I takt med, at Danmark gradvist åbner igen, vender flere tilbage til arbejdspladsen. Mange med glæde, men måske også med en anelse bekymring. Er der smitterisiko fra borgere, kunder eller kolleger? Er der sørget for de fornødne sikkerhedsforanstaltninger?

Det er ledelsens ansvar at sikre, at tilbagevenden sker under betryggende og forsvarlige former ved at følge de retningslinjer og anbefalinger, der kommer fra Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder. Der er fx udgivet retningslinjer for, hvordan kontormedarbejdere beskyttes mod at blive smittet med covid-19I HK arbejder vi for, at der via Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) udsendes retningslinjer også for andre faggrupper.

Mange arbejdsgivere lever heldigvis op til deres ansvar; men nogle springer også over, hvor gærdet er lavest. En del tandklinikker anvender helt utilstrækkelige værnemidler, der ikke opfylder myndighedernes retningslinjer til stor foruroligelse for tandklinikassistenterne. Næsten hver 4. klinik lever ikke op til retningslinjerne ifølge en undersøgelse lavet af HK Privat, som derfor har anmeldt flere af klinikkerne til Arbejdstilsynet.

Også på nogle af Forsvaret arbejdspladser kniber det med at leve op til myndighedernes retningslinjer for rengøring, som kun udføres på samme niveau som før corona dukkede op og endda i en beskåret form efter, at ISS ved udlicitering har overtaget opgaven.

Læs også: Flere på arbejde i Forsvaret – kritik af manglende coronarengøring

Andre steder i staten er der til gengæld stort fokus på at overholde retningslinjerne, blandt andet på universiteterne hvor hver 10. medarbejder – især forskere – vender tilbage til arbejdspladsen. Også domstolene, der åbnede 27. april lagde stor vægt på sikkerheden med grundig forberedte åbningsplaner.

Læs også: Domstolene åbner med fokus på coronasikkerhed

Ved genåbning bør ledelsen i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøorganisationen netop gå grundigt til værks og – som anbefalet af EU – gennemføre en risikovurdering, og alle medarbejdere instrueres i den nye normal for adfærd på og indretning af arbejdspladsen.

Hvis du oplever, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke er i orden, så tag kontakt til arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og tal også gerne med din chef. Sørg også for at have beskrevet i ord og eventuelt foto, hvad der er galt – og at du har påpeget det. Denne form for dokumentation kan være vigtig, hvis du eller kolleger smittes med covid-19 og vil søge erstatning for udgifter til hjælpemidler i forbindelse med sygdommen, varige men eller i værste fald død.

Der er nemlig blevet mulighed for at søge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om erstatning efter pres fra fagbevægelsen. På baggrund af bekymring for smitterisiko blandt medarbejdere især på sundhedsområdet og i Politiet sendte CFU’s formand Rita Bundgaard sammen med Forhandlingsfællesskabets formand Mona Strib lige før 1. etape af genåbning en appel til beskæftigelsesministeren og AES om at få ”en helt klar udmelding” på, i hvilke situationer de berørte faggrupper kan forvente at være omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Efter dialog med blandt andre FH har Beskæftigelsesministeriet nu udsendt en vejledning, der gør klart, at selv om lægelig dokumentation for at være blevet smittet med covid-19 i arbejdsmæssig sammenhæng kan være svær at frembringe, kan der tildeles erstatning, hvis det kan sandsynliggøres, at den smitteramte har været i kontakt med personer smittet med covid-19.

Af vejledningen fremgår, at personale i sundhedssektoren med kontakt til covid-19-syge patienter derfor klart vil være omfattet af muligheden for erstatning. For andre skal der foretages en vurdering af, hvor stor sandsynligheden for arbejdsrelateret smitte er ud fra karakteren af den sygdomsramtes arbejde, og hvor tæt kontakten har været til – måske – smittede. Den sygdomsramte vil som udgangspunkt skulle sandsynliggøre, at der har været en konkret risiko. I vurderingen indgår også muligheden for at overholde adfærdsmæssige tiltag og for brug af værnemidler, men er dog ikke i sig selv afgørende for at få anerkendt covid-19 som arbejdsulykke eller – i de fleste tilfælde nok – som erhvervssygdom.

Døren er altså blevet åbnet for at kunne få erstatning; men flere erfarne jurister inden for arbejdsskadeområdet er skeptiske over for, i hvor høj grad det vil blive muligt for ansatte uden for sundheds- og plejeområdet at få tilkendt erstatning for covid-19. Bevisbyrden bliver meget stor for den enkelte, og dokumentationskravet for en kontormedarbejder næsten umuligt at opfylde, vurderer advokat Mads Pramming i a4arbejdsliv.dk og så heller en omvendt bevisbyrde.

Kun tiden kan vise, hvor udfordrende det bliver at få tilkendt erstatning. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at sørge for så megen dokumentation som muligt – som vi også ved fra erstatningssager om psykisk arbejdsmiljø. Og allerbedst at forebygge bedst muligt ved at mindske smitterisikoen, så færrest muligt rammes og både skal igennem et ubehageligt sygdomsforløb og en besværlig erstatningssag bagefter.