Det gik verden rundt i nyhederne, at de danske politikere havde besluttet, at økonomiske hjælpepakker kun ville gå til virksomheder, der ikke snød med skat – og ikke til selskaber med ”base i skattely”. Den europæiske fagbevægelse, der længe har haft kampen mod skattely højt på dagsordenen, roste denne beslutning og så den som forbillede for andre lande.

Det hele lød næsten for godt til at være sandt og har desværre også vist sig at være fake news. Ingen eller måske i allerbedste fald ganske få af de over 35.000 virksomheder, der har fået del i hjælpepakkerne, vil blive omfattet af beslutningen om ikke at give skattekroner til virksomheder i skattely.

I følge regeringen opfattes skattely kun som de 12 lande, der indgår på EU’s særlige sorte liste; men disse lande har stort se ingen betydning i forhold til at kanalisere overskud i virksomheder ud af Danmark. Skatteministeriet har desuden fortolket det sådan, at kun danske virksomheder ejet direkte af et selskab i ét af de 12 lande, vil være omfattet af beslutningen, men ikke hvis et andet land bruges som mellemled. Det er næsten altid tilfældet med eksempelvis Luxembourg som mellemled.

EU-domstolen har dog i 6 afgørelser sidste år om danske skattesager afgjort, at sådanne mellemled ikke er i orden, hvis det mellemliggende selskab alene er oprettet for at føre et overskud ud af Danmark. Det fortolker Justitsministeriet imidlertid sådan, at det er i orden med mindre, at et sådant selskab alene er oprettet med henblik på at få del i hjælpepakkerne. Om det derfor er rigtigt at afskære virksomheder med sådanne mellemled fra en økonomisk hjælpende hånd fra staten, er der blandt eksperterne uenighed om og vil i sidste ende skulle afgøres ved domstolene.

Det bliver også op til domstolene at afgøre, om en virksomhed uretmæssigt har fået et større millionbeløb i støtte trods anklager om skatteunddragelse. En amerikansk koncern med en fabrik på Sjælland har ifølge dagbladet Information fået knap 24 millioner kroner i lønkompensation og er således nummer 22 målt på størrelsen af ansøgt støttebeløb. Samtidig har de danske skattemyndigheder 2 sager kørende mod firmaet med krav på mere end 728 millioner kroner + renter for unddragelse af skat gennem flere år.

Gennem en sindrig konstruktion med en hollandsk afdeling som europæisk moderselskab er store beløb unddraget dansk beskatning, hvilket Landsskatteretten fastslog i 2011, men afgørelsen blev anket til Østre Landsret, der bad EU-Domstolen om en fortolkning af reglerne. Den kom sidste år og gav delvist de danske skattemyndigheder ret, hvilket firmaet bestrider over for Østre Landsret, hvor sagen fortsat verserer og kan trække ud i måske flere år. Og hvis firmaet endeligt taber sagen, finder det nok nogle nye smuthuller til at unddrage sig i hvert fald en del af gælden til det danske samfund, men har uden blusel søgt og fået del af hjælpepakkerne.

Andre virksomheder har ligeledes fået del i hjælpepakkerne, selv om de ifølge medierne på mere eller mindre lignende vis via selskaber i udlandet unddrager sig dansk beskatning. 

Læs på berlingske.dk: Eksperter: Penge fra hjælpepakker kan gå til skattely-selskaber 

Læs på nyheder.tv2.dkSelskaber ejet i skattely har fået 261.000.000 kroner fra hjælpepakker - se selskaberne her

Èn af disse virksomheder bedyrede i store annoncer, at de da sandelig betalte skat. For der betales moms af de varer, der sælges, og medarbejderne betaler skat af deres løn. At ejerne ikke har betalt skat blev begrundet med store lønudgifter og omkostninger til udvidelser i ind- og udland og har slet ikke noget at gøre med en særlig selskabskonstruktion, der fører penge ud af den danske virksomhed, så der ikke er noget overskud at beskatte!

Sådanne konstruktioner bruges ret flittigt og bevirker ifølge en forsker på universitet Berkeley i USA, at der føres overskud fra Danmark til udenlandske skattely via mellemled i typisk Holland, Irland og Luxembourg til lande uden beskatning, blandet andet de 12 lande på EU’s sortliste, for cirka 33 milliarder kroner hvert år – og dermed tabte skatteindtægter for over 7 milliarder årligt. Om disse konstruktioner er ulovlige eller ej, kan jurister og skatteeksperter skændes om i det uendelige, men det er i hvert fald udtryk for en anløben moral. 

Direkte ulovligt er det til gengæld, når nogle virksomheder har modtaget lønkompensation som coronahjælp, selv om medarbejderne var på arbejde og ikke hjemsendt, hvilket ellers er forudsætningen for at modtage støtte. Ifølge Politiken undersøger Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) over 30 sager, ligesom Hvidvasksekretariatet har modtaget omkring 250 underretninger om mulig svindel. Derudover er der formodentlig et mørketal vedrørende fusk med hjælpepakkerne, som ikke bliver indberettet, da medarbejdere frygter fyring.

For at få misbrug af hjælpepakkerne frem i lyset, har Folketinget vedtaget en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med midler fra kompensationsordningerne. Indberetning foregår anonymt med tavshedspligt for Erhvervsstyrelsen, hvortil indberetning skal ske, ligesom databeskyttelsesreglerne om oplysningspligt og indsigtsret ikke gælder. 

Desværre må det endnu en gang konstateres, at tillid ikke er nok – kontrol er også nødvendigt, som vi blandt andet har set det i forhold til indbetaling af moms, hvor der også fuskes. Når det gælder unddragelse af skat via smarte selskabskonstruktioner, er øget kontrol i sig selv ikke nok. Der skal også politisk handling til i Danmark og internationalt for at stoppe det hul, der gør det muligt, at milliarder af kroner fosser ud af Danmark i stedet for at komme fællesskabet og velfærden til gode.