Robotterne kommer! Det er en i medierne ofte brugt overskrift, der kan lyde både skræmmende og lovende. Vil robotterne tage job og magt fra os, eller vil de give os et bedre arbejdsliv og mere fritid?

Diskussionen om robotternes indtog og konsekvenserne heraf er for så vidt ikke ny. Og robotter har også snart 100 år på bagen. Helt tilbage i 1930'erne konstruerede englænderen Harry May robotten Alpha, der med en menneskelignende stemme kunne svare på 30 forskellige spørgsmål. Teknikken var ifølge May baseret på grammofonplader af voks i en jukebox-lignende konstruktion. Der blev stillet spørgsmål ved, om det hele var fup: Sad der i virkeligheden et menneske bagved og talte? Uanset hvad ligner princippet i Mays opfindelse nutidens voicebots og chatbots.  

Mens robotter har gjort deres indtog i industrien for flere årtier siden, er de nu også i høj hast på vej ind på kontorerne. Og skræmmer sporene fra industrirobotterne? Ikke udpræget. Ganske vist er jobs og funktioner blevet automatiseret bort; men endnu flere jobs ville sandsynligvis være blevet flyttet ud til lavtlønslande, hvis ikke robotter var blevet indført og har fastholdt en del produktion i Danmark.

Nogle virksomheder flytter også produktion tilbage til Danmark. Hensyn til kvalitet, miljø og logistik gør det mere fordelagtigt at producere i Danmark med robotter som bærende elementer i såvel fremstillingsprocesser som lager og transport. Det kaster jobs af sig til især faglærte og teknikere med videregående uddannelser. Robotterne skal jo opstilles, programmeres, justeres og vedligeholdes.

Det samme er tilfældet med de forskellige former for robotter, der indføres på kontorerne lige fra digitale assistenter til håndtering af fakturaer til chatbots til betjening af kunder og borgere. Der skal mennesker til at formulere og skrive eller indspille de svar, som en chat- eller voicebot skal give. Teksterne skal også løbende tilrettes, så de bedst muligt giver anvendelige svar, og oplysninger er aktuelt korrekte. Der skal også laves brugerundersøgelser, samles statistik, evalueres og foretages tekniske opdateringer, hvorfor der vil være en række løbende driftsopgaver samt identifikation af udviklingspotentialer.

Lige sådan vil det være med kontorrobotter til økonomi- og regnskabsopgaver og andre administrative opgaver, hvor meget manuelt tastearbejde kan overtages af robotter. Ensformigt, nedslidende rutinearbejde kan afskaffes, så der bliver mere tid til komplicerede, men ofte også mere spændende opgaver, som kræver rigtige menneskers kloge hjerner og hænder. Der bliver bedre mulighed for at sikre kvalitet i arbejdet og i betjeningen af borgere og kunder.

Læs også: Ditte bygger robotter: Man skal se den som en ny kollega

Erfaringerne viser også, at dommedags-profetier om massearbejdsløshed som følge af ny teknologi sjældent holder stik. Hverken elektriske skrivemaskiner, computere eller internet har i sig selv gjort tusindvis af kontoransatte overflødige. Nogle opgaver og funktioner er forsvundet; men andre er kommet til, så arbejdet har ændret karakter på godt og ondt. Og øget arbejdsløshed har snarere skyldtes økonomiske kriser eller politiske beslutninger end den teknologiske udvikling.

Derfor er der heller ikke grund til at frygte kontorrobotter som den lige vej til massefyringer af HK’ere. På møder rundt i landet hører jeg da heller ikke en sådan frygt blandt medlemmer af HK Stat, men tværtimod en positiv indfaldsvinkel til robotter som et nyt og spændende arbejdsfelt, som flere allerede entusiastisk har kastet sig over. Det gælder om at være vaks ved havelågen og ikke overlade området til andre faggrupper, men at få HK'erne forankret som de kompetente robotpiloter.      

Læs i HK Statbladet: Robotterne tager over på Rybners i Esbjerg

Med afsæt i vores erfaringer og kvalifikationer som professionelle administrative medarbejdere kan vi sikre, at robotteknologi bruges fornuftigt og effektivt, hvis vi som faggruppe vel at mærke inddrages fra starten af ved indførelsen af robotter. Belært af dårlige erfaringer fra fejlramte it-systemer er der langt om længe kommet mere fokus på vigtigheden af at inddrage medarbejderne.

I regi af Arbejdsmiljørådet og to af branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø med to så forskellige parter som Dansk Industri og HK Stat som nøgleaktører gennemførtes i efteråret 2019 tre dialogkonferencer om fremtidens arbejdsmiljø med vægt på medarbejderinddragelse – og afsæt i konkrete cases. En af dem var indførelsen af robotter i Statens Administration, der sidste år indførte 18 robotter til at løse en del løn- og regnskabsopgaver med gevinster i form af færre fejl og kedelige rutineopgaver, bedre analysegrundlag og højere effektivitet. HK'erne var med til at beskrive, hvilke opgaver der med fordel kunne overtages af robotter.

Læs på publicperspectives.dk: Robotter sparer medarbejdere for mange tusinde timers kedeligt arbejde

Inddragelse af medarbejderne er afgørende, men betyder ikke, at vi bare ukritisk skal omfavne robotterne. Der er både fordele og ulemper for arbejdsmiljøet og udfordringer i forhold til kompetenceudvikling. Derfor er det vigtigt, at inddragelse af medarbejderne også omfatter disse spørgsmål, så robotternes indtog sker under trygge forhold for at blive til gavn og glæde i stedet for at blive et skræmmebillede.