker ofte, at genbesættelse af en ledig HK-stilling sker med en akademiker, der udfører de samme opgaver som forgængeren, men hen ad vejen forsøger at trække flere akademisk lignende opgaver til sig eller bruger stillingen som afsæt for at søge en akademikerstilling.

Flere akademiske fagforeninger anbefaler på blandt andet deres hjemmesider ledige medlemmer at søge HK-jobs, samtidig med at mange chefer ofte foretrækker at ansætte en akademiker som dem selv. På den måde sker der gradvist en fortrængning af HK'ere og en akademisering, der rækker langt ud over, hvad et mere kompliceret samfund nødvendiggør i den offentlige forvaltning.

Antallet af akademikere i staten er mere end fordoblet i løbet af de seneste 10 år, og hvert 7. HK-kontorjob er besat med en akademiker.

Læs også: Nyt studie: HK-universiteter er blevet til Djøf-universiteter

Se debatoplæg fra Folkemødet 2019: Kør længere på literen med HK Lille pdf symbol

Hvis jobsøgningskravet til ledige akademikere skærpes, kunne en konsekvens heraf være, at de i endnu større grad vil gå efter administrative HK-jobs og dermed forstærke det, som tidligere blev kaldt gøgeungeeffekten. Fordi en del nok vil regne det for lidt finere at sidde ved et skrivebord end ved en udgangskasse. For selvom det er rent og skært HK-arbejde og ofte lønnet efter HK-overenskomst, kan man bedre føle sig som akademiker, aspirere til at blive det også i praksis og forblive i sin akademiske fagforening, selv om man burde være medlem af HK.

Ifølge dagpengereglerne skal ledige være både geografisk og fagligt mobile samt søge job, de kan bestride. Og en del statslige arbejdsgivere mener åbenbart, at en universitetsuddannet godt kan bestride et administrativt job, der ellers baserer sig på en kontoruddannelse. Det betyder tilsyneladende ikke så meget at have de rette faglige kompetencer!

Der er ikke i sig selv noget galt i, at en akademiker på et tidspunkt vælger at satse på et HK-job, hvis det af den ene eller anden årsag giver mening med et sporskifte. Vi ser flere eksempler på, at akademikere går i gang med en uddannelse som kontorelev, administrationsbachelor eller laborant. Selv om det kan opfattes som samfundsøkonomisk spild, er det for både samfundet og den enkelte bedre, hvis det faktisk fører til et fast og godt arbejde frem for mange løse jobs, som flere og flere akademikere ender i.

Men korte ansættelser af akademikere i HK-jobs på vej til og med håb om et akademisk job er ikke nogen god løsning. Den er derimod at sikre flere ordinære jobs til dem, der er uddannet til at udføre de pågældende jobs, fordi de har de rette faglige kvalifikationer og erfaringer samt lyst til at udvikle sig videre inden for faget.

Om der så uddannes det rigtige antal og den rigtige type akademikere er en anden og også spændende diskussion.