Mere synligt politi i hele landet skal styrke trygheden blandt borgerne. Det er et bredt ønske i befolkningen og blandt politikerne op til forhandlingerne om et nyt flerårigt politiforlig. Men resultatet af de politiske forhandlinger kan nemt ende med at give borgerne en falsk tryghed. Forliget vil givetvis indebære flere politibetjente, måske ikke i patruljebilerne og på fortovet, men bag computere ved skrivebordene beskæftiget med administrativt arbejde.

Optakten til de politiske forhandlinger tegner et spor i den retning. I stedet for at afvente udfaldet af de politiske forhandlinger valgte regeringen for nylig at gennemføre en fyringsrunde i Rigspolitiet og Vestegnens Politi. Knap 100 medarbejdere er berørt, heraf omkring 50 HK’ere beskæftiget med administrative opgaver eller it-funktioner.

De varslede fyringer kom 1½ døgn efter et udspil fra regeringen om, at Rigspolitiet skal beskæres med 900 medarbejdere og dermed næsten halveres som led i en større omlægning, hvor opgaver flyttes ud i resten af landet, og politiuddannede overtager opgaver fra civilt ansatte. En sådan manøvre kan næsten kun betyde, at flere HK’ere afskediges eller i bedste fald rokeres til andre jobs i politiet eller tilbydes at flytte med opgaverne ud, hvilket erfaringer fra andre udflytninger har vist, er svært for mange.  

Læs på berlingske.dk: Politiet fungerer ikke uden effektiv administration

Selv om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i Altinget ser udspillet som et ønske om mindre bureaukrati og mindsket centralisering, skaber det utryghed blandt medarbejderne. Hverken justitsminister Nick Hækkerup eller den socialdemokratiske retsordfører Jeppe Bruus har ved interviews i medierne kunnet tegne et klart billede af, hvad udspillet mere konkret rummer, men lovet analyser!

Fint nok med analyser, hvis de tager afsæt i, som Hummelgaard også siger til Altinget, at regeringen ikke ønsker at lade nærheden gå for meget ud over hverken økonomi, effektivitet eller specialisering. Og især hvis medarbejderne og de faglige organisationer inddrages i analysearbejdet, så beslutninger tages på et fagligt, sagligt grundlag. HK giver gerne input baseret på, at vi hver især som faggrupper udfører det, vi er bedst til.

Derfor skal politibetjente ikke overtage HK-arbejde. Politiuddannede skal udføre politifaglige opgaver, hvilke der er mere end rigeligt af. HK’ere skal tage sig af administration og it, der ikke er pseudoarbejde, men vigtige funktioner i en moderne offentlig myndighed, fordi de understøtter og er forudsætningen for den politimæssige indsats.

I stedet for at skille sig af med HK’ere, burde der ansættes flere. Ikke blot i politiet, men også ved anklagemyndigheden, domstolene og i kriminalforsorgen, der er de andre led i straffesagskæden. Man risikerer kæden at brydes, hvis et eller flere af leddene er stærkt overbelastet, hvilket er tilfældet. Politiske beslutninger om øget kriminalitetsbekæmpelse, hurtigere domfældelse og længere straffe samt et mere kompliceret kriminalitetsbillede i kombination med fortløbende besparelser presser kæden, og der opstår nemt flaskehalse undervejs på grund af for få ressourcer.

Derfor foreslår HK Stat en kulegravning af straffesagskæden i et administrativt og sagsbehandlende perspektiv med henblik på en smidigere og mere effektiv straffesagskæde. I forlængelse af tankerne fra det seneste politiforlig vil det være oplagt at se på, om der kan frigøres tid fra dommere, betjente og andre faggrupper ved at overlade flere opgaver til HK’erne, der både kan og vil.

HK-landsklubberne ved Danmarks Domstole og ved Politiet og Anklagemyndigheden har samlet en række forslag til opgaver, der kan overtages af HK’ere for at skabe såvel større fleksibilitet og effektivitet som aflaste hårdt pressede dommere og frigøre 300 politibetjente til borgernær politiindsats. Disse tanker blev af de to landsklubbers formænd forelagt Folketingets retsudvalg ved et foretræde 20. februar. Udvalget lyttede interesseret og stillede mange spørgsmål, hvilket må tages som tegn på velvillig interesse. Vi må håbe, at denne interesse også omsættes i beslutninger ved de politiske forhandlinger.

Læs også: HK Stat til Folketingets retsudvalg: God administration kan hjælpe presset retssystem

De foreløbige signaler tyder på, at forhandlingerne bevæger sig i retning af at styrke både politi og domstole. Forhåbentlig med HK’erne som en del afløsningen.   

Læs på bt.dk: Godt nyt til ofre for kriminalitet: Flertal vil gøre politiaftale større end planlagt