Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er formålet med 20 anbefalinger fra Seniortænketanken til fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet – også ud over den gradvist stigende pensionsalder.

Anbefalingerne er fordelt på 3 sigtelinjer, hvoraf den første går på, at der på arbejdspladserne skal tænkes nyt og indgås aftaler om bedre fastholdelse af seniorer. Ledere skal tale med seniormedarbejdere om, hvad der kan få dem til at blive i job.

Allerede i dag bliver stadig flere lidt længere på arbejdsmarkedet, så gennemsnitsalderen for tilbagetrækning i dag er på 66 år. Skal flere blive endnu længere, må det gøres mere attraktivt at fortsætte med at arbejde. Derfor skal der, som én af anbefalingerne siger, ses på arbejdsmiljøet og satses på en forebyggende indsats. Forskning viser, at vi med årene belastes mere i vores arbejde i takt med den aldring, der sker af kroppen. Musklerne svækkes gradvist med alderen på grund af tab af muskelmasse, som kan sætte ind allerede i 30 års alderen og tager fart efter de 60 år.

Seniortænketanken anbefaler, at der som pilotforsøg iværksættes dialog og arbejdsmiljøvejledning i en afgrænset gruppe virksomheder i udsatte brancher; men det store i arbejdsmiljømæssige sammenhænge ofte diskuterede spørgsmål er, hvilke brancher der opfattes som udsatte. For fysisk og ikke mindst psykisk nedslidning finder ikke kun sted i brancher med hårdt og tungt fysisk arbejde, men også inden for HK-området.

Forskning viser ligesom en undersøgelse lavet i forbindelse med tænketankens arbejde, at næsten hver anden med kontorarbejde oplever gener og smerter som følge af ensidigt, stillesiddende arbejde. En undersøgelse blandt medlemmer af HK Stat viser samme billede, og at knap halvdelen af disse tager smertestillende medicin for at klare arbejdet. Hver tredje føler sig også psykisk belastet på grund af arbejdspres, dårlig ledelse og forandringer, hvilket jeg også ofte hører som hovedproblemerne, når jeg taler med tillidsvalgte på arbejdspladserne. Ifølge en undersøgelse blandt HK-medlemmer på flytningsberørte statslige arbejdspladser oplever hver anden af disse stigende arbejdspres, og 3 ud af 4 er nødt til at holde et højt arbejdstempo.

Læs mit blogindlæg: På piller for at klare jobbet

Det står med andre ord ret sløjt til med arbejdsforholdene på de statslige arbejdspladser, hvor tempoet konstant skrues op i effektiviseringens navn – vi skal køre længere på literen. Kutymefridage og pauser bliver inddraget, og der strammes i det hele taget op på det, som kaldes arbejdsgiverbetalt frihed, men blot har været små åndehuller i en travl hverdag – beskedne goder, der forbedrede trivslen og snarere fremmede produktiviteten frem for hæmmede den.

Seniorer ansat i staten har i modsætning til kommunalt ansatte ikke krav på seniordage, men har mulighed for at indgå aftale om seniorordning herunder retræte, deltid eller betalt frihed. Sådanne aftaler er de statslige arbejdsgivere dog ret nærige med at indgå.

Staten som arbejdsgiver burde ellers gå i spidsen med at gøre det attraktivt at blive længere i tjenesten, men har endda ofte brilleret med at være hurtig til at skille sig af med ældre medarbejdere. Besparelser og flytninger presser en del ældre til at holde op før tid, ligesom seniorer afskediges uden at tage hensyn til, at de har sværere ved at finde nyt job.

Det offentlige burde i stedet vise vejen og ikke ty til den nemme løsning at skille sig af med seniorerne, men også blive bedre til at ansætte seniorer, så de kommer lige så hurtigt tilbage i job som andre grupper ledige, som det hedder i den anden af Seniortænketankens sigtelinjer. 

Uanset arbejdsgivernes råb om mangel på arbejdskraft er virkeligheden, at ældre ledige har meget svært ved at få nyt job både i det private og det offentlige. Selv en nok så intensiv jobjagt er ofte lang, træls og forgæves, viser en undersøgelse lavet af Epinion for FH. 82 procent af seniorerne svarer i undersøgelsen, at det er svært at finde job, hvilket kun 64 procent af de 30-49-årige svarer. Mens knap 6 ud af 10 ledige mellem 40 og 49 år er i beskæftigelse igen efter et år, er det ikke en gang 4 ud af 10 ledige over 60 år.

Tænketankens anbefalinger i sigtelinje 2 går på, hvad a-kasser, jobcentre, regionale arbejdsmarkedsråd og andre instanser kan gøre for at fremme seniorers muligheder for at finde job. Sigtelinje 3 går på at gøre det nemmere at gennemskue fordelene ved at udskyde tilbagetrækning med blandt andet mere målrettet information og vejledning fra pensionsselskaberne.

Alt det kan være udmærkede understøttende funktioner. Det afgørende er dog, om arbejdsgiverne viser reel vilje til at fastholde seniorerne og åbne døren for seniorer, der er ledige i stedet for at sige ét og gøre noget andet. Uden aktivt medspil fra arbejdsgiverne bliver al snak om senere tilbagetrækning og højere pensionsalder hul og kan kun betegnes som hykleriets triumf.