Det går godt med beskæftigelsen i Danmark – sådan da. Beskæftigelsen er stigende og nærmest rekordhøj. Siden 2013 er der skabt 1/4 million flere jobs; men hver 10. af disse er deltidsjobs, som ikke udføres af studerende eller fleksjobbere. Faktisk er væksten i jobs på under 20 timer ugentlig steget mere end i fuldtidsjobs, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er en del af forklaringen på, at arbejdsløsheden stort set ikke er faldet, men igennem flere år har været på lidt over 100.000 registrerede ledige og har for en del af disse bidt sig fast som langtidsledighed med risiko for at falde ud af dagpengesystemet.

Ledighed betyder ikke blot tab af job og arbejdsfællesskab, men er også en alvorlig økonomisk udfordring. Ganske vist har HK og flere andre forbund indført lønforsikring, der kompenserer for op til 80 procent af løntabet, men kun de første 6 måneders ledighed. Derefter er der alene dagpenge tilbage, og hovedparten af lønmodtagerne har ikke en lønforsikring.

Dagpengene er efterhånden hverken til at leve eller dø for, da de over en årrække er blevet udhulet. Dagpengene er ganske vist i år steget med 217 kroner om måneden til 19.083 kroner før skat. Men de skulle være steget med 358 kroner om måneden ifølge beregninger fra 3F. Som fuldtidsledig i hele 2020 vil man samlet miste 1.700 kroner i 2020, og frem til 2023 vil den manglende regulering være på cirka 7.000 kroner.

Udhulingen af dagpengeniveauet er sket over 25 år. Kompensationsgraden ved ledighed målt som rådighedsbeløb er ifølge FH faldet fra 71 procent i midten af 1990'erne til 62 procent i dag og skønnet 58 procent i 2023. Der er dog stor forskel mellem faggrupperne. Tabet er større for nogle end for andre. Mens en gennemsnitlig arbejder mister 1/3 af sit rådighedsbeløb, mister en HK'er gennemsnitligt halvdelen af rådighedsbeløbet.       

En meget anstrengt økonomi bliver derfor følgen af arbejdsløshed, hvis afslag på afslag følger selv den mest intense jobsøgning. Det mærker ikke mindst ledige seniorer, der har meget sværere ved at finde nyt job end de yngre. Mens knap 6 ud af 10 ledige mellem 40 og 49 år er i beskæftigelse igen efter et år, er det ikke en gang 4 ud af 10 ledige over 60 år. Det viser en undersøgelse lavet for FH, ifølge hvilken også 82 procent af seniorerne finder det svært at finde job. Som det lød i en sang af Niels Skousen fra 1980'erne: Vi vil hellere have en lidt yngre mand! Samme sang lyder fortsat – blot med nyt omkvæd: Vi er et ungt team!!

Selv som ung skal man heller ikke være for sikker på at få job. En del unge døjer med at finde praktikplads eller et job efter elevtid eller uddannelse. De risikerer aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet i fast, ordinært job. For de ældre kan det betyde, at de ryger ud af arbejdsmarkedet før tid og havner i et stort sort hul, hvor de efter 2 år på dagpenge hverken kan få kontanthjælp eller pension. I løbet af de sidste 2 år er over 1.000 ledige HK-medlemmer faldet ud af dagpengesystemet. Det vides ikke, hvad der videre er sket med dem og med den 1/4 af også andre a-kassers 60-64-årige, der har mistet retten til dagpenge.

Et sådant økonomisk ingenmandsland kan føre lige lukt til en økonomisk og social deroute, hvilket stemmer meget dårligt med regeringens motto om at sætte velfærd først. Samtidigt mister dagpengesystemet legitimitet: Hvorfor betale til noget, der giver så lidt i så kort tid?

Derfor har HK, 3F, FOA og FH forsøgt at råbe regeringen op om dagpengeudhulingen, men ikke mødt megen lydhørhed. Med en del uld i mund har svaret været, at der er andre og højere prioriterede store udgiftsposter, nemlig minimumsnormeringer, tidligere tilbagetrækning og klimalov. Regeringen har ellers understreget, at klimatiltag ikke må øge den sociale ulighed formodentlig belært af de gule vestes oprør i Frankrig.

Læs også på fho.dk: Lizette Risgaard: En udhuling af dagpengene er en udhuling af selve flexicurity 

Derfor klinger det hult, når politikerne ikke vil rette op på et stærkt forringet dagpengesystem, som ikke giver den sikkerhed, der ellers skulle indgå i den så højt besungne flexicurity på det danske arbejdsmarked. Så økonomisk uoverstigeligt er det heller ikke med en genopretning. Statens udgifter til dagpenge er på grund af stramninger af dagpengereglerne og højere a-kassekontingent 3 gange mindre i dag end i 1995 – et fald på 15 milliarder kroner. A-kassemedlemmerne betaler over 30 procent mere og finansierer i dag selv en stor del af dagpengesystemet.

I en tid, hvor statsfinanserne har det rigtig godt, bør der være råd til at forhøje dagpengesatserne og lempe på de meget stramme regler, så ledige ikke ender i økonomisk ruin. Hvis jobmarkedet ikke står til rådighed for alle og dermed ikke lever op til den grundlovssikrede ret til et arbejde, må politikerne træde til og sikre den tryghed, der skal til for at bevare velfærd for alle.

Kniber det med finansieringen, kan der findes penge til velfærd ved blandt andet at tilbagerulle de lettelser af topskatten, der betyder, at statskassen hvert år går glip af 35 milliarder kroner Ligeledes vil en forstærket kontrolindsats fra skattemyndighederne kunne bringe over 10 milliarder kroner mere i kassen årligt. Pengene til en genopretning af det beskårne dagpengesystem kan altså findes. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje.

Læs på politiken.dk (kan være bag login): Fagforeningsbosser: Her er seks måder, der kan skaffe pengene, som skal løfte velfærden