For nøjagtigt to år siden var de offentlige arbejdspladser tæt på at blive lagt næsten øde. En storkonflikt stod for døren, da de offentlige arbejdsgivere ville besvare fagbevægelsens begrænsede strejkevarsler med en massiv lockout. I sidste øjeblik blev konflikten afværget og forlig opnået med opfyldelse af mange af fagbevægelsens krav takket være et stort sammenhold og massiv opbakning fra ikke blot medlemmerne, men også store dele af resten af befolkningen.

Netop nu er store dele af de offentlige arbejdspladser lagt øde af en usynlig fjende – coronavirus. Mens nogle offentligt ansatte med kritiske funktioner stadig møder på arbejdspladsen, er størsteparten lukket ude og sendt hjem – for at arbejde videre. Rigtig mange arbejder mindst lige så meget som før.

Læs også: Det er en vild tid at være en del af 

Alle i skatteforvaltningen arbejder hjemme og har rigtig travlt med blandt andet at skaffe de penge i statskassen, der er ekstra god brug for med de mange ekstraudgifter, som følger af coronakrisen.  Administrative medarbejdere på uddannelsesstederne har travlt med at omlægge eksaminer. Mange myndigheder og styrelser har fået ekstra opgaver – ikke mindst Erhvervsstyrelsen der er i gang med at ansætte flere hundrede nye, midlertidige medarbejdere til at administrere de nye støtteordninger til et betrængt erhvervsliv.

Læs også: Styrelse søger 500 HK’ere 

Det er naturligvis ikke alle, som kan flytte arbejdsopgaverne med hjem, hvis man fx arbejder på et laboratorium eller ved publikumsskranken på et forskningsbibliotek. Nogle politikere med et sædvanligvis negativt syn på den offentlige sektor har da også været fremme med påstande om, at mange offentligt ansatte får sig en ekstra ferie, hvilket er helt hen i vejret! Ingen har jo selv valgt at blive sendt hjem. Disse politikeres forargelse burde hellere rettes mod de virksomheder, der massefyrer medarbejdere i stedet for at benytte hjælpepakkens muligheder for økonomisk kompensation ved fastholdelse af medarbejderne. For der er ikke alene tale om i forvejen hårdt pressede virksomheder, men også store koncerner med milliarder af kroner på kistebunden.

Hvis man ikke har så mange eller måske ingen arbejdsopgaver kan perioden som hjemsendt bruges til noget af den efter- og videreuddannelse, det ellers kan knibe med at nå i et normalt, travlt arbejdsliv. En række fag på både AMU-, akademi- og diplomniveau udbydes online. Så muligheden for kompetenceudvikling er oplagt at give sig i kast med; men i sig selv er den nye arbejdssituation kompetenceudviklende. Der skal arbejdes på nye måder og med nye digitale værktøjer.

Læs også: Hjemmearbejde: Det værste er manglen på social kontakt 

Den ændrede arbejdsform giver anledning til at afprøve nye muligheder og møde nye udfordringer. Kontakt med chef og kolleger sker nu via telefon, mail, Skype og Teams, som giver adgang til at arbejde på afstand af hinanden – være hver for sig og alligevel sammen. Men det kan i længden være svært at undvære den faglige sparring, det kollegiale fællesskab og det sociale samvær, der er ved at være fysisk sammen på arbejdspladsen. 

Nogle væsentlige dimensioner af arbejdslivet mangler, men til gengæld bliver effektiviteten ofte højere. I alt fald hvis man får tilrettelagt hjemmearbejdet på en god måde, så der er adskillelse mellem arbejde og fritid. Og det kan være svært, hvis man udover sit arbejde også skal passe børnene og påtage sig rollen som pædagog eller lærer. Det kan være noget af en balancekunst. Det kan måske også være svært hjemme at indrette en arbejdsplads, der giver såvel mulighed for ro og koncentration som en ergonomisk rigtig udformning. Pauser og afveksling skal heller ikke glemmes, selv om hverdagen under coronaen kan virke presset.

Læs også: Pas på dig selv og din krop på hjemmekontoret 

Savnet af kollegerne kan dog mindskes ved at mødes via nettet til virtuel morgenkaffe eller fredagsbar, som indføres på flere arbejdspladser.  Samvær og sammenhold med kollegerne er vigtigt for at komme igennem en svær tid.  Ikke blot mens coronasmitten hærger, men også i tiden efter med mange udskudte arbejdsopgaver. 

Hver for sig og i fælles flok skal vi udøve det, som statsministeren kalder samfundssind. Det kunne også hedde solidaritet, og det var forudsætningen for, at overenskomstforhandlingerne for to år siden endte vellykket. I samme ånd som i foråret 2018 skal vi komme lige så godt igennem coronakrisen.