Mens et nyt år er begyndt, kan vi se tilbage på et år, hvor der i medierne tegnede sig et billede af, at der er noget råddent i den danske stat. Svig, svindel og svigt kom for en dag flere steder i det offentlige.

En økonomimedarbejder på Sygehus Lillebælt er anklaget for svindel for mellem 1 og 1½ million kroner. En leder i en børnehave på Frederiksberg er fyret for som konsulent at have ansat sin forlovede, der kom med på studietur til Italien. Mest fokus kom der på hele fire sager på statens område – i Skat, Socialstyrelsen, Statens Seruminstitut og Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES). Masser af omtale i mange medier, der til tider gik i selvsving, så man kunne få indtryk af, at snyd og bedrag er hverdagskost i den offentlige sektor i det ellers så korruptionsfrie Danmark.

Så galt står det langt fra til. Det er få enkeltsager, der tilfældigvis tidsmæssigt er faldet sammen og drejer sig om ganske få personer ud af over 700.000 offentligt ansatte. Ligesom der i det private erhvervsliv også kan være enkelte brodne kar, som svindler i større eller mindre skala. Ifølge en stikprøve lavet for DR viser en gennemgang af 310.000 firmaers årsrapporter, at der i mindst 100 af disse omtales svindel og bedrag i perioden 2012 til 2019. Mange svindelsager i private virksomheder omtales dog hverken i årsrapporter eller kommer til pressens kendskab, da sager i følge Dansk Erhvervs vurdering ofte klares internt – med risiko for at svindleren kan fortsætte sin kriminelle adfærd i et nyt job andetsteds.

I nogle af sagerne fra det offentlige er medarbejdere i private virksomheder involveret som leverandører af tvivlsomme ordrer som i sagen fra FES eller ved bestikkelse, som det er tilfældet i den et par år gamle sag, der aktuelt behandles i retten med en forvaltningschef i Aarhus Kommune på anklagebænken. Der har også været sager inden for de seneste år, hvor både medarbejdere i private it-firmaer og offentligt ansatte er blevet dømt for at give og modtage bestikkelse.

Uanset om svindel foregår i det offentlige eller private, skal det afdækkes og allerhelst forebygges. Derfor er det nødvendigt at se på, om det er blevet for nemt at svindle – er reglerne for lempelige og kontrollen for svag? På nogle områder er det klart tilfældet. Jyske Banks direktør Anders Dam har således kraftigt kritiseret, at den tvungne revisorpligt er afskaffet. Det har gjort systematisk svindel via blandt andet momskarruseller meget nemmere, når samtidigt skattemyndighedernes kontrol med virksomhederne på grund af besparelser er skåret ned, så der i gennemsnit er 30 år i mellem, at en virksomhed kontrolleres.

Læs mit blogindlæg: Folkemøde-debatter peger på nødvendig ny kurs

Begrænset eller bortskåret kontrol internt er også medvirkende årsag til noget af svindelen i staten. Forsvarets Interne Revision (FIR) havde således i flere omgange peget på en utilstrækkelig kontrol i FES, især den manglende funktionsadskillelse også kaldet de fire øjnes princip, der indebærer, at mindst to medarbejdere er inde over hvert indkøb. Forsvarets ledelse havde bevidst fravalgt funktionsadskillelsen på nogle områder af ressourcemæssige årsager. Så måske ikke så sært, at Rigsrevisionen ved en stikprøvekontrol fandt fejl i 54 ud af 64 indkøb foretaget af FES i 2018 med politianmeldelse af to ansatte til følge. 

Også i Skat blev der sparet på den interne kontrol med den begrundelse, at når der skulle spares, måtte det ikke gå ud over de kunderelaterede processer, men ved at skære i den interne revision. Ifølge professor ved CBS Peter Skærbæk er den interne revision i Skat efter pres fra Finansministeriet blevet systematisk svækket, så Rigsrevisionen i 2016 lukkede nogle og reducerede andre af de interne revisioner i Skat og alene baserede sig på sine egne revisorer. Den interne revision havde ellers tidligere haft kik på nogle af de forhold, der siden hen udviklede sig til skandaler.

Problemet er ifølge professoren, at nok havde Rigsrevisionen i både sagerne i FES, i Skat og også i Socialstyrelsen fat om en del af, hvad der var galt; men der bliver ikke handlet på det. I sagen om svindel i Socialstyrelsen havde alarmklokkerne netop lydt flere gange uden nogen reaktion. Hele 13 såkaldte kontrolsvagheder blev der i årevis ikke grebet ind over for. Så i kombination med personalebesparelser, flytning og et problembehæftet it-system kunne svindelen fortsætte, indtil henvendelser udefra gav opmærksomhed på, at noget vist var galt!

I Skat var der fra medarbejdere og mellemledere opad i systemet gjort opmærksom på problematiske forhold uden handling fra ledelsens side. I både Socialstyrelsen og Skat var den manglende funktionsadskillelse kernepunktet, ligesom det ser ud til at være tilfældet i 6 andre statsinstitutioner ifølge Rigsrevisionens gennemgang af statens regnskaber siden 2012. Der er ikke konstateret svindel, men har været unødig nem mulighed for det.

Mangelfuld kontrol og laden stå til over for alarmsignaler er et alvorligt ledelsessvigt, der også kan sætte institutionerne og deres medarbejdere i et dårligt lys og sammen med ledelsessvigt i andre skandaler som blandt andet EFI og Sundhedsplatformen påvirke borgernes tillid til det offentlige. Og skabe undren, når svigt sjældent påvirker ledernes bonus – eller ministre stilles til ansvar. Derfor bør de rette stå til regnskab, og ikke mindst må der justeres, så uregelmæssigheder straks fanges op, hvad end årsagen er sjusk eller svig.

Det er derfor godt, at statsrevisorerne nu får iværksat en tværgående undersøgelse af statens forretningsgange og interne kontroller, så de kan rettes op. Men samtidigt er det vigtigt at få gjort op med tankegangen om, at administration kan man altid spare på blandt andet ved at reducere kontrollen med argumentet, at den er ressourcetung. Som direktør i DMI Marianne Thyrring påpegede i Altinget.dk, er der grænser for, hvor tyndt de administrative ressourcer kan smøres ud og karakteristisk, at i de omtalte sager har medarbejderne været meget alene med opgaverne. 

Det er dyre lærepenge at spare på kontrollen, så de få med en anløben moral fristes over evne. Det betyder ikke, at meget strengere kontrol alene er løsningen, men snarere at de allerede eksisterende procedurer faktisk følges, herunder de fire øjnes princip. Der skal være såvel de nødvendige ressourcer som en høj etik og moral forankret i en tillidsbaseret kultur. Så en fornuftig blanding af tillid og kontrol er nødvendig af hensyn til det meget store flertal af både offentligt og privatansatte, der ikke snyder og bedrager. Og for at bevare den store tillid, som de fleste danskere har til den offentlige sektor.